HK: God aftale om flere praktikpladser
10.400 ekstra praktikpladser og en plan om sociale klausuler. Regeringens brede aftale om forstærket indsats for flere praktikpladser lover godt, mener HKs formand Kim Simonsen.
- Jeg er tilfreds med, at der nu endelig er udsigt til at blive gjort en ekstra indsats – og det er godt at næsten alle partier er med, siger Kim Simonsen, formand for HK med et hint til Liberal Alliance, der som eneste parti ikke har tilsluttet sig aftalen mellem Folketingets partier om at afsætte 2,6 milliarder kroner til at skaffe 10.400 ekstra praktikpladser.
- Tusindvis af unge står lige nu uden praktikplads og derfor uden reel mulighed for at afslutte deres uddannelse. Så det er på høje tid, vi hjælper dem, siger han.
Aftalen er en kombination af dels de initiativer, den forrige regering satte i søen dels nye initiativer. Og HK hilser også planerne om at indføre sociale klausuler velkommen. Et udvalg skal nu undersøge mulighederne for at indføre de klausuler, der betyder, at ingen entreprenør kan vinde et offentligt udbud, uden at virksomheden forpligter sig på at ansætte praktikelever.
Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre bliver for en stor dels vedkommende betalt af arbejdsgiverne selv gennem det såkaldte AER-bidrag. De virksomheder, der ansætter praktikelever, modtager så 70.000 kroner i praktikpladspræmie pr elev.
- Ideen om en præmie, som alle arbejdsgivere er med til at betale, er i sin grundform god. Men jeg tror, at de penge måske kan bruges på en smartere måde, så vi får flere praktikpladser for pengene. Det håber jeg, vi skal diskutere ved trepartsforhandlingerne, siger Kim Simonsen.
Oprettet: 16.11.11, kl. 09.32
Redigeret: 18.11.11, kl. 13.10 af Niels Møller Madsen
Læs også
Pressemeddelelse om praktikpladsaftalen
Læs hele praktikpladsaftalen her
Skolepraktik giver job og god løn
Næsten hver femte nyuddannet HK'er har været i skolepraktik. God ide, for de klarer sig rigtig godt, og vi kan tjene milliarder på at oprette flere skolepraktikpladser, viser undersøgelse.
Ophavsret
Udgivet <16.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

Kommentér artiklen
Læs retningslinier for debat