I dag er fleksjobberne kolleger på arbejdspladserne. Nyt forslag vil gøre dem til sociale klienter i stedet for.

Det frygter HK, som tager afstand fra regeringen og Dansk Folkepartis forslag om at spare 1,4 milliarder på fleksjobordningen – penge som skal være med til at betale regeringens såkaldte 2020-plan.

Et væsentligt element er en voldsom nedsættelse af tilskuddet til fleksjobbernes løn, så tilskuddet maksimalt kan udgøre dagpengemaksimum. I dag supplerer det offentlige lønnen fra arbejdsgiveren op med den overenskomstnæssige timeløn.

- Forslaget betyder ganske enkelt, at fleksjobberne vil blive meget fattigere - få lavere indtægter på grund af det mindre tilskud til deres løn. Dertil kommer, at folk i dag får indbetalt til deres pension på fuld tid. På den måde er de sidestillet med kollegerne, når de går på pension. Efter forslaget skal der kun indbetales pension for det antal timer, de faktisk er på arbejde. Dermed bliver de fattigere pensionister. Man rammer folk, der i forvejen ligger ned, siger HK’s næstformand Mette Kindberg.

- Samtidigt forandrer forslaget fleksjobberne fra at være kolleger, der arbejder og gør deres bedste på særlige vilkår til i hovedsagen at være modtagere af overførselsindkomst – til sociale klienter. Det er dybt beklageligt og rigtig skidt for rummeligheden på arbejdsmarkedet, siger hun..

Aftaleparterne regner med at økonomiske incitamenter skal få flere fleksjobbere i ordinær beskæftigelse. Det tror HK ikke på:

- Vi taler om folk som er syge. Vores undersøgelser viser, at fleksjobberne får mindre og mindre arbejdsevne. Så hele grundtanken i regeringens og DF’s forslag om at få fleksjobberne til at arbejde ved at give økonomiske incitamenter er et vildspor. Forslaget vil ikke få flere fleksjobbere i ordinært arbejde – for de kan simpelthen ikke arbejde mere, siger Mette Kindberg, der også vender sig skarpt imod forslaget om at fleksjob skal gøres midlertidige:

- Ikke nok med at deres lønnen skal ned, oveni må fleksjobberne så finde sig i usikkerheden omkring deres fremtid. De vil ikke vide, om de er købt eller solgt. Det er helt unødvendigt og urimeligt, siger hun.

Regeringen og DF’s forslag vil ikke berøre dem, som er i fleksjob nu. Fleksjobordningen er forligsstof i Folketinget og kan derfor først vedtages – hvis der fortsat er flertal for det - efter et folketingsvalg.

Se elementerne i forslaget til en ny fleksjobordning nedenfor.

Af Niels Møller Madsen

Forslaget fra regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne

• Det offentliges tilskud til fleksjobberens løn kan højst svare til den maksimale dagpengesats på cirka 200.000 kroner årligt.

• Det offentliges tilskud til fleksjobberens løn aftrappes gradvist, så den er helt væk ved en løn fra arbejdsgiveren på 36.000 kroner pr. måned.

• Fleksjob gøres midlertidige og vil højst kunne tildeles for en femårig periode. For personer over 40 år, kan fleksjobbet gøres permanent efter et femårigt midlertidigt fleksjob.

• Kommunerne får udgifter til fleksjob refunderet fra staten. Forslaget indebærer, at refusionen sættes ned fra de nuværende 65 procent til 50 procent. Og efter fem år falder refusionen yderligere til 30 procent.

• Kommunen, arbejdsgiveren og fleksjobberen skal udarbejde en plan for at øge fleksjobberens arbejdstid med henblik på ordinær beskæftigelse.

• Hvis arbejdsgivere ønsker at fastholde en medarbejder, som ikke kan arbejde i fuldt omfang, skal arbejdsgiveren selv finansiere ansættelsen det første år. Før derefter kan medarbejderen få fleksjob på virksomheden.