Når lysene er pustet ud, og lagkagen er spist efter din 60 års fødselsdag, kan du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og nyde det gode liv. Men hvis du har svært ved helt at undvære kollegaer og det daglige arbejde og har lyst til at tjene lidt ekstra, behøver du ikke undvære det. Den fleksible efterløn giver dig nemlig mulighed for, at du kan fortsat kan arbejde, mens du modtager efterløn.

Hvordan fungerer det?
Med den fleksible efterløn kan du bevare tilknytningen til dit arbejde samtidig med, at du modtager efterløn. På den måde, kan du langsomt trappe ned. Det antal timer, du arbejder, bliver som hovedregel modregnet én til én i din efterløn.
- Jo højere løn du får, jo mere kan det betale sig at arbejde. Sidste år blev der derfor lavet nogle ændringer i ordningen, så de lavest lønnede, som tjener under 185 kroner i timen, får et mindre fradrag i efterlønnen de første 30.000 kroner, de tjener pr år. Så der er økonomiske fordele for alle grupper, hvis de benytter den fleksible efterløn, fortæller Carsten Riis fra HK’s arbejdsliv og analyseafdeling, der beskæftiger sig med seniorpolitik.

Hvis du vælger at benytte ordningen, kan du flekse din arbejdstid, næsten som du har lyst.
- Den ene uge kan du arbejde ti timer, den næste uge 20 timer og den tredje uge kan du helt holde fri. Der er en øvre grænse, men den kan du forhøre dig nærmere om hos HK/Danmarks a-kasse, fortæller Carsten Riis.

Kan jeg bruge ordningen?
Hvis du er mellem 60-65 år og har modtaget et efterlønsbevis, kan du benytte den fleksible efterløn. A-kassen udsteder automatisk et efterlønsbevis til dig med virkning fra den dag, du opfylder kravene for at få efterløn, hvilket tidligst er, når du fylder 60 år. Om du ellers opfylder betingelserne, kan du spørge HK/Danmarks a-kasse om.

Ikke ret mange benytter ordningen
HK/Danmarks a-kasse oplyser, at kun to til tre procent af a-kassens medlemmer benytter sig af den fleksible efterløn. Det er ærgerligt, mener Carsten Riis, da det både har fordele for efterlønneren, og det kan give flere hænder på arbejdsmarkedet.
- Det skyldes nok, at arbejdsplads og medarbejdere har nogle faste rutiner og forventninger til, hvad man plejer at gøre, og det er oftest at stoppe helt. Hvis man ikke får vendt de rutiner, sker der ingenting. Det er også vigtigt, at arbejdsgiveren signalerer, at de gerne vil beholde medarbejderen – også på nedsat tid, fortæller Carsten Riis, der anbefaler, at man tager snakken med sin arbejdsgiver, i god tid før man fylder 60 år.

Af Pernille Urth

”Det kan være svært pludselig at stoppe”

Frede Thøgersen fra Herning er en af de efterlønnere, der har valgt at benytte sig af den fleksible efterløn:
- Når man har arbejdet hele sit liv og godt kan lide sit arbejde, kan det være svært pludselig bare at skulle stoppe fra den ene dag til den anden. Så jeg fik hjælp fra min lokale a-kasse til at indgå en aftale med min arbejdsgiver, så jeg arbejder 24 timer om ugen. Det passer mig fint. Så arbejder jeg mandag til onsdag. Torsdag og fredag kan jeg holde fri og bruge tid med mine børn, børnebørn og min hund.

Kilde: HK/Danmarks a-kasses nyhedsbrev okt./nov.