Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Marts 2010



Marts 2010  

Jobcentre, aktører og a-kasser rasler ofte med sablen for at få ledige til at makke ret, viser undersøgelse. Systemet bør have mere tillid til de ledige, mener Mette Kindberg, næstformand i HK.

Direktivet, som kunne have øremærket mindst to ugers barsel til nybagte fædre i alle EU-lande er nu blevet syltet. Ærgerligt, siger HK’s næstformand, Mette Kindberg.

Nyhedsmagasinet HK og HK-bladet præsenterer i denne uge et nyt tema: Stemmer fra jobkøen. Gennem de næste måneder vil vi følge en gruppe ledige for gennem deres øjne at give systemet omkring de arbejdsløse et tiltrængt service-eftersyn.

42-årige Tina Lund er rystet over det 13 uger lange jobsøgningskursus, hun går på. Det er ren opbevaring og meget demoraliserende, mener hun.

Oppositionen og Dansk Folkeparti er enige om at ville ændre reglerne om aktivering, efter at Nyhedsmagasinet HK kunne fortælle, at langt de fleste ledige slet intet får ud af de lange jobsøgningskurser, de sendes på.

Den økonomiske gulerod med 50.000 kr. i tilskud for at tage en elev i praktik, har ikke for alvor fået virksomhederne til at bide til. Der er fortsat ca. 7.000 unge, der mangler en praktikplads. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Derfor er det nødvendigt med mere skolepraktik, indtil udviklingen vender, mener HK.

Vi skal fastholde den kommunale service på folkeskolen, sundhed og de ældre. Derfor skal kommunerne have den nødvendige frihed og en bedre økonomi, siger Kim Simonsen, formand for HK.

Manglende pensionsindbetaling og en uberettiget fyring på grund af handicap udløser nu en stor erstatning til en kvindelig fleksjobber. Det har Vestre Landsret netop besluttet i en sag, HK har ført for et medlem.

Nu skulle syge medarbejdere kunne føle sig tryggere. Arbejdsgiverne og lægerne er nemlig blevet enige om, hvordan de skal bruge lægeerklæringer. HK håber, enigheden holder.

Nu kan du som medlem i Forbrugsforening få 9 procent i bonus, hvis du ringer til Falck, når der er vrøvl med bilen.

HK’s ledige deltager i uger og måneder i jobsøgningskurser, som de fleste finder er spild af tid. HK vil have reglerne ændret, så aktiveringen i langt højere grad tager udgangspunkt i den enkelte ledige.

EU har netop vedtaget regler, der vil sikre forældre bedre rettigheder, når de tager forældreorlov. Minister garanterer dog ikke, at de danske regler bliver lavet om. Derfor vil HK presse på.

Færre og færre medlemmer vælger at sige nej til at betale til politiske formål via deres HK-kontingent.

Beskæftigelsesministeren er ligeglad med de hundredvis af langtidssyge, der hvert år pludselig står uden afklaring på helbredet og uden indkomst. Det må HK konkludere, efter at ministeren har sendt et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, der end ikke anerkender, at der er et problem.

Flere mænd skal tage barsel og et mere gennemsigtigt lønsystem. Det var nogle af de løsninger på uligeløn, som forskere, politikere og fagforeningsfolk kunne blive enige om i dag. Læs mere og se her video fra ligelønskonference på Christiansborg, hvor flertallet mente, der er mere behov for en kvindekampdag nu end nogensinde.

I år er det 100 år siden at startskuddet lød til Kvindernes Internationale Kampdag. HK og en række andre fagforeninger har derfor i dagens anledning skrevet en fællesudtalelse, der sætter fokus på, hvor langt vi stadig er fra ligeløn. Og som opfordrer Folketinget til at gribe ind.

100.000 af LO-forbundenes medlemmer ha anden etnisk oprindelse end dansk. Blandt andet derfor står HK sammen med en række andre fagforeninger bag temadag om racismens forskellige ansigter den 21. marts.

Det nationale ligelønsnetværk, som HK er med i, har undersøgt, hvorfor der stadig er næsten 18 procents forskel på, hvad mænd og kvinder får i løn. Den videnskabelige undersøgelse er dokumenteret i en film - se videoen her.

Forældre, der tager forældreorlov, skal ikke kun være beskyttet mod fyring, men også mod at blive snydt for lønforhøjelser og forfremmelser på grund af orloven. Det mener EU, der er på vej med nyt direktiv, og HK glæder sig over det.

Chefen overvåger både firmamail og firmatelefon. Nu vil han også følge medarbejdere på GPS. For en kvindelig sælger på Fyn er arbejdslivet blevet et overvågningshelvede. HK mener, at chefen er på kant med hele tre love.

Mange langtidssyge vil fortsat ende uden indkomst og uden afklaring på helbred eller jobsituation. Regeringen bakker nemlig ikke op om oppositionens lovforslag om at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Men HK vil fortsat press på for at få ændret reglerne.

Der er brug for flere kvinder i ledelse. HK har tre forslag til, hvordan det kan ske og har nu sendt dem til den nye ligestillingsminister i håb om at komme i dialog med hende.

I år er det 100 år siden, Kvindernes Internationale Kampdag blev indført. HK er med til at markere det med blandt andet en demonstration og en konference på Christiansborg.


Ophavsret

Udgivet <01.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.