Der gemmer sig syge børn bag en del af danskernes samlede sygefravær. Det viser en ny undersøgelse blandt 3.000 HK’ere. Her svarer hver femte af dem, der har hjemmeboende børn, at de har prøvet at melde sig syg, fordi barnet var sygt, og de havde opbrugt ”barns sygedage”. Det er 20 procent af kvinderne og 15 procent af mændene, der har gjort det. Tallene overrasker ikke de forskere, Nyhedsmagasinet HK har spurgt. - Det er ikke overraskende. Børn er ikke kun syge en eller to dage. Og hvis man ikke har bedsteforældre rundt om hjørnet, hvad gør man så? Det er en reel problemstilling for børnefamilier, at man ikke har et netværk, der kan hjælpe, siger økonom og familieforsker Mette Deding ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Mænd og kvinder har forskellige grunde Flere undrer sig dog over, at der ikke er større forskel på mændenes og kvindernes svar. - Man kan godt forestille sig, der ligger børns sygefravær bag en del af børneforældres sygefravær. Det er dog overraskende, at der ikke er større forskel på kønnenes svar på spørgsmålet, siger mandeforsker Kenneth Reinicke, Roskilde Universitet. Erhvervspsykolog Karen Schultz mener, der ligger forskellige årsager bag kvindernes og mændenes svar. - Det overrasker mig, at så mange mænd siger, de har prøvet at melde sig syg, når barnet var sygt. Jeg har hørt mange kvinder sige, at de har gjort det, men aldrig hørt mænd sige det højt. Når kvinder gør det, tror jeg, det handler om, at de ikke føler, de igen kan sige, barnet er sygt, hvis de allerede har taget en del barns sygedage. For mændene kan det måske hænge sammen med, at de ikke vil sige, de er hjemme med et sygt barn, og derfor melder de sig selv syge, siger hun.

HK: Norsk lovgivning er løsningen Mette Kindberg, næstformand i HK mener, både politikerne og arbejdsgiverne bør tage problemet alvorligt. - Vi har længe haft en formodning om, at der bag især kvinders sygefravær lå en del dage, der faktisk skyldes, at børnene er syge. Og det har vi nu fået bekræftet. Det er ærgerligt men forståeligt, at børnefamilier føler, de ikke har andre muligheder end at melde sig syge, når de har brugt barns første sygedag, siger hun. Hun mener, at en af løsningsmulighederne er, at flere arbejdsgivere skal give mulighed for hjemmearbejdsplads og fleksibilitet i det hele taget, så forældrene ikke behøver at lyve om årsagen til deres fravær. - Men hvis vi for alvor skal komme dette til livs, mener jeg, det vil være en god idé at indføre en lovgivning, som de har i Norge, hvor mor og far hver har ret til ti betalte børns sygedage om året, siger hun og fortsætter: - På den måde sikrer man, at der er en lige fordeling af sygedage mellem kønnene, men også at forældre har mulighed for at tage mere end én sygedag af gangen med børnene. En mellemørebetændelse eller en influenza varer jo altså som oftest mere end én dag. 20 dage i alt kan lyde af lidt, men erfaringerne fra Norge har vist, at det passer meget godt. Og hvis man har mere end to børn får man ekstra dage.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

De norske regler

• Hver af forældrene har ret til ti barns sygedage hvert kalenderår. Hvis man har mere end to børn, har både mor og far 15 dage hver.
• Hvis man er eneforsørger, har man ret til hele kvoten. Det vil sige 20 dage for 1-2 børn, og 30 dage for tre eller flere børn.
• Man har ret til disse sygedage ind til børnene fylder 12 år. Hvis man har et kronisk sygt eller funktionshæmmet barn, kan man få ti ekstra dage om året – og aldersgrænsen kan hæves til 18 år.
• Det er arbejdsgiveren, der betaler for ens løn (omsorgspenge) i de ti dage, man kan tage barns sygedag. Hvis man melder ”barns sygedag” mere end de 10 dage, skal man levere en lægeerklæring – arbejdsgiveren kan så søge refusion fra staten for de ekstra sygedage.

Kilde: www.lovdata.no