Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2009 > Ny portal for tillidsvalgte



Ny portal for tillidsvalgte

Hvis du er tillidsrepræsentant på din arbejdsplads kan du nu gå ind på den helt nye portal for tillidsvalgte, hvor HK har samlet information og værktøjer, som du kan bruge i hverdagen som tillidsvalgt.

Hvad er mine opgaver som tillidsvalgt? Hvordan forhandler jeg med ledelsen på min arbejdsplads? Hvad er mine rettigheder og hvad forventer HK af mig? Alle disse spørgsmål og mange flere kan du som HK-tillidsrepræsentant få svar på ét sted – nemlig på den helt nye portal www.tillidsvalgte.dk.

Både som ny tillidsrepræsentant og som tillidsvalgt med flere år på bagen kan du her finde samlet information om de kurser, HK tilbyder tillidsvalgte.

På den nye portal får du også adgang til en lang række faglige værktøjer, og du kan se alt fra elektroniske medlemslister til indhold i overenskomster. Du kan også læse meget mere om dine rettigheder, og hvordan din rolle for eksempel er i samarbejdsudvalget

Sikkerhedsrepræsentanter vil også få adgang til portalen om nogle måneder - og så vil der ligge særskilte informationer for dem.

Oprettet: 24.11.09, kl. 15.48

Redigeret: 25.11.09, kl. 11.32 af Kirsten Marie Juel Jensen

Tjek portalen:

www.tillidsvalgte.dk

Sådan kommer du i gang:

Log dig på med samme adgangskode, som du bruger til Mit HK

Har du glemt din adgangskode til Mit HK, så klik på ”Glemt pinkode?” og bestil en ny. Du vil straks herefter modtage en ny kode på den mailadresse, som du har angivet

Når du modtager din nye pinkode, skal du huske at skifte den ud til en personlig pinkode straks – ellers glemmer du den nok igen!

Hvis du er tillidsrepræsentant, men alligevel ikke kan logge på, er det sandsynligvis, fordi du er fejlregistreret. Kontakt derfor din HK afdeling.


Ophavsret

Udgivet <24.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.