Lønforskel mellem mænd og kvinder videnskabeligt undersøgt
Det nationale ligelønsnetværk, som HK er med i, har undersøgt, hvorfor der stadig er næsten 18 procents forskel på, hvad mænd og kvinder får i løn. Den videnskabelige undersøgelse er dokumenteret i en film - se videoen her.
Mænd har flere hår på kroppen, de er højere og tykkere og er derfor tvunget til at køre i større biler. Er det mon forklaringen på, at de skal have mere i løn, spørger Det nationale ligelønsnetværk. For hvis ikke, er det måske på sin plads at indføre en ”mandeafgift” for at udligne lønforskellen på næsten 18 %.
Der har gennem tiden være mange forsøg på at forklare, hvorfor mænd i gennemsnit får næsten18 % mere i løn end kvinder. I anledning af 100-året for kvindernes internationale kampdag d. 8. marts i år, har Det nationale ligelønsnetværk fået undersøgt helt nye forklaringer. Netværket består blandt andet af en række store fagforbund.
- Det er jo tydeligvis ikke lykkedes at finde forklaringen i kvindernes uddannelsesniveau, erhvervserfaring eller kompetencer generelt. Derfor har vi valgt at kigge på helt andre områder i håb om at finde den store forskel i den lille forskel. Uden at afsløre for meget, vil vi godt sige, at vi endnu ikke er helt overbevist om det videnskabelige bevis for lønforskellen, lyder det fra netværket.
De nye videnskabelige undersøgelser er dokumenteret i en film, som findes på youtube og som kan ses her: ”Ligeløn: Den videnskabelige sandhed”
Netværket har også undersøgt, hvad mænd egentlig siger til at skulle betale relativt lige så meget for varer og ydelser, som kvinderne gør. Da de tjener mere, kunne denne udligning gennemføres ved at indføre en ”mandeafgift” svarende til den gennemsnitlige lønforskel. Foreløbige studier af mænds vilje til at acceptere denne løsning er publiceret i you-tube filmen her: ”Mandeafgift giver ligeløn”.
Det nationale ligelønsnetværk er et netværk, som arbejder for at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder. Medlem er repræsentanter fra 3F, Farmakonomforeningen, FOA, Finansforbundet, FTF, Metal, HK, Sundhedskartellet, DM (Dansk Magisterforening), Teknisk Landsforbund, Prosa samt en række enkeltpersoner.
Oprettet: 05.03.10, kl. 08.54
Redigeret: 05.03.10, kl. 10.05 af Kirsten Marie Juel Jensen
Ophavsret
Udgivet <05.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

Kommentér artiklen
Forskel i livslængde og livskvalitet imellem de to køn
[16.03.10] Af Gert Nicolaisen, Laboratorietekniker
Læs hele kommentaren
Læs retningslinier for debat