Sådan får I det bedste ud af storrumskontor
Flere og flere sidder i storrumskontor, hvor der er bedre mulighed for at videndele og samarbejde. Men det kan også give generende støj og forstyrrelser. Her får du en guide til, hvordan I bedst arbejder i storrum.
I de senere år er flere og flere arbejdspladser blevet indrettet med storrumskontorer. Fordelen er, at kendskabet til hinanden kan generere udvikling, mere sparring og læring på tværs. Men det kan også give anledning til irriterende og unødig støj.
- Udfordringen ved storrumskontorer er, at der altid vil være nogle, som sidder med opgaver, der kræver ro og fordybelse, mens andre gerne vil diskutere og videndele om opgaver, siger Jan R. Pejtersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som har lavet et treårigt projekt om støj i storrumskontorer i samarbejde med COWI.
Adfærden er i centrum
Det treårige projekt har udmøntet sig i en guide til storrumskontorer, hvor en vigtig pointe er, at man skal have fokus på adfærden i rummet.
- Det er vigtigt at man får snakket om adfærden og forventningerne til storrummet, så der ikke opstår irritation, fordi man har forskellige forventninger, siger Jan H. Pejtersen.
Når man flytter i storrum, følger den optimale adfærd ikke efter af sig selv. Din kollega ser måske frem til, at I skal tale meget mere sammen over bordene, mens du gerne vil have mere ro. Man skal derfor gå i dialog om, hvordan rummet skal anvendes og løbende drøfte, hvordan fleksibilitet, videndeling og samarbejdet fungerer.
Der er forskel på støj og forstyrrelser
Projektet viste også, at det er vigtigt at skelne mellem støj og forstyrrelser. Støj forbinder folk generelt med ringende telefoner, dårlig akustik og kollegaer, der taler i telefon. Forstyrrelser er et bredere begreb, som også omfatter personer, der går gennem rummet, organisering af arbejdet og adfærden i rummet.
Forstyrrelser kan man ændre på ved den løbende dialog om adfærden, mens støjen reguleres ved, at man fx skruer ned for sin ringetone eller anskaffer sig et trådløst headsæt, så man kan gå et andet sted hen ved længere samtaler.
Endelig viste projektet, at det er en god ide at udpege én person med ansvar for, hvordan alle virksomhedens storrumskontorer bruges.
Oprettet: 31.03.11, kl. 16.02
Redigeret: 31.03.11, kl. 16.02 af Pernille Urth
Læs mere..
5 tips til arbejde i storrum
- Tal løbende om, hvordan samarbejdet og fleksibiliteten i storrummet går, og hvordan I kan gøre det endnu bedre.
- Lær at skelne i mellem, hvad der er vedkommende lyd, og hvad der er generende støj, som der kan gøres noget ved.
- Skru ned for lyden på din ringetone og hav trådløst headsæt, så du har mulighed for at gå et andet sted hen og snakke.
- Det er en god ide at udpege én person med ansvar for, hvordan alle virksomhedens storrumskontorer bruges - f.eks. en arbejdsmiljøkoordinator eller en anden medarbejder.
- APV-kortlægninger være et godt redskab til at måle, hvordan det går med storrumskulturen.
Kilde: Storrumsguide COWI
Få flere gode råd og tips til, hvordan I får et godt arbejdsmiljø i jeres storrumskontor i guiden her
Om projektet Generende støj i storrumskontorer
Det er et treårigt projekt, som er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og gennemført af COWI og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Tre virksomheder har deltaget i projektet, og alle steder blev der gennemført før- og eftermålinger. Projektet har fokuseret på holdninger, samarbejde, organisering og støjdæmpning gennem ændret adfærd og akustiske reguleringer.
Ophavsret
Udgivet <31.03.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

Kommentér artiklen
Vidensdeling i et storrumskontor
[07.05.12] Af Thomas, IT
Læs hele kommentaren
Lægesekretærer udsat for yderligere stress
[02.06.11] Af Alice Lindhof, Lægesekretær
Læs hele kommentaren
Ingen fordele
[04.04.11] Af D. Jørgensen
Læs hele kommentaren
Storrumskontorer er maskintankegang
[02.04.11] Af Thomas, IT-Konsulent
Læs hele kommentaren
Storrumskontorer er noget f..... har skabt
[02.04.11] Af Christian Rasmussen
Læs hele kommentaren
Læs retningslinier for debat