Ærø er fuld af selvtillid

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Havluften dykker straks ned i lungerne. De skæve, farvestrålende bindingsværkshuse gør alt for at indsmigre sig. Og de små snoede og bakkede veje indbyder til rutscheture gennem landskabet. Man kan ikke lade være med at blive begejstret, når man kører af færgen på Ærø, og man kommer automatisk i feriestemning.
Ærø-boerne er da også stolte over at kunne tilbyde et ægte sommerferie-paradis. Men som de andre øer og udkantsområder i Danmark kan Ærø ikke nøjes med, at folk holder ferie på øen. Så de arbejder hele tiden for at skabe et blomstrende arbejdsliv – og de lader sig ikke stoppe af, at der er annonceret krise.
Jobcentret og HK’s a-kasse kan godt mærke, at der også på Ærø er lidt større ledighed end ellers, og at der ikke hænger så mange jobopslag på tavlen som normalt. Men generelt prøver man at holde fast i optimismen på øen.
- Jeg har talt med flere af hotellerne og sommerhusudlejerne, som aldrig har oplevet så mange forudbestillinger som i år. Højskoler og efterskoler på øen har aldrig haft så mange elever som nu. Og landmændene og værfterne klarer sig godt. Så foreløbig er der ingen grund til panik, fortæller borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S).

Ærø ligger i det Sydfynske Øhav og er en af Danmarks mindste ø-kommuner. Her bor cirka 7.000 mennesker fordelt på en række landsbyer og på de tre havnebyer Søby, Marstal og Ærøskøbing. Cirka 290 af dem er HK’ere.

Hjælp til de få kriseramte
Og de, der alligevel bliver ramt af krisen, kan få masser af støtte i det lille samfund, hvor man går meget op i at hjælpe hinanden.
- Vi har én større virksomhed, der er gået konkurs for kort tid siden. Der var 22 medarbejdere, og det er mange arbejdsløse på én gang i et lille ø-samfund. Men det gode netværk på øen fik de fleste i arbejde meget hurtigt, fortæller turist- og erhvervschef på Ærø, Carl Jørgen Heide og fortsætter:
- Vi prøver også at være på forkant med udviklingen og melde ud til virksomhederne, at det ikke er en skam at have finansielle vanskeligheder – det er en skam ikke at sige det. Hvis vi hører om problemer, kan vi gå ind i det sammen med Væksthus Syddanmark og hjælpe med at organisere og finde finansieringsmuligheder.

Ærø satser på erhvervsudvikling inden for især vedvarende energi, søfart, uddannelse, IT og turisme og satser meget på iværksættere.

Satser på mikrovirksomheder
Når der ikke skal bruges så meget tid på panik og krise, bliver der i stedet arbejdet videre med at se på muligheder for at skabe nye arbejdspladser. Og dem mener Carl Jørgen Heide, der er masser af på Ærø.
- Vi har flere gode eksempler på folk, der har startet med kun at være sig selv i en lille virksomhed og nu har fået det til at vokse og har 2-3 ansatte. Vi vil gøre meget for at få flere iværksættere og mikrovirksomheder, siger han.
Han har blandt andet en plan om at få etableret en fælles e-shop for Ærø-produkter som øl, sæbe, honning, strikkede sokker og salt. Han mener, det vil kunne motivere folk til at sætte gang i en produktion, når de ved, de får en stor elektronisk markedsplads at sælge det på – og det vil også kunne give øen omtale.
Kommunen gør også meget for at opmuntre iværksættere på øen.
- Når vi får færten af iværksættere, rykker vi hurtigt ud og indkalder dem til et møde. Vi vil gerne vise dem, at vi er der og kan hjælpe med viden og rammer, fortæller borgmester Jørgen Otto Jørgensen.

Søby er kendt for Søby Værft, Marstal er kendt for søfart, og Ærøskøbing er en gammel købstad.

Turistsæson skal udvides
I det hele taget er man fuld af selvtillid på Ærø. Udover at satse på iværksættere er man i fuld gang med at udvide turistsæsonen på Ærø, så alt ikke er lukket om vinteren.
- Vi har nu udviklet en vagtordning blandt hotellerne, så der også i vintermånederne altid er et sted at spise og sove. Jeg er også begyndt at tage rundt og spise på øens restauranter, og så skriver jeg om det i mit ugentlige nyhedsbrev. Mit mål er at få alle til at spise ude bare en ekstra gang, så vil vi kunne holde flere restauranter åbent hele året, fortæller Carl Jørgen Heide.
Der er også indført helårsbopælspligt på husene i byerne, så de ikke bliver forladt, når sommeren er forbi.
- Og så satser vi i øvrigt på at appellere til det grå guld fra steder som Nordsjælland. De skal flytte hertil for at nyde deres otium og bruge deres penge og sætte gang i erhvervslivet, og så kommer deres familie jo også på besøg, siger Carl Jørgen Heide.
Han har lige ansat en bosætningskonsulent, der blandt andet får til opgave at markedsføre Ærø i medierne og organisere projekter, der skal få nytilflyttere til at falde godt til.

Ærø har fire færgeruter til Fyn, Jylland og Langeland, flyveplads og et lokalt sygehus.

Unge må flytte for at uddanne sig
Det er ikke kun erhvervslivet men også uddannelser, der skal satse på, hvis man som ø skal overleve. Det er man overbevist om på Ærø. Det har blandt andet ført til en HF på øen, en ny uddannelse for social- og sundhedsassistenter og et kompetencecenter, hvor man kan tage kurser i alt fra hygiejne til truckkørekort. Men ungdomsuddannelser mener politikerne ikke, der er grundlag for at etablere, og derfor lever de unge på øen et helt særligt liv.
- De fleste unge flytter fra Ærø efter folkeskolen for at tage en ungdomsuddannelse. Mange tager 10. klasse med for at blive lidt ældre, men alligevel er de kun 15-17 år, når de skal flytte hjemmefra, fortæller Peder Binderup Larsen, der er uddannelsesvejleder for alle unge fra 6. klasse til 25 år på øen.
De unge kan vælge at finde et værelse i Svendborg, mens de går på gymnasiet eller handelsskolen, eller også kan de tage på kostskole i Nyborg. Fordi de er for unge til at få SU, får de ø-støtte. Det er en lille sum penge, de kan betale et værelse og transport til øen en gang om ugen for.
- Jeg har fornemmelsen af, at de unge glæder sig til at flytte hjemmefra, og alle er vant til, at sådan er det bare, når man er vokset op her. Men selvfølgelig er de lidt usikre, og det er deres forældre da også. Men jeg synes, forældrene er gode til at opdrage deres unge til at klare skærene, og så er hjemkundskab virkelig et populært fag i folkeskolen, fortæller Peder Binderup Larsen.
De fleste unge vender dog ikke tilbage til Ærø, når de er færdige med deres uddannelse. Kun for at besøge familien eller for at få et sommerjob.

Der findes fire folkeskoler, to efterskoler, en højskole, en aftenskole, VUC, HF og en navigationsskole på Ærø.

Flere flytter til
Selv om øens unge ofte flytter væk fra øen, er borgmester Jørgen Otto Jørgensen meget optimistisk for øens fremtid. Han oplever, at en del alligevel vender tilbage, når de er blevet gift og får børn. Det gjorde han selv.
- Sidste år var der 146, der døde på øen, og 36, der blev født. Men vi havde kun et totalt minus på 10 borgere, så vi tror, kurven er ved at vende, og at vi har nemmere ved at tiltrække nytilflyttere. Jeg tror, der er mange forklaringer. Naturen, den sociale nærhed, at mulighederne for fjernarbejdspladser er blevet bedre, og så at der næsten ingen kriminalitet er på øen, siger han.
Der er tre landbetjente på Ærø og næsten ingen kriminalitet. Mange låser hverken døren til huset eller bilen. For hvis noget bliver stjålet, eller nogen gør noget kriminelt, bliver det straks meldt til færgerne, og så slipper gerningsmændene ikke væk fra øen.

Fotos: Lene Esthave og Kirsten Marie Juel Jensen