Det får du også for kontingentet
Forsikring, tryghed, hjælp i nødens stund, overenskomster og mere kontante medlemstilbud hører til slagvarerne på HK’s hylder. Se mere nedenfor.
HK's A-kasse støtter når jobbet skrider
Alle a-kasser kan hjælpe med dagpenge, hvis man mister sit arbejde. En god a-kasse kan mere end det. Der er mange gode grunde til at være medlem af HK's A-kasse – få hjælp til at finde nyt job, få hjælp til at søge jobbet, digitale serviceværkstøjer og råd og vejledning om uddannelsesmuligheder osv. Og så er den billigere end de fleste andre a-kasser.
Læs mere om HK's a-kasse
Danmarks største jobdatabase
På medlemsportalen MitHK har medlemmerne direkte adgang til HK’s jobformidling med Danmarks største jobdatabase. Her kan man søge job og oprette CV, så jobagenten finder lige netop de ledige stillinger i jobbanken, der matcher de indtastede færdigheder.
Tjek MitHK her
Juridisk bistand for en halv milliard
I 2010 hentede HK næsten 500 millioner kroner ind til medlemmer, som af den ene eller den anden grund havde henvendt sig til HK for at få deres ret i forhold til arbejdsgiveren - fx i sager om uretmæssig fyring, manglende ansættelsesbevis, arbejdsskader og overtrædelser af ligebehandlingsloven.
HK’s medlemmer får i gennemsnit brug for juridisk hjælp to gange i løbet af arbejdslivet.
HK løser mange sager gennem dialog, men hjælper også med at føre retssag, hvis det er nødvendigt. Dette sker uden omkostninger for medlemmet, som får udbetalt en eventuel erstatning uden fradrag til HK.
Kontakt din lokale HK-afdeling, hvis du har brug for advokatbistand.
Ring på 70 11 45 45 eller find afdelingens hjemmeside
Geografisk nærhed
Intet sted i landet er der ret langt til et af HK’s 30 afdelingskontorer.
Se afdelingerne her
Få råd og vejledning
Medlemmer som har brug for råd og vejledning omkring rettigheder, arbejdsforhold og uddannelsesmuligheder, kan døgnet rundt spørge HK via formularen Spørg HK
Henvendelser vil som udgangspunkt blive besvaret inden tre hverdage - evt. med besked om yderligere informationer.
Medlemmer kan også kontakte HK’s afdelinger på tlf. 70 11 45 45 på hverdage fra kl. 8-17 og fredag fra kl. 8- 16.
Få støtte til karrieren
HK tilbyder rådgivning og vejledning om efter- og videreuddannelse – både face to face i a-kassen og afdelingerne men især via hjemmesiden og medlemsportalen MitHK.
Tjek MitHK her
Faglige netværk og 4.000 tillidsrepræsentanter
En række af HK’s forskellige faggrupper såsom lægesekretærer, korrespondenter, it-folk og laboranter har dannet faglige netværk, hvor faget er i fokus.
HK er repræsenteret med flere end 4.000 tillidsrepræsentanter på arbejdspladser over hele landet.
1000vis af overenskomster og tillidsrepræsentanter
HK’s sektorer forhandler tusindvis af overenskomster – aftaler om løn- og arbejdsforhold - med en stribe arbejdsgiverorganisationer fordelt på både det offentlige og det private område.
Hvis du arbejder på det private område kan du normalt finde overenskomsten, som du er omfattet af, på medlemsportalen MitHK. Du kan ikke downloade overenskomster direkte fra HK’s hjemmeside, fordi HK har indgået så mange forskellige overenskomster, at det kan være svært at finde den helt rigtige. Dette er du sikret ved at bruge Mit HK.
Hvis du har spørgsmål om din nuværende overenskomst eller vil undersøge, hvilken overenskomst du burde høre under, så skal du kontakte din lokale afdeling.
Målrettede blade og nyhedsbreve
Som medlem af HK modtager man ti gange årligt et medlemsblad med nyt og nyttigt om og fra HK's og HK'ernes verden. Seks af gangene er medlemsbladet sampakket med et afdelingsblad. Er bladene ikke nok, kan medlemmerne holde sig orienteret om job og fag mv. i et af forbundets elektroniske nyhedsbreve.
Se HK's blade her
Billige forsikringer
Medlemmer af HK har adgang til en række fordelagtige forsikringer i HK Forsikring. HK har i samarbejde med Alka sammensat en ulykkesforsikring, en familieforsikring, en lønforsikring og en forsikring mod visse kritiske sygdomme med solid dækning til favorable priser.
Link til pjecer om forsikring
Køb billigere ind
Medlemmer af HK kan blive medlem af Forbrugsforeningen af 1886 og opspare bonus, hver gang de handler i de cirka 4.500 forretninger landet over, som foreningen samarbejder med. Forbrugsforeningen har en fordelagtig aftale med de mange butikker, der normalt giver dig 9 procent bonus på dine indkøb.
Læs mere om Forbrugsforeningen af 1886
Spar penge på ferien
HK tilbyder løbende fordelagtige ferietilbud, som man finder på medlemsportalen MitHK. Det kan være alt fra rabat på kro-ophold og ferieboliger til udlandsrejser.
Tjek MitHK her
Oprettet: 10.03.11, kl. 15.49
Redigeret: 09.12.11, kl. 11.24 af Niels Møller Madsen
Ophavsret
Udgivet <10.03.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
