At have en vane svarer lidt til at sætte hjernen på autopilot. Det sparer energi ikke at skulle tage stilling, og det giver en vis tryghed at gøre, som man plejer. Nogle vaner, som at tage cyklen på arbejde, vælge salaten i kantinen eller at sige godmorgen til kollegaerne, kan være værdifulde. Men også dårlige vaner, der ikke bidrager med noget godt, føles rare, og kan derfor være svære at ændre.
Det forklarer Torben Wiese, der er foredragsholder og forfatter til bøger om vaner og hvordan du bryder dem. Men det er vigtigt, at vi arbejder med vores dårlige vaner, så vi bliver mere klar på forandringer.
- Hjernen tror fejlagtigt, at vaner er lig med tryghed. Men i dag er de oftest mere utrygge, for tempoet på arbejdsmarkedet kræver hele tiden, at vi forandrer og udvikler os. Der kommer nye arbejdskrav og forventninger, så vi kan ikke bare holde fast i at gøre, som vi plejer. Ægte tryghed er derfor at være omstillingsparat og omstillingsskabende, hvor man selv søger nye veje, siger han til Nyhedsmagasinet HK.

Et skridt af gangen
Vaner arbejder på tre niveauer. De kan være fysiske, så vi kan se dem. De kan være tankemæssige, som er, hvordan vi tænker, fx når vi har travlt eller bliver præsenteret for en ny ide. Endelige kan de være følelsesmæssige, som handler om, hvordan vi føler i forskellige situationer.

Men hvordan ændrer man så på en dårlig vane? Hvis vi fx gerne vil lade kagen stå i kantinen eller være mere åbne overfor nye ideer?

- Hjerneforskning har vist, at det tager 21 til 29 dage at bryde en vane. Alle kan beslutte sig for at ændre noget, men det tager tid for hjernen at finde ud af, at man faktisk mener det, siger Torben Wiese.

Når man gerne vil indarbejde en ny vane, så handler det om gentagelser og at tage små skridt.
- Store succeser bygger på mange små succeser. Hvis du gerne vil opnå noget, er det derfor en god ide at sige – hvad er det mindste, jeg kan gøre? Det er meget mere overskueligt at tage et lille skridt af gangen, siger Torben Wiese og giver et eksempel:
- Jeg havde en kursusdeltager, som gerne ville i gang med at løbe. Han startede derfor med at gå rundt i sine løbesko hjemme i lejligheden. Ti dage efter gik han nede på gaden, og i dag løber han tre gange om ugen.

Når du er kommet godt i gang med din nye gode vaner, skal du være forberedt på tilbagefald.
- Vi har alle et soft spot, som kan få os til at falde tilbage. Forbered dig der for på det. Hvis du har svært ved at lade kagen stå i kantinen, så forbered dig på, hvad du vil tage i stedet for, når lysten melder sig. Og hvis man skulle falde af hesten, så er det bare med at starte forfra, slutter Torben Wiese.

Af Pernille Urth