Arbejde, skade og styrelsen. Tre ord, der ikke ligefrem sprudler af glæde, lyst og nærvær. Den røde bygning med de små vinduer emmer udefra heller ikke ligefrem af nytænkning. Men indenfor glasdørene glimter statuetten fra MIA-prisen på receptionsskranken, og en farvestrålende plakat fortæller, hvad den står for. Det er Institut for Menneskerettigheders pris for at fremme mangfoldighedsledelse og ligebehandling på det danske arbejdsmarked. På de mange lange gange har kunstnere sat deres farvepræg på væggene. Tonen blandt medarbejderne er let og munter.

Der er ingen tvivl om, at de kan lide at være her. Sådan har det ikke altid været. For tre år siden nåede sygefraværet nye højder, og det samme gjorde topledelsens øjenbryn. Styrelsen er en resultatorienteret arbejdsplads med en masse sager, der skal laves og mål, der skal nås. Fravær skulle ændres til nærvær for, at det kunne lade sig gøre. Og der er trivselsagenter blandt de mange medarbejderteams, der sørger for, at alle har det godt.

- Trivselsagenten mærker, hvad der rører sig, om der er noget undervejs, spotter folk, der er kede af det eller stressede, forklarer Bente Nikolajsen, der selv er en af agenterne.

Konflikter tager tid
Der er mange ingredienser i opskriften på trivslen. Samarbejde, mere ansvar til medarbejderne, anerkendende ledelsesstil, gensidig respekt, åben kommunikation og fleksibilitet. Når det blendes, betyder det, at konflikter tages i opløbet og løses hurtigt og effektivt

- Konflikter tager rigtig meget tid, og dårligt arbejdsmiljø påvirker effektiviteten. Vi kan helt klart se en sammenhæng mellem at have det godt, at blive færdig med sit arbejde og at nå sit mål. Og chefen behøver ikke at være inde over. Mange ting kan løses lokalt, og så bliver medarbejderne bedre til selv at løse konflikter, fordi de får erfaring med det, fortæller Frida Gisladottir, souschef i Arbejdsskadestyrelsens Servicecenter.

Det betyder dog ikke, at cheferne bare læner sig tilbage, og lader medarbejderne sejle sin egen sø. Tværtimod. Og det er en af de ting, som overassistent Michael Jensen er mest glad for ved sin arbejdsplads.

- Vi har to gange MUS-samtaler om året. Udover dem kan man altid komme og fortælle om, hvis der er noget, der ikke rigtig spiller. Man lærer hinanden at kende ikke kun professionelt og får nogle private vinkler ind. Det er meget vigtigt, at man bliver set som menneske og kun medarbejder, siger han.

Blodrød bundlinjealvor
Men det er ikke lyserød godgørenhed. Det er blodrød bundlinjealvor. Trivsel er en pligt for cheferne, der bliver målt på, hvor godt medarbejderne har det. Og det betyder ikke, at arbejdspladsen bliver en varmestue, hvor råhygge bliver vigtigere end resultater.

- Jeg har fokus på, hvad det er for en kultur, jeg gerne vil have båret videre her. Og det er ikke en kultur, som er styret og præget af dem, der laver mindst, dem, der arbejder dårligst og ikke kan følge med. Det er de andre. Det er dem, der skal være styrende og dominerende. Derfor bliver rygsvømmere og konflikter spottet og håndteret, siger Mette Kjær, chef for Servicecenteret i Arbejdsskadestyrelsen.

Trivslen sætter helt klart sine spor i styrelsens sygefravær. Det korte sygefravær er faldet fra 7,58 dage per medarbejder i 2007 til 6,45 dage i 2010.

- Færre sygedage betyder flere indtægter. Sygefravær skyldes jo næsten altid arbejdsforholdene direkte eller indirekte. Medarbejdere, der trives er mere motiverede og laver mere, siger personalechef Torben Langer.

Af Rani Bech