Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2011 > Alka til tops i måling



Alka til tops i måling

Forsikringsselskabet ALKA, som mange HK-medlemmer er forsikret hos, scorer højest, når det gælder kundernes tilfredshed med service og kvalitet.

Alka slår de andre danske forsikringsselskaber, når det gælder kundernes tilfredshed med service og kvalitet.

Det viser en ny måling, som kvalitetsmålingsinstituttet, EPSI, netop har offentliggjort. EPSI står for ”Extended Performance Satisfaction Index”.

- Alka er ejet af fagbevægelsen, og vores mission er derfor at skabe holdbare produkter og tilfredse kunder frem for at tilfredsstille en række aktionærer, siger Alka's vicedirektør Niels Mortensen i en pressemeddelelse.

- Alka har over en årrække arbejdet strategisk med service og kvalitet i forhold til kunderne. Den seneste EPSI-måling viser, at de overordnede mål ikke bliver hængende på direktionsgangen, men er integreret hos alle medarbejdere. En væsentlig del af Alka's strategi har været, at alle medarbejdere har fokus på, hvordan man får tilfredse kunder.

- Vi har valgt at bruge ressourcer udelukkende på kunderne i stedet for at sponsere fx et fodboldhold. Vi tror på, at fremtiden for os fortsat består af at udvikle produkter og service, der imødekommer kundernes behov, fortæller Niels Mortensen.

Kommentér artiklen

Oprettet: 11.11.11, kl. 12.39

Redigeret: 11.11.11, kl. 13.24 af Niels Møller Madsen


Ophavsret

Udgivet <11.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.