Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Marts 2011 > Tandlæger åbner døren for integration



Tandlæger åbner døren for integration

Mellem 30 og 40 procent på uddannelsen for tandklinik- assistenter er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

HK’s tandklinikuddannelse har i mange år været en stor succes blandt indvandrer og efterkommere af indvandrer. En stadig større andel af dem der søger uddannelsen er i dag nydanskere. I de sidste otte år har en tredjedel af alle på uddannelsen haft en anden etnisk herkomst end dansk på uddannelsen.

- Når uddannelsen er så populær tror jeg, at det skyldes flere positive faktorer. For det første er det en overskuelig og tilgængelig uddannelse, som man kan starte på direkte fra folkeskolen. Forløbet er forholdsvis kort og giver ofte en god beskæftigelse, siger Charlotte Meyer, faglig sekretær i HK/Privat, hvis arbejdsområde er det sundheds- og velværdsområdet.

- Samtidig er de hvide kitler og titlen ligeledes noget, der giver prestige og bringer stolthed til familien. Arbejdet med sundhed og velvære er anerkendt og respekteret, som noget man kan fortælle videre til venner og familie med glæde, siger hun og fortsætter:

- En vigtig succesfaktor er, at tandlæger generelt er imødekommende og umiddelbart åbne for nydanskere. Og så er det et fag, hvor tørklæder ikke er en hindring og der er plads til det, siger Charlotte Meyer.

Samtidig er det en blød måde at komme i gang med en uddannelse, der kan være trinbræt til en videreuddannelse som tandplejer eller tandlæge og dermed i sidste ende en mulighed for at blive selvstændig.

Tilgang til tandklinikassistentuddannelsen

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Dansk

247

239

380

341

352

362

386

305

289

330

I/E*

53

79

111

147

188

186

160

158

207

165

Total

300

318

491

488

540

548

546

463

496

495

I/E andel

17,7

24,8

22,6

30,1

34,8

33,9

29,3

34,1

41,7

33,3

* Indvandrer og efterkommere af indvandrer
Tal fra Undervisningsministeriets databank

Af Ole Sønderby Petersen

Kommentér artiklen

Ja det har du ret i . Men det er meget svært af finde et job som tandklinikassistent. Der er mange der er arbejdsløs pga finanskrisen og pga alle læser til tandklinikassistent uddannelsen . Så...

Oprettet: 24.03.11, kl. 09.08

Redigeret: 25.03.11, kl. 14.29 af Ole Sønderby Petersen

Fakta


Et fag med god beskæftigelse
Uddannelsen til tandklinikassistent er en vekseluddannelse, dvs en vekslen mellem skole og praktik. Der startes hold flere gange om året.

Skolen optager elever flere gange om året. Hver elev har indflydelse på sit eget uddannelsesforløb – alle elever er dog tilknyttet et fast hold.

Uddannelsen varer 3 år, men uddannelsestiden kan variere afhængig af, hvilken baggrund du har.

Uddannelsen er opbygget som en vekslen mellem skoleophold og praktikophold. De fleste elever påbegynder uddannelsen med et skoleophold, det såkaldte grundforløb. Efter afsluttet grundforløb skal du have en uddannelsesaftale (kontrakt) med en tandklinik.


Ophavsret

Udgivet <24.03.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.