Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Oktober 2003 > Hver tiende på kanten



Hver tiende på kanten

Arbejdsmarkedet skubber flere ud; de fleste af dem er ledige.

276.900 personer eller knap 10 procent af arbejdsstyrken befandt sig i 2.
kvartal 2003 på kanten af arbejdsmarkedet. Af dem var 59 procent ledige, 21
procent var midlertidig uden for arbejdsstyrken, og 20 procent var i støttet
beskæftigelse, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser, at gruppen af marginaliserede er steget med 5,5 procent i løbet
af et år. Ledigheden er steget med 18,5 procent og støttet beskæftigelse er
steget med 4,7 procent.

Til gengæld er antal af personer, som er midlertidigt uden for arbejdsmarkedet
faldet med 18 procent, hvilket blandt andet skyldes, at 67 procent færre ledige
tager børnepasningsorlov, da børnepasningsorloven er nedlagt.

Oprettet: 01.10.03, kl. 10.57

Redigeret: 01.10.03, kl. 10.57 af Rie Duun


Ophavsret

Udgivet <01.10.03> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.