Det sker den 8. marts
Læs nedenfor om nogle af arrangementerne på Kvindernes Internationale Kampdag på tirsdag den 8. marts.
Pjat og politik i HK Hovedstaden
Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Yildiz Akdogan (S) diskuterer ligestilling og politik. Lotte Thorsen og Henriette Lind fra Nynnes dagbog underholder om kvindeliv i flere afskygninger.
Tid og sted: Tirsdag den 8. marts fra kl. 16 i HK Hovedstaden i København
Mød Erica Jong i Den Sorte Diamant
En række kunstnere med den amerikanske forfatter, digter og feminist, Erica Jong, i spidsen markerer 8. marts med en International Kvindeaften i Den sorte Diamant i København. Billetpris 160 kroner.
Læs mere om program og billetter
Demo mod prostitution
29 organisationer og politiske partier står bag en demonstration på Rådhuspladsen i København den 8. marts under parolen ”Forbyd sexkøb nu”.
Århus: Mød Trille og oplev international kvindedans
Kvindemuseet i Århus lægger den 8. marts lokaler til international kvindedans, paneldiskussion med blandt andre Line Barfoed fra Enhedslisten og underholdning af blandt andre Trille.
Stop politisk vold mod kvinder i Zimbabwe
København: Afrika Kontakt giver startskud til kampagnen; "STOP Politisk Vold mod kvinder i9 Zimbawe kl. 14-16 ved hovedindgangen til Christiansborg
Støt kvindernes kamp med diktatorer i Iran
København: På Gammel Torv mødes mænd og kvinder til demonstration mod diktatorer i Iran.
Oprettet: 02.03.11, kl. 11.29
Redigeret: 08.03.11, kl. 10.08 af Niels Møller Madsen
Fakta
Om Kvindernes Internationale Kampdag
Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, 8. marts, er en mærkedag for kvinders stilling i verden. Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag.
Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 vedtog FN en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.
Læs mere om kampdagen på Wikipedia
Hvad mener politikerne?
Klik her eller på billedet for at læse, hvad ligestillingsordførerne mener om Kvindernes Internationale Kampdag, og hvad de selv skal den 8. marts i år. Det afhænger nemlig tilsyneladende meget af partifarve.
Ophavsret
Udgivet <02.03.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.








Kommentér artiklen
Læs retningslinier for debat