”Vi ved godt, hvordan det føles at være bistandsmodtager.”

Af Morten Thomsen

Havet har en stor del af skylden for, at de danske ø-kommuner står i en meget svær økonomisk situation, som gør dem afhængig af Folketingets nåde.

Og det er en situation, der ikke er en synlig vej ud af. Det fortæller både Ærø Kommunes borgmester, Jørgen Otto Jørgensen (S) og Kurt Houlberg, som er projektchef i ECO-Analyse, som leverer og analyserer nøgletal til kommuner.

- Generelt står ø-kommunerne over for gevaldige problemer, siger Kurt Houlberg.

Helt konkret er der tre minusser og to plusser, når man ser på ø-kommuners økonomi.

Det første minus er, at kommunen har få penge at gøre godt med.

- Ø-kommuner har det særlige problem, at de har et svagt beskatningsgrundlag, da der bliver færre borgere. Det er især de unge og erhvervsaktive, der flytter væk, mens de gamle bliver, siger Kurt Houlberg.

Håber, at kurven vender
Problemet er især tydeligt for de unge, som skal flytte til fastlandet for at studere videre efter folkeskolen. Ærø Kommune har dog fået en HF, men det er i så høj grad sædvanen, at de unge flytter væk. Borgmesteren håber dog, at kommunen er ved at have bremset den udvikling.

- Vi er et udkantsområde, hvor der har været et fald i befolkningstilvæksten i mange år. Sidste år havde vi dog kun et minus på 10, så jeg håber, at kurven vender, siger han.

Det andet problem for kommunen er geografien. Kommunerne er så små, at hvor man i de store kommuner snakker om stordriftsfordele, taler Kurt Houlberg om smådriftsbagdele.

- Det koster meget mere at drive administration end i de store kommuner. Det er ikke som i de større kommuner en mulighed at slå afdelinger sammen. Og selvom der skulle ske en kommunesammenlægning, vil øens geografiske problemer gøre, at især på børne- og ældreområdet kan institutioner ikke sammenlægges og sparer dermed ikke penge.

Og sidste store problem er, at alting koster flere penge for ø-kommuner. Skal kommunen eksempelvis hyre selskaber til at anlægge veje på øen, bliver prisen skruet op, fordi selskaberne skal først have fragtet udstyr og personale til øen.

Fordele
Til gengæld giver vandet også flere fordele. Den største er turismen som følge af naturen og ø-kulturen.

Hvor meget af Ærø er lukket ned i vinterhalvåret, blomstrer byerne op, når turisterne strømmer til øen, og kasseapparaterne klirrer i denne periode. En anden fordel er, at der bliver købt mange feriehuse på øen, hvor turisterne bruger mange penge på at renovere og udbygge. Det betyder også, at priserne på husene bliver så høje, at Ærø ikke kommer ind i de cyklusser, man ser i andre udkantsområder: Billige huse lokker bistandsmodtagere til, hvilket giver færre skattekroner, som rammer servicen og får erhvervsaktive til at flytte væk. Hvilket igen giver billige huse.

Som følge af vandet og den selvstændige kultur på øen betyder det også, at den lavkonjunktur, som har ramt resten af verden, kun i begrænset omfang rammer øen.

2 - 3 = -1
Når alt kommer til alt bliver der dog minus på kontoen.

- Ø-kommuner har meget vanskeligt at løse problemerne selv. Det kræver, at der fra Christiansborg er ønske om at holde liv i ø-samfundene. De kan selvfølgelig prøve at skabe mere erhverv og turisme, men de er generelt ramt af udkantsproblemer. De kan selvfølgelig prøve at tænke nye tanker og udvide erhvervet, men det er meget op ad bakke. Også fordi, kommunerne har sværere ved at tiltrække arbejdskraft på grund af det dårlige serviceniveau; nogle familier fravælger simpelthen at flytte til øerne på grund af det, siger Kurt Houlberg

Og det erkender Ærø Kommunes borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, også.

- Ærø vil aldrig kunne klare sig uden tilskud, så vi ved godt, hvordan det føles at være bistandsmodtager.