Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2009 > Minister afviser at fremme uddannelses-aktivering



Minister afviser at fremme uddannelses-aktivering

Andelen af ledige, der kommer på uddannelsesaktivering, er faldet. Det bekymrer HK, der mener, uddannelse er nødvendig for at sikre flere i job – og for at sikre samfundet kvalificeret arbejdskraft. Men beskæftigelsesministeren afviser at fremme uddannelses-aktiveringen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har ikke tænkt sig at gøre noget for, at uddannelses-aktivering bliver brugt mere. Det selv om andelen af aktiverede ledige, der kommer i uddannelses-aktivering, er faldet fra 56 procent til 36 procent.
- Det er jobcentrenes opgave at sende ledige i job – ikke at uddanne dem, sagde hun onsdag på et samråd, Socialdemokraterne havde indkaldt til.
Hun gav udtryk for, at uddannelse kan bruges i nogle tilfælde, men at regeringen prioriterer, at beskæftigelsesindsatsen skal være jobrettet.

Aktivering bør bruges nyttigt
I HK er forbundsformand Kim Simonsen ikke tilfreds med, at uddannelse ikke bliver prioriteret højere.
- At andelen af aktiverede på uddannelses-aktivering er faldet så meget, og ministeren samtidig svarer, som hun gør, kan gøre os meget bekymrede. Det lader til, at regeringen er mere optaget af at sende ledige ud i perspektivløs aktivering, så de kommer væk fra ledighedsstatistikken, i stedet for at sikre at vi får brugt aktiveringen nyttigt. Det gør vi nemlig ved uddannelses-aktivering, for så sikrer vi, at de ledige ender med at komme i job, og vi sikrer samfundet den uddannede og kvalificerede arbejdskraft, vi har brug for, siger han og fortsætter:
- HK har hele tiden holdt på, at hvis vi skal komme igennem krisen og vende udviklingen, så skal vi investere i mennesker. Det vil sige, at vi skal satse meget mere på uddannelse, end der bliver gjort nu.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Socialdemokraterne og SF var heller ikke tilfredse med Inger Støjbergs svar på samrådet.
- Undersøgelser viser, at uddannelsesaktivering virker, så folk ender med at komme i job. At lave en jobrettet indsats handler vel også om at sikre et varigt match mellem arbejdsplads og medarbejder og ikke kun lave et kortsigtet match. Vi ved, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft på sigt, så vi er nødt til at satse på uddannelse, sagde Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen.
SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen var enig. Han foreslog, at man indfører uddannelsesrettigheder til 13 års uddannelse, så hvis man bliver ledig og ikke har nogen ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, så vil man altid have ret til uddannelse og opkvalificering.
Inger Støjberg holdt dog fast i, at der allerede nu er tilstrækkelige muligheder for at uddanne ledige. Blandt andet fordi regeringen har afsat en pulje i 2010 til jobrettet uddannelse for nyuddannede faglærte ledige.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Oprettet: 25.11.09, kl. 14.04

Redigeret: 25.11.09, kl. 14.13 af Kirsten Marie Juel Jensen

Fakta:
I 2001 var 56 procent af de aktiverede ledige på uddannelses-aktivering. I 2009 er tallet på kun 36 procent. (Kilde: DREAM )

Uddannelsesaktivering: Når en ledig i stedet for at sendes ud i almindelig aktivering på en virksomhed, kommer på en uddannelse eller et kursus for at sikre opkvalificering, der kan føre til job.

Uddannelsesaktivering virker: En undersøgelse fra FTF viser, at andelen af ledige, der får job efter uddannelsesaktivering, er lige stor for såvel højt som lavt uddannede. Fx har 62 procent af ledige medlemmer fra Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse fået job i løbet af et år efter, at de har været i uddannelsesaktivering. Det samme gælder for 64 procent af Metalarbejdernes a-kasse og 62 procent af Ingeniørernes A-kasse.


Ophavsret

Udgivet <25.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.