Rebecca VIL ha et job – men helst ikke på den anden side

Af Kirsten Marie Juel Jensen / Fotos: Lene Esthave

”Jeg henvender mig til jer vedrørende en eventuel stilling som kontorassistent”

Ordene hopper hurtigt ud af fingrene, ned på tasterne og op på computerskærmen. 22-årige Rebecca Junker Christensen har skrevet dem mange gange. Igen og igen prøver hun at åbne døren på klem hos nogle af arbejdspladserne på Ærø. Håber at der snart er nogen, der glemmer krisen og får brug for hende.

- Jeg kan godt have nogle dage, hvor jeg tænker ”Jeg får aldrig noget job”. Hvor dagene føles meget lange, og jeg sidder meget foran fjernsynet. Jeg kan gå tur med hunden, vaske tøj eller gøre rent, men det tager jo ingen tid, og så sidder jeg igen foran fjernsynet. Men især min mor er god til at opmuntre mig og sige, at det nok skal komme, siger Rebecca.

Øjnene skinner bag brillerne, og hun får det brune pagehår til at holde sig bag øret med den ene hånd, mens hun klikker sig rundt på computerens skrivebord med den anden. Hun finder frem til sin liste over virksomheder på Ærø, hun endnu ikke har sendt uopfordrede ansøgninger til.

Hver uge bliver to nye virksomheder taget fra listen. Udvalgt til at modtage en af hendes ansøgninger. Hun er udlært på kontor, men har også erfaring fra butik, og derfor søger hun job som både kontorassistent og butiksassistent.

- Da vi flyttede hertil, havde jeg slet ikke overvejet, at det kunne blive nødvendigt at pendle. Der vil gå meget tid på transport, og færgetiderne vil bestemme, hvornår jeg kan møde. Men man må jo give det en chance, hvis det kommer til det. Foreløbigt søger jeg dog først alt, jeg kan komme til på Ærø, for jeg vil helst slippe for at skulle arbejde på den anden side, siger hun.

På den anden side er de fleste Ærø-boeres betegnelse for fastlandet og Svendborg i særdeleshed. Her kommer Rebecca kun cirka en gang om måneden. For alt, hvad hun har brug for, er på øen. Og flytte herfra er slet ikke en tanke, der formes i hendes hoved.

”Jeg har erfaring med telefonbetjening og alment kontorarbejde”

Rebecca, hendes mand Johnni og hunden Sille flyttede til Ærø i december sidste år. Det unge par boede i Randers i et lejet hus og arbejdede i Bjerringbro, men de havde begge lyst til at prøve noget nyt og til at finde et roligere sted at bo. Så var det oplagt at flytte til Ærø. For her er Rebecca vokset op. Her bor hendes forældre og bedsteforældre stadig. Og her kommer de også tættere på Johnnis familie, der bor i Sønderborg og dermed kun er en færgetur væk fra Ærø. At huspriserne på øen er meget lave, var da heller ikke en uvæsentlig faktor.

Inden de tog den endelige beslutning tjekkede de jobmulighederne, og Johnni, der er udlært værktøjsmager, tog på en rundvisning på Søby Værft. Da han med det samme blev tilbudt et job her, tog de springet og købte det røde murstenshus i Søby, som de var faldet for.

- Vores venner i Jylland syntes selvfølgelig, det var trist, at vi flyttede så langt væk. Men det sjove er, at vi også har flere venner i for eksempel Marstal her på Ærø, som slet ikke kunne forstå, hvad vi ville helt oppe i Søby. Der er kun 22 kilometer imellem de to byer, men det kan virke som en dagsrejse for Ærø-boere, fortæller Rebecca.

Der har kun været to reelle jobopslag på øen inden for hendes felt, siden de flyttede ind i huset. Et af de to job kom hun til samtale på – men fik det ikke. Derudover er det de uopfordrede ansøgninger, hun må læne sig op ad. Og deltidsjobbet i Netto, som hun har været heldig at få.

- Det er ikke hver dag, jeg tænker så meget over, at jeg er arbejdsløs. Men når jeg sidder og skriver, føler jeg mig lidt presset. Jeg kan kun få supplerende dagpenge i 30 uger. Så skal jeg sige op og få fulde dagpenge – eller beslutte mig for at klare mig for det, jeg tjener i Netto på deltid. Og det er ikke en mulighed for os lige nu, fordi vi har for mange faste udgifter til kun at kunne klare os på én fuld løn, fortæller Rebecca.

”Jeg er udlært kontorassistent fra en større jysk virksomhed. I min læretid har jeg arbejdet i kreditbogholderi og lønadministration.”

Hver gang Rebecca putter sætningen om sin elevtid ind i sin ansøgning, kan hun mærke det i maven. Den giver hende altid besked, når hun har det dårligt, er stresset eller bange.

Det er nu fem måneder siden, hun blev udlært, men de sidste måneder på arbejdspladsen sidder fast i hende. Så fast, at selv om hun brænder efter at få et nyt job, så er hun også nervøs for det. For tænk nu, hvis der ikke er nogen, der kan lide hende det nye sted. Tænk hvis hun ikke kan gøre noget rigtigt.

- Det hele begyndte, efter at jeg havde været sygemeldt på grund af galdesten. Jeg kunne mærke at stemningen var ændret og nogle måneder senere var den helt gal. Pludselig fik jeg ingen arbejdsopgaver, selv om jeg kunne se, at bunkerne hobede sig op hos kollegaerne. Jeg kunne ikke få lov at hjælpe. Og der blev nærmest ikke snakket til mig. En tirsdag kom min chef og sagde, at jeg ville blive flyttet til en anden afdeling den sidste del af min elevtid, fordi de havde brug for hjælp. Først tænkte jeg, at det var helt fint, men så fortalte chefen, at jeg faktisk var uønsket i begge afdelinger, fortæller Rebecca.

Hun trækker vejret dybt, inden hun går videre. Maven krymper sig stadig ved tanken.

- Jeg bad om at få at vide, hvad jeg havde gjort galt. Men det skulle jeg måske ikke have gjort. For det fik chefen efter at have udspurgt mine kollegaer til at lave en hel liste til mig. Øverst stod der, at jeg var dygtig, hurtigt opfattende og effektiv, og derefter var der så listet 13 negative punkter op. De syntes blandt andet, jeg snakkede for meget, og at jeg ikke kendte min plads som elev, fordi jeg tillod at blande mig på afdelingsmøder. Nu er jeg kommet så langt, at jeg har smidt listen ud – men jeg kan stadig huske hvert et punkt, fortæller hun, mens hendes stemme bliver meget lille.

Hun har aldrig oplevet noget lignende før. På sin uddannelse, i de fritidsjob hun har haft og i det job, hun nu har i Netto, er hun vellidt og får masser af ros for sit arbejde. Alligevel er det den ene negative oplevelse, hun ofte kommer til at fokusere på og er bange for skal gentage sig. Selv om hun egentlig godt kan se, at det hun blev udsat for, var direkte mobning.

”Jeg søger jobbet fordi jeg er meget glad for kontorarbejde og gerne vil bruge min uddannelse”

Ærøs ro og tryghed er ved at have trængt så meget ind i Rebecca, at frygten nu kun sidder i et hjørne af hende. Og derfor holder hun stædigt fast i at søge job – også på kontor.

Derfor har hun fået coach Gitte Olsen på besøg. Gitte skal hjælpe Rebecca med at finde redskaber til at fokusere på det positive og på den måde føle sig mere klar til både jobjagt, jobsamtaler og det at begynde på et nyt job.

De sætter sig ned over for hinanden på hver deres spisebordstol ude på det grå tæppe i Rebeccas stue. De taler om, hvad det er, Rebecca gerne vil opnå med sessionen, hvordan hendes frygt er opstået, og hvilken følelse hun gerne skulle ende op med. Derefter får Gitte Rebecca til at trække vejret dybt, lukke øjnene og forestille sig første dag på et nyt job på et kontor.

Gitte: Så kommer du ind af døren. De nye kollegaer står der alle sammen for at tage imod dig. De smiler.

Rebecca: Det varmer, og jeg slapper af i maven.

Gitte: Hvad tænker du?

Rebecca: Jeg glæder mig til at lære dem at kende.

Gitte: Prøv at forestille dig, at du kommer ind, og du kan se, at alle er travlt optagede. Der er hverken en positiv eller en negativ reaktion på, at du kommer ind. Kan du så holde fast i den positive stemning?

Rebecca: Jeg bliver måske lidt usikker.

Gitte: Det er her, vi skal tage fat. Du skal kunne ændre følelsen i maven, så det ikke er andre, men dig selv, der definerer, hvordan du har det.

Gitte får Rebecca til at åbne øjnene, rejse sig op og gå hen til en tavle, som hun på forhånd har stillet op af den grønne væg. Rebecca skal sætte ord på de positive tanker og følelser, hun har i forhold til det at være på job og derefter selv skrive dem op.

- Faktisk skal jeg bare beskrive, hvordan jeg har det, når jeg skal på job i Netto, siger hun let og vælger en blå tusch.

Da hun har fyldt tavlen med ord som glæde, selvværd, god mavefornemmelse og sætninger som ”Folk er glade for, at jeg er her” og ”Her har jeg det godt”, sker der noget med hende.

Hun retter sig pludselig helt op og tager nogle dybe indåndinger.

- Pyha, jeg føler mig simpelthen så afslappet, siger Rebecca og kan ikke lade være med at grine af sig selv.

- Det er præcis denne fornemmelse, du hele tiden skal arbejde med selv at skabe. Det kan hjælpe dig til at flytte fokus til det positive, og meget af det kan du selv styre med dine tanker. På den måde vil du få det meget nemmere til for eksempel en jobsamtale eller den første dag på arbejdet, siger Gitte.

De har talt sammen i halvanden time nu, og inden Gitte går, laver de en aftale. Rebecca skal tre gange om ugen skrive ned, hvad hun har haft af positive oplevelser, som de skal følge op på to uger senere. Det bliver som en slags dagbog, men der må kun stå gode ting. Det skal hjælpe Rebecca til at holde fast i optimismen.

”Jeg er meget lærevillig og flittig i mit arbejde. Jeg ser mig selv som en meget udadvendt, glad og kundeminded person”

Rebecca føler, at mødet med coachen har fået hende til at se meget lyst på fremtiden. Det holder hun fast i, da hun vender tilbage til sine jobansøgninger. Og ikke mindst, da hun møder på job i Netto. Hun hilser på kollegaen, der sidder i den ene kasse, og de smiler til hinanden. Efter at have rundet baglokalet for at smøre hænderne med creme mod nikkelallergi og tælle pengekassen op, er hun klar til at betjene kunderne.

Hun indstiller sin stol, så fødderne hviler afslappet på den pedal, hun styrer båndet med. En lille computerskærm foran hende viser prisen på de varer, hun scanner ind, og hendes højre hånd lever sit helt eget liv ved kasseapparatet, hvor fingrene flyver hen over tasterne, uden at hun næsten behøver at se på dem. Så kan hun i stedet koncentrere sig om at se kunderne i øjnene.

Mange af kunderne siger ”Hej Rebecca” og får et ”Hils derhjemme” med på vejen.

På Ærø skal der være tid til at hilse ordentligt og snakke med hinanden. Selv når der er lang kø ved kassen, får alle et smil og en hilsen sammen med betjeningen af Rebecca.

Hun har den indstilling, at det ikke nytter noget at stresse. Når bare man gør det hele så hurtigt, man kan og tager en kunde af gangen, så får man hurtigt bugt med en kø. Og hvis man er glad og venlig, kan man endda nogle gange vende humøret hos kunderne, hvis nogle skulle være blevet vrantne i ventetiden.

”Jeg håber, at denne ansøgning vil føre til en personlig samtale om mine ansættelsesmuligheder”

De to eftermiddage om ugen og hver anden lørdag, hvor Rebecca arbejder i Netto, betyder meget for hende. Deltidsjobbet giver indhold i hverdagen, og hun er glad for sine kollegaer og stemningen i forretningen. Ofte kommer hun senere fra arbejde end nødvendigt, fordi der lige skal være tid til en hyggesludder efter lukketid. Hun har også et lille håb om, at Netto kan komme til at fylde endnu mere af hendes dag. Butikken er ved at udvide, og til sommer bliver der måske brug for, at hun kan begynde på fuld tid.

- Jeg er utrolig glad for kundekontakt, og så betyder et godt arbejdsmiljø meget for mig. Derfor ville det være alle tiders, hvis jeg kunne blive i Netto. Men jeg bliver selvfølgelig ved med at søge alle mulige andre job. Jeg krydser fingre for, at jeg kan finde noget på øen, for jeg vil som sagt nødigt over på den anden side, siger Rebecca.

Hun skriver omhyggeligt adresserne på to Ærø-virksomheder på hver deres kuvert. Samler ansøgning, CV og anbefalinger, og putter et sæt i hver kuvert. Hun rynker kort på næsen over kuvertens smag, men sukker helt tilfreds, da hun lægger de to ansøgninger på bordet. Så er de klar til at blive sendt af sted. Der er stadig håb. Nogen må jo have brug for hjælp. Det kan ikke være gået i stå det hele