Svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen

Papirbunkerne hober sig op, telefonerne kimer, og møderne står i kø. Samtidig skal børnene hentes, maden laves og tøjet vaskes. Mange HK’ere har en kaotisk hverdag. Faktisk er det 23,8 procent, der oplever en konflikt mellem arbejde og privatliv, så de helst ville være begge steder på én gang. Og 26,8 procent føler, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet.
Det viser en undersøgelse af HK’ernes psykiske arbejdsmiljø, som tidligere professor ved Arbejdsmiljøinstituttet, Tage Søndergaard Kristensen har foretaget for HK.
Næstformand i HK, Mette Kindberg mener, det er et problem, man er nødt til at forholde sig til.
- Man får meget gladere og mere effektive medarbejdere, hvis de også har det godt i deres privatliv. Og det sikrer man altså kun, hvis man får fokus på, hvordan familie- og arbejdsliv kan hænge sammen, siger hun.

Familiepolitik kan være løsningen
For mange HK’ere er det lige nu umuligt, fordi arbejdsmængden simpelthen er for stor. En tredjedel siger, at arbejdet ofte eller altid hober sig op – og at de kun sommetider eller sjældent har tid nok til alle deres arbejdsopgaver.
- Jeg tror, man kan løse rigtig meget ved at sørge for at få lavet nogle familiepolitikker på arbejdspladserne. Man har forskellige behov i forskellige aldre, og det er man nødt til at tage hensyn til. Og så handler det meget om at give medarbejderne indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde, siger Mette Kindberg.

Fleksibilitet er vigtig
Hun mener, det er vigtigt, man får taget en grundig snak – medarbejdere og arbejdsgivere imellem – så man har nogle klare rammer for, hvad der er ok i forhold til arbejdstider og fravær. Der skal være så meget fleksibilitet i arbejdet som muligt, hvis man vil sikre, at medarbejderne er både glade og effektive.
- Hvis man for eksempel får lov til at gå til tandlæge med sit barn en dag, kan man yde noget ekstra en anden dag. Sådan en fleksibilitet er der nødt til at være plads til. Små justeringer kan betyde utrolig meget, siger hun.

Af Kirsten Marie Juel Jensen