Ligestilling anno 2008

Har vi ligestilling i DK?
NEJ, vi har bestemt ikke ligestilling i Danmark. Kigger vi på væsentlige samfundsøkonomiske områder som: ligeløn, antallet af kvinder med chefjob, antallet af ministre eller bestyrelsesposter i erhvervslivet, så er der en grim skævhed og åbenlyst ikke ligestilling mellem kønnene.

Så vi er på ingen måde færdige med at kæmpe for ligestilling, og her drejer det sig om hele tiden at udfordre arbejdsgivere og regeringen.

Hvordan ser det ud med ligestillingen i fagbevægelsen?
I HK har vi kæmpet for ligestilling i mere end hundrede år. Kigger vi konkret på aflønningen af medarbejdere, så er en organisation som HK jo lysår forud for de fleste andre. Vi gennemfører hvert år en kønsopdelt lønstatistik i HK, og her har vi virkelig spist vores egen medicin og brugt statistikken til at til fjerne evt. skævheder.

Kigger vi på vores tillidsfolk og valgte at bestyrelser, kongresser m.m., så er kvinderne godt repræsenteret.

HK’s nye daglige ledelse består den af fem kvinder og to mænd. Så ser vi kun på køn er der en fornuftig fordeling.

Kigger vi frem på det kommende forretningsudvalg i HK, forventer vi at det består af otte kvinder og seks mænd. På mange måder går det den rigtige vej i HK.

Hvad mener du om kønskvotering?
I HK har vi foreløbig valgt ikke at bruge deciderede kvoter som et ligestillingsredskab.

Men i de andre skandinaviske lande har vi set, at kønskvotering har rykket væsentligt på antallet af kvinder i politik og på antallet af kvinder med bestyrelsesposter i erhvervslivet på en positiv og fornuftig måde.

Derfor vil jeg ikke afskrive dette redskab uden videre. Selvom tankegangen kan virke lidt ”udansk”, fordi vi jo mere har troet på det gode argument og dialogen.

Men hvis andre og mere bløde midler ikke virker, kan det blive aktuelt at snakke kvoter – også i fagbevægelsen.

Hvad tror du, er den største årsag til, at så få kvinder når "topstillingerne" i fagbevægelsen, i politik og/eller arbejdspladserne?
Jeg tror bestemt ikke, at fagbevægelsen har været langsommere end resten af samfundet til at arbejde for øget ligestilling i egne rækker. Men vi har også på nogle områder skullet arbejde med de samme barrierer som resten af samfundet, både kulturelt og uddannelsesmæssigt.

Fagbevægelsens arbejdsform har været ”machoagtig” frem for familievenlig, med sene, lange og skæve arbejdstider. Men heldigvis går det den rigtige vej. Og personligt tror jeg, at dette problem ikke vil være nær så voldsomt, når der er gået ti år mere. Så vil vi opleve væsentligt flere kvindelige ledere på alle niveauer. Vores egne undersøgelser peger jo også på, at hovedparten af medlemmerne foretrækker en kvindelig chef.

Hvordan skaber vi ligeløn i 2008?
Det er åbenlyst, at der på en lang række områder inden for administration, service, sundhed og velfærd findes en række ”kvindefag”, som er placeret dårligere både lønmæssigt og prestigemæssigt end de tilsvarende mandefag.

Derfor er det også vigtigt at kigge på, hvordan vi rekrutterer til de forskellige uddannelser, og hvilken status vi generelt giver dem, således at vi ikke skaber A- og B-job på arbejdsmarkedet.

Her er kampagnen for de ”Nødvendige Hænder” et godt eksempel på betydningen af vores faglighed.

Hvad er det vigtigste ligestillingsspørgsmål lige nu?
HK har i en årrække efterlyst, at der udarbejdes kønsopdelte lønstatistikker på det private arbejdsmarked, men den borgerlige beskæftigelsesminister har konsekvent spændt ben for at udvikle dette instrument.

Generelt ender kvinder ofte med dårligere betalte jobs end mænd, selv om de har en høj uddannelse. Det reflekterer besværlighederne med at kombinere familie- og karriereliv, så her er vi også nødt til at skabe nogle bedre rammer.

Oplever du, at holdningerne hos medlemmerne/befolkningen til ligestilling har ændret sig i de senere år?
Jeg oplever, at områder som ligestilling og feminisme generelt er underspillet i den danske debat, især hvis vi sammenligner med de andre skandinaviske lande. Jeg kunne godt ønske, at den debat var både frodigere og mere mangfoldig i Danmark, og det vil jeg som formand for HK gøre mit til at fremme.

Hvad skal du lave den 8. marts? Og er det i 2008 stadig nødvendigt med en særlig kvindekampdag?
Jeg skal jeg være hjemme og passe børn den aften. Hvilket jo er en meget naturlig arbejdsdeling i en børnefamilie netop den 8. marts.

Selvfølgelig er det fortsat nødvendigt med en særlig kampdag – vi skal bare ikke nøjes med en årlig kampdag for ligestilling.

Interview med Kim Simonsen, formand for HK/Danmark, Lizette Risgaard, næstformand i LO og Lilja Jensen, næstformand i DL-F om deres syn på ligestilling bliver bragt i Laboranten nr. 3
Af Susanne Bahne Hansen