Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2011 > Ny efterløn fortsat attraktiv



Ny efterløn fortsat attraktiv

Efterlønsordningen vil være økonomisk attraktiv for langt de fleste HK'ere også efter reformen, viser beregninger.

Det kan godt være, at du bliver nødt til at supplere med pensionspenge for at få efterlønnen til at række, når ordningen bliver lavet om til næste år. Men økonomisk set vil efterlønsordningen også efter efterlønsreformen være attraktiv for de fleste medlemmer.

Det viser foreløbige beregninger, som HK’s analyseafdeling har lavet. Økonom Ole Just fra analyseafdelingen anbefaler derfor medlemmerne at tænke sig om en ekstra gang, før de tager stilling til at få efterlønsindbetalingerne udbetalt.

- Selvom reformen er en forringelse af efterlønnen, vil ordningen fortsat være økonomisk attraktiv for langt de fleste medlemmer og en mulighed for de, som vil trække sig tilbage fra arbejdet et par år før pensionsalderen, siger økonom Ole Just.

- Da pensionsopsparingen vil blive modregnet i efterlønnen, må mange dog indstille sig på, at de ikke vil kunne leve af efterlønnen alene. De må supplere efterlønnen med fx lån i huset, udbetalinger fra pensionsordninger eller andet, for at kunne få husholdningen til at løbe rundt som efterlønnere. Som det ser ud nu, vil de fleste HK-efterlønnere kunne regne med at få omkring 12.000 kroner om måneden i efterløn før skat, siger han.

- På langt sigt – for de yngste og kommende medlemmer i efterlønsordningen - er det straks sværere at vurdere, hvor attraktiv ordningen er. Ingen kender skatteforhold og pensionsforhold i 2030-35 eller senere, siger Ole Just.

Efterlønsreformen som blev aftalt inden folketingsvalget mellem den tidligere regering, de radikale og Dansk Folkeparti betyder bl.a.,

  • at man skal være ældre, før man kan gå på efterløn,
  • at perioden, hvori man kan modtage efterløn bliver kortere,
  • at det, som man kan regne med at modtage fra sin pensionsordning, vil blive modregnet i efterlønnen,
  • at man kan træde ud af efterlønsordningen og få de penge, man har indbetalt til ordningen, udbetalt. Den beslutning skal træffes mellem den 2. april og den 1. oktober næste år.

Af Niels Møller Madsen

Kommentér artiklen

Hej Jeg synes HK skal huske at orientere om, at man mister retten til seniorjob hvis man opgiver sin efterløn. Det kan vise sig at være ret katastrofalt hvis man - som lidt ældre - bliver arbejd...

Jeg fylder 60 dette år, og ønsker ikke at gå på efterløn hverken nu eller når jeg fylder 62 år. Kan det betale sig for mig at fortsætte indbetalingerne eller få den udbetalt. Hvad er forskellen?

Jeg er fleksjobber og er fra 1963, jeg kan ikke lige overskue om det kan betale sig at få den udbetalt.

hvad med os på kontanthjælp kan vi også få vores efterløn ud eller skal vi betale dem tilbage til komunnen , NOGEN SOM VED NOGET

Du kan gå på efterløn, når du fylder 63 år. Hvor meget du vil få i efterløn afhænger af størrelsen på din pension. Den kan du muligvis få oplyst på www.pensionsinfo.dk og ellers hos dit pensionssel...

Hej, jeg er fra juli 1958, og kan ikke helt gennemskue de nye udmeldinger. Hvornår kan jeg gå på efterløn? Jeg har gennem mit arbejde en pensionsopsparing. Hvormeget ca. tages der af det pr. eft...

For en person født i 2. halvår af 1954, er det rigtigt at efterlønsalderen hæves fra 60 – 61 år. For dig vil efterlønsperioden på 5 år bevares. Efterlønssatsen beregnes efter de regler som gæl...

Muligheden for at gå på fleksydelse følger efterlønsordningen. Det vil sige at fleksydelsesalderen udskydes til 64 år, når folkepensionen e 67 år. Og kun med en treårig periode. Mange kan som du,...

Jeg er fra oktober 1954 og kan derfor først gå på efterløn som 61 årig. Er der stadig bonus for at blive til jeg f.eks er 63?

Jeg kan (efter de nye regler) gå på efterløn om 12 år og få omkring 94.000 mere ud af det end hvis jeg vælger at ophæve den næste år. Meeeen - for 4 år siden ville der ikke blive pillet mere ved...

Er det de samme regler for os på visiteret flexjob? Jeg er fra okt. 57 og har været flexjobber i 10 år, og kan så først gå på efterløn som 63 årig, så længe tror jeg ikke mit helbred kan holde til...

Efterlønsalderen er 60 år for personer født før 1. januar 1954. Du er derfor omfattet af de nugældende efterlønsregler. Se her, hvor stor din efterløn bliver: http://www.hk.dk/akasse/udbetalinger_...

Jeg er nu 59 år og ønsker at gå på efterløn næste år. I skriver at udbetalingen bliver omkring 12.000 pr. måned. Er det så efter at man er 62 år eller er det ved 60 år da men så får en modregning.

Oprettet: 25.11.11, kl. 09.54

Redigeret: 29.11.11, kl. 11.00 af Niels Møller Madsen

Læs også


Tjek dit overskud

Prøv LO's efterlønsberegner og se, hvor stort eller hvor lille dit overskud vil være i den nye efterlønsordning.


Se lovforslagene om tilbagetrækningsreformen


De fleste vil fortsat betale til efterløn

To ud af tre HK’ere agter at beholde deres efterlønsordning. Det viser en undersøgelse, som HK har lavet i samarbejde med AK-Samvirke.


Efterlønsreform: Slå koldt vand i blodet

HK's A-kasse opfordrer medlemmerne til at vente med at ændre deres efterlønsordning.


Læs mere om efterlønsreformen her


Ophavsret

Udgivet <25.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.