Arbejdskraften er der – den bliver bare ikke brugt
Regeringen skriger efter arbejdskraft i valgkampen. Og DA skriger med. Men HK oplever, at der er en stor arbejdskraftreserve, som bare ikke bliver brugt.
Hvis arbejdsgiverne var mere åbne, og politikerne satsede mere på at opkvalificere og efteruddanne, så ville vi ikke opleve så stor mangel på arbejdskraft.
Det mener man i HK, hvor man oplever, at der er en stor uudnyttet arbejdskraftreserve. For mens regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening råber i kor, at vi mangler arbejdskraft, går der mange ledige omkring. Der ikke kan arbejde på fuld tid, ikke har den rette uddannelse, eller tilsyneladende ikke har det rette køn eller den rette hudfarve. En stor gruppe af mennesker, der sagtens kunne komme ud på arbejdsmarkedet, hvis man gjorde noget for det. Og satsede på henholdsvis at uddanne og opkvalificere – og på at blive bedre til at rumme forskellige typer arbejdstagere. Også dem, der ikke kan arbejde på fuld tid.
- Hvis arbejdsgiverne reelt stod og manglede arbejdskraft, ville vi ikke se så mange sager, hvor folk fyres, fordi de gravide, for tykke eller for små. For arbejdsgiverne udelukker jo selv en stor befolkningsdel på den måde. Men hvis man kun vil ansætte eliten, ja så opstår der mangel på arbejdskraft, siger Jeanette Hahnemann fra HK’s juridiske afdeling.
For et par uger siden skrev HK’s netmagasin om, hvordan mange aftaler om fleksjob ryger på gulvet, fordi arbejdsgiverne ikke vil betale den overenskomstmæssige løn. HKs juridiske afdeling får mange opkald fra de lokale HK-afdelinger, der er frustrerede over at sidde ved forhandlingsbordet, når der skal laves aftaler for fleksjob. Ofte kan de simpelthen ikke nå til enighed med arbejdsgiverne, og så bliver aftalen om fleksjobbet ikke til noget. Igen et tegn på, at arbejdsgiverne kun går efter eliten – eller efter dem, de kan betale lav løn til, mener Jeanette Hahnemann..
Blandt indvandrerne har man også en stor arbejdskraftreserve, man ikke benytter.
- Vi har godt 120.000 indvandrere i den erhvervsaktive alder, som ikke er på arbejdsmarkedet. Dem bør man jo begynde med at få i arbejde, når manglen på arbejdskraft er så stor. Det kræver en stor uddannelsesindsats. Men det kan betale sig, for ellers bliver de ikke tilknyttet arbejdsmarkedet og dermed heller ikke integreret, siger Steen Karlsen, faglig sekretær i HK’s arbejdsliv- og analyseafdeling.
Han mener derfor den nye regering, der vælges den 13. november, har en meget vigtig opgave i at sørge for at løfte uddannelsesniveauet for indvandrere.
- Den nuværende regering fjerner eksistensgrundlaget for indvandrerne og mener, at man på den måde får dem ud på arbejdsmarkedet. Men man er nødt til at have en ambition om at løfte deres kompetencer. Og sætte som minimumkrav at alle indvandrere i Danmark skal have en 9. klasses afgangseksamen og en ungdomsuddannelse, siger Steen Karlsen.
Oprettet: 31.10.07, kl. 14.25
Redigeret: 31.10.07, kl. 14.29 af Niels Møller Madsen
Ophavsret
Udgivet <31.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.