Syge medarbejdere skal ikke længere løbe frem og tilbage mellem arbejdsgivere og læger i en kamp om lægeerklæringer. Det skulle meget gerne være resultatet af et møde, Lægeforeningens Attestudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO netop har holdt med Arbejdsmarkedsstyrelsen.

På mødet blev det afklaret, at hvis en arbejdsgiver vil have en lægeerklæring fra en syg medarbejder, så skal arbejdsgiveren lave en skriftlig anmodning om det til lægen. Det har lægerne hele tiden hævdet, men arbejdsgiverne har været uenige. Og så måtte Arbejdsmarkedsstyrelsen gribe ind.

Anmodning på skrift
- Vi synes, det er praktisk for processen, at der ligger en skriftlig anmodning fra arbejdsgiveren om en lægeerklæring. Så har lægen noget at forholde sig til og en arbejdsgiver at sende regningen til. Det vil vi nu indskrive i vejledningen om brug af lægeerklæringer, fortæller Torben Damsgaard Jensen, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

- Samtidig ligger det fast, at det ikke er et ultimativt krav, at der ligger en skriftlig anmodning. Det kan være hensigtsmæssigt, men tingene skal ikke blokeres, siger han.

I praksis skulle det betyde, at hvis en syg medarbejder kommer til lægen, fordi han eller hun er blevet bedt om en lægeerklæring af sin arbejdsgiver, men ikke har en skriftlig anmodning med, så skal vedkommende ikke sendes af sted med uforrettet sag. Så skal lægen alligevel lave erklæringen, men minde arbejdsgiveren om, at det bedste vil være, hvis der ligger en skriftlig anmodning.

Mulighedserklæring skal bruges mere
Lægerne og arbejdsgiverne har også skændtes om, hvordan lægeerklæringer skal bruges. Den gamle lægeerklæring er nemlig erstattet af to nye – en friattest og en mulighedserklæring. Lægerne mener, at arbejdsgiverne kun efterspørger friattesten som dokumentation for, at medarbejdere er syge. I stedet bør de efterspørge mulighedserklæringen, der er mere grundig og handler om at hjælpe den syge tilbage i arbejde.

Men også denne uenighed skulle nu være nogenlunde afklaret, mener Torben Damsgaard Jensen.

- Vi erkender, at det er en proces, og vi ser også gerne, at mulighedserklæringen bruges mere som et led i arbejdsfastholdelse. Men nu siger DA, at de vil udbrede kendskabet til mulighedserklæringerne, og så må vi se, om det ikke løser sig over tid, siger han.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil holde et møde med parterne til juni igen for at følge op på, hvordan det går.

Mette Kindberg, næstformand i HK er glad for, at problemerne nu ser ud til at være løst.

- Det vigtige for os, er at vores medlemmer ikke skal komme i klemme og ende med at stå uden job, fordi deres arbejdsgiver kræver en lægeerklæring, de ikke kan få. Så nu håber vi, at enigheden mellem arbejdsgiverne og lægerne holder, siger hun.

Af Kirsten Marie Juel Jensen