Kim Simonsen genvalgt som forbundsformand i HK
Til stående applauser blev forbundsformand Kim Simonsen genvalgt, og Mette Kindberg blev valgt som næstformand på HK’s kongres.
HK’s forbundsformand hedder fortsat Kim Simonsen. Det besluttede HK’s kongres tirsdag. Der var ingen modkandidater, og Kim Simonsen blev valgt med stående applauser.
- Nu er jeg rigtig formand. Jeg er klar over, at jeg har været det i 22 måneder, men nu er det på baggrund af en politik, jeg er blevet bedømt på. Super tak for det, sagde Kim Simonsen.
Eftersom kongressen havde besluttet, at der fremover kun skal være én næstformand, og Karin Bancsi valgte ikke at genopstille, blev Mette Kindberg valgt som næstformand. Også hun fik stående klapsalver med på vejen.
Både Kim Simonsen og Mette Kindberg benyttede lejligheden til at sige stor tak til Karin Bancsi for samarbejdet.
Oprettet: 10.11.09, kl. 12.18
Redigeret: 10.11.09, kl. 13.39 af Kirsten Marie Juel Jensen
Ophavsret
Udgivet <10.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

