”Hvis vi ikke laver vort arbejde godt nok, går det ud over øen.”

Af Morten Thomsen / Foto: Lene Esthave

Knud-Erik Knudsen kan dufte vandet.

Sejler han over det sydfynske ø-hav for at begive sig til fastlandet, begynder han efter et par dage at savne vandet så meget, at han vil hjem til Ærø.

Derfor har han aldrig fortrudt, at hans liv blev dedikeret Ærø og et liv som kommunal HK’er.

Bortset fra 10 måneder, hvor han var i civilforsvaret i 1968, har han altid boet på øen og arbejdet som kommunalt ansat siden 1965.

- At være i en lille kommune giver den fordel, at man kender mange mennesker. Jeg startede ude i en lille landkommune. Dengang når vi lukkede op for borgerne, vidste vi på forhånd, hvad de ville. I dag kender vi også mange, det er der ikke tvivl om, fortæller han.

Er der derfor nogen, der ved, hvordan det er at være kommunalt ansat HK’er på en ø, er det ekspeditionssekretær Knud-Erik Knudsen.

- Jeg er generalist. Personligt synes jeg, det er en fordel, fordi man kommer i berøring med flere ting. Ellers vil det være fabriksarbejder. Her kommer vi mere rundt, og det er mere tiltalende, siger han.

Dårligt for kommunen – dårligt for øen
Vandet giver både fordele og bagdele for Knud-Erik Knudsen og de andre kommunalt ansatte HK’ere.

Ærø er en ø-kommune på godt og ondt, hvor alle kender næsten alle, og hvor HK’erne møder deres klienter og kollegaer i fritiden. Det påvirker på mange måder deres arbejde, forklarer tillidsrepræsentant Jesper Rosenbeck, der samtidig er medarbejder i it-afdelingen.

- Vi har de samme opgaver som i en stor kommune, men vi gør det for færre midler. Nogle gange er man derfor nødt til at være mere kreativ. Vi holder for eksempel liv i servere, som burde have været dræbt for to år siden, siger han.

Forskellen bliver i første omgang tydelig, når HK’erne har fri. Når en medarbejder i en stor kommune har fri, kører HK’eren ofte hjem til sin egen kommune. Sådan er det ikke på Ærø. Det betyder også, at hvis det går dårligt for kommunen, går det dårligt for øen og dermed en selv og naboen. Det har skabt en loyalitetsfølelse, fortæller Jesper Rosenbeck.

- Vi giver nok en skalle mere hernede, fordi vi bor herovre. Hvis vi ikke laver vort arbejde godt nok, går det ud over øen. Desuden giver man den en tand mere, for i og med at du møder dine kollegaer i Brugsen og kender dem rigtig godt, skal det ikke gå ud over dem, hvis du ikke arbejder ekstra.

Mere sårbare
Der er også brug for loyaliteten. For den lille kommune gør, at medarbejderne er mere spændt for. Problemet viser sig ikke, når alle er på arbejde. Men hvis en tager på kursus eller bliver syg, rammer det de andre, peger ekspeditionssekretær Knud-Erik Knudsen, på.

- Vi er mere sårbare, hvis en medarbejder er syg, fordi vi er ikke flere personer, der sidder på det område. Så forsøger vi at lade ligge, hvad der kan ligge, og så tager vi kollegaer det mest presserende, hvis der er noget.

Men det er ikke kun dårligt at være generalist. Det oplever man på jobcentret.

Ærø Kommune har hyret Jobcenter Svendborg til at tage sig af jobformidlingen, og i jobcentret filial sidder seks HK’ere, hvoraf de fire er statslige ansatte. Her oplever HK’er Charlotte Sommer også fordele ved den lille kommune, hvis kollegaerne skal til møder eller kurser.

- Jeg havde ikke vidst så meget om den statslige del, hvis jeg ikke havde siddet så tæt på mine kollegaer. Og hvis de er væk i Svendborg en dag, så skal jeg kunne svare nogenlunde på de spørgsmål, de normalt tager sig af.

Kender folk privat
Ærø Kommunes udfordringer viser sig også på en anden front. Forholdet mellem medarbejder og borger bliver mere udvisket, fortæller tillidsrepræsentant Jesper Rosenbeck.

- Du kommer i situationer, hvor du har med folk at gøre, du kender privat. Det er både godt og dårligt. Jeg sidder eksempelvis til jobsamtaler med mennesker, jeg ser privat. 60 procent af de samtaler, kender jeg vedkommende, og man må takle det professionelt og bare gøre sig klart, at den, der fik jobbet, er den bedst egnede. Folk siger nogle gange: Du tager jo ærø-boere, og så siger jeg: Ja, hvis de er de bedst kvalificerede.

Forholdet mellem borger og HK’er viser sig specielt, hvis du som HK’er arbejder med personsager.

Charlotte Sommer fra jobcentret oplever den tætte kontakt, når hun handler i Netto.

- For eksempel kan de finde på at melde, hvornår de går på ferie. Men så plejer jeg at sige, at de lige skal ringe til mig dagen efter, så jeg kan få det skrevet ned. Og hvis de spørger om andre ting, så siger jeg pænt til dem, at vi kan mødes på mandag, eller de må ringe til mig senere. Jeg prøver at holde en distance.

Han oplever også selv at blive forstyrret i fritiden i sit arbejde som it-medarbejder i kommunen. Her møder han også ansatte, som spørger, om de ikke kan få lavet deres computer. Og her må han sige, at de skal komme ind til ham, når han er på arbejde. Af samme grund føler han først, han har ferie, når han sidder på færgen væk fra øen.

- Men man kan godt få lidt ø-kuller, hvor man bare vil væk, hvis man ikke har været væk fra øen i noget tid. Så jeg føler først, jeg har fri og ferie, når jeg er væk fra øen. For når folk ved, at du er på øen, ringer de.