Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2009 > Sætter din arbejdsplads fokus på mangfoldighed?



Sætter din arbejdsplads fokus på mangfoldighed?

Hvis ja, skulle du måske indstille din arbejdsplads til MIAPRISEN. En pris Institut for Menneskerettigheder uddeler til virksomheder, der gør noget for at sikre mangfoldighed og ligebehandling.

Er din arbejdsplads god til at sikre lige muligheder for alle – uanset køn, alder, religion, etnisk oprindelse, handicap eller seksuel orientering?

Så skulle du måske overveje at indstille den til Danmarks virksomhedspris for mangfoldighed – MIAPRISEN. Den uddeles til både små og store virksomheder – både private og offentlige.

Det er Institut for Menneskerettigheder, der for sjette gang vil uddele prisen. Den skal være med til at sætte fokus på, at det kan betale sig at arbejde for mangfoldighed og ligebehandling. Det handler om både at have nogle politikker med mål for, hvordan virksomheden skal arbejde med mangfoldighed. Men ikke mindst om at arbejde med mangfoldighed i praksis i hverdagen – det vil både sige, at man ikke forskelsbehandler nogen, men også at man faktisk ser det som en fordel at folk er forskellige, og bruger det til noget.

Oprettet: 16.11.09, kl. 15.07

Redigeret: 17.11.09, kl. 09.46 af Kirsten Marie Juel Jensen

Hvis du vil indstille din arbejdsplads til MIAPRISEN:

Klik her og læs mere

Fristen for indstilling til prisen er 8. januar 2010 klokken 12.


Ophavsret

Udgivet <16.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.