Kvindernes Internationale Kampdag blev stiftet af arbejdere, og måske er det det, der stadig afspejler sig i partiernes holdning til fejringen af den 8. marts. I hvert fald har Nyhedsmagasinet HK fået ret forskellige svar fra Folketingets ligestillingsordførere på, hvad den 8. marts betyder, og hvordan de selv har tænkt sig at markere dagen.

Pernille Vigsø Bagge, ligestillingsordfører for SF:

Den 8. marts har i høj grad sin berettigelse som en kampdag for kvinder og for lige muligheder mellem mænd og kvinder. Det er stadig sådan, i 2011, at ens køn er bestemmende for næsten alt hvad der berører tilværelsen i dagens Danmark: valg af arbejde, muligheder på arbejdsmarkedet, løn, arbejdsfordeling i hjemmet, barsel, sundhedstilstand og levealder. Derfor er 8. marts som kampdag en gylden mulighed for at sætte fokus på nødvendigheden af, at vi udvider paletten af muligheder for kvinder og mænd, så vi forhåbentligt snart kan få et mere ligestillet samfund.

Efter adskillige sager om både mænd der afskediges eller chikaneres på grund af afholdelse af barsel, er det vigtigere end nogensinde, at vi øremærker en del af barslen til fædrene, så holdningen til mænd på barsel kan ændre sig i hele samfundet og ikke mindst blandt arbejdsgiverne.

Jeg skal deltage i et arrangement i Skive, og holde en tale om ligestilling til HK-Nordjyllands generalforsamling i Aalborg. S og SF har sammen lanceret et udspil til ligestillingsinitiativer der realiseres når vi får en ny regering.

Pia Adelsteen, ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti:

Jeg synes, tiden er løbet fra Kvindernes Internationale Kampdag. For mig at se har vi ligestilling i Danmark. Der er ingen begrænsninger for hverken kvinder eller mænd. De vælger bare forskelligt, og det synes jeg, er okay. Jeg ved godt, man taler meget om ligeløn, og at der stadig er cirka 6 procents lønforskel, der ikke kan forklares. Men jeg kan forestille mig, det handler om, at kvinder skal sælge sig selv bedre. For det er vi hamrende dårlige til. Men nej, tiden er løbet fra kampdagen. I 70'erne gav det en helt anden mening.

Hvis jeg skal vælge et tema i år kunne det være indvandrerkvinder. For det er dog et emne, der stadig bør tages op. Der er stadig indvandrerkvinder, der bliver kontrolleret af deres brødre og fædre. Det synes jeg, man skal gøre noget ved.

Den 8. marts skal jeg til Kina med Europaudvalget, så jeg skal ikke til nogen 8. marts-arrangementer. Vi sidder dog pt og arbejder på et forslag til ændring af ligestillingsloven. Som det er nu, skal kommuner, stat og regioner indstille både en kvinde og en mand til offentlige råd og nævn. Det er noget pjat, og det vil vi gerne have lavet om. Det er problematisk og spild af tid, at man skal tvinges til at finde både en mand og en kvinde til disse poster, så vi er lige ved at lægge sidste hånd på et beslutningsforslag for at få det afskaffet.

Manu Sareen, ligestillingsordfører for Radikale Venstre:

Det er vigtigt med en kampdag, så vi kan få sat fokus på alle de ting, der skal arbejdes med de andre af årets 364 dage. Det skal vi endelig blive ved med. Det er fortsat en vigtig kamp og stop endelig ikke nu, men hold derimod fanen højt, så fokus ikke tabes hen ad vejen, og det hele pludselig er tabt igen.

Jeg mener, at tiden er mere end moden til, at også mændene træder ind i kampen og kæmper sammen med kvinderne. Vi har meget at kæmpe for sammen med kvinderne. Og der er ikke tale om en kamp mod kvinderne, et enten-eller, men derimod et både-og. Faktum er, at samfundet oplever en stadig stigende lighedsudfordring for både kvinder og mænd. 8.000 flere kvinder end mænd taget en uddannelse efter folkeskolen. F. eks. er ca. 65 pct. af de studerende på lægestudiet kvinder. Drengene bliver hægtet af i dag, og det sker allerede i folkeskolen. Den danske folkeskole er desværre med til at tabe en stor del af drengene og er med til utilsigtet at støtte den skæve udvikling. Dette betyder ikke, at der stadig ikke skal arbejdes for at forbedre alle de områder, hvor kvinder ikke er ligestillet med mænd. Vi skal bare være parate til at diskutere alle de områder, hvor der ikke er ligestilling - for både kvinder og mænd.

Udmeldingen må være, at ligestillingskampen skal gå igennem begge køn. Der synes at være et vist tabu ved at tale om køn og ligestilling, når det kommer til mændene, men både mændene og kvinderne må bryde tavsheden, ellers er der er en risiko for, at vi taber ligestillingen for mange kvinder og mænd – og det er et tab, for hele samfundet som bærende system for velfærden.

Kamal Qureshi, ligestillingsordfører, SF:

Det er helt afgørende, at vi fastholder Kvindernes Internationale Kampdag, der sætter fokus på den undertrykkelse, som kvinder stadig udsættes for. Det er blevet meget moderne at sige, at det nu er kvinderne, der undertrykker mændene. Men bare fordi man siger det mange gange, bliver det ikke rigtigt.

Det vigtigste tema, jeg kommer til at sætte fokus på i år er de tusindvis af kvinder, der udnyttes og misbruges som sexslaver af bagmænd. Det foregår jo lige rundt om hjørnet fra, hvor vi bor og henter vores børn i daginstitutioner. Jeg synes blandt andet, man bør give amnesti til de kvinder, der vil angive bagmændene. Der skal også gives flere politimæssige midler til at undersøge disse sager. Og så skal man have flere beskyttelseshjem, hvor disse kvinder kan få hjælp.

Jeg regner med at deltage i en lang række debatter den 8. marts. Blandt andet på Det Kongelige Bibiliotek.

Af Kirsten Marie Juel Jensen