HK og ligestillingsministeren uenige om ligestillingspolitik

- Vi har stadig ikke reel ligeløn og heller ikke mange kvindelige ledere, så der er stadig mange ting, der skal gøres. Men jeg synes, vi er kommet et langt stykke i forhold til ligestilling.

- Når man uddanner sygeplejersker, pædagoger og lærere bør kønsspørgsmålet tænkes ind. Så ligestillingsværdierne puttes ind i alle vores institutioner.

- Ligestilling er en grundlæggende værdi for HK. Ligestilling fremgår af HK’s formålsvedtægter.

- HK vil arbejde for reel ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse, løn- og arbejdsvilkår samt sikre lige indflydelse og lige muligheder i fagbevægelsen og på alle niveauer i samfundet.

- Vi har jo den danske model, hvor lønnen bliver forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Så det vi kan gøre er at støtte kvinder med uddannelse, så de bliver bedre til at forhandle løn.

- En stor del af lønforskellen ligger også i, at kvinder har andre typer jobs end mænd. Så det handler om at få skabt et fundament for at kvinder får lige løn. At de også tager en anden type job. Så der skal være et bredere uddannelsesvalg og støtte til kvinder, der selv vil uddanne sig.

- Analyser fra blandt andet SFI og LO/DA dokumenterer, at der er et reelt ligelønsproblem i Danmark. Der er lønforskelle mellem kønnene, der ikke kan forklares af uddannelse, erfaring, jobstatus.

- De uforklarede lønforskelle, som kan være et udtryk for diskrimination, er størst blandt funktionærer på det private arbejdsmarked. Der er ikke sket ændringer i lønforskellene mellem mænd og kvinder i de seneste år.

- Som en af sine første gerninger udskød VK-regeringen ikrafttrædelsen af den bestemmelse i ligelønsloven, som ville have sikret lønmodtagerne adgang til lønstatistik på virksomheder med ned til 10 ansatte. I stedet har VK ændret på kravene, så kun virksomheder med 35 ansatte og derover skal udarbejde en ligelønsstatistik. Sammen med en række andre krav betyder det, at kun 300.000 lønmodtagere vil blive omfattet af statistikken.

- Ud over en forbedret og mere omfattende statistik, der skal sikre lønmodtagerne en effektiv kontrolmulighed af, om ligelønsloven bliver overholdt, skal de virksomheder, der ikke overholder loven, pålægges en bøde.

- Hvis man øremærker tre måneder af barselsorloven til mænd, og mændene så vælger ikke at tage orloven, betyder det jo, at barnet får mindre tid hjemme med forældrene.

- HK arbejder for en øremærkning af orloven til mænd. Øremærkning af orloven vil sikre fædrene bedre muligheder for at tage del i familien, samt at sikre kvinderne bedre muligheder for at udfolde sig på arbejdsmarkedet. Det har kunnet lade sig gøre på Island og i Norge, og der er ingen grund til at tro, at det ikke også kan lade sig gøre i Danmark.

- Så længe kvinderne tager 90 procent eller mere af orloven, er der en risiko for, at kvinderne vil blive valgt fra eller forbigået, når de spændende og udviklende arbejdsopgaver skal fordeles, eller stillingerne skal besættes. Det giver anledning til forskelle i karriereforløb og generelt tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Det er tankevækkende, at ledigheden blandt HK’s kvindelige medlemmer i alderen 30-39 år er godt 40 procent højere for kvinder end for mænd.

- Kønskvotering har været på dagsordenen i mange år, men jeg har altid været modstander. Jeg mener, at vi kvinder selv kan tilkæmpe os den position, vi har krav på. Vi har nået rigtig meget i forhold til flere kvinder på arbejdsmarkedet. Nu handler det også om, at det er holdninger og krav fra kvinderne selv, der rykker noget.

- Jeg mener, man gør kvinder en bjørnetjeneste med kønskvotering. Man brændemærker dem som ofre – som om de ikke er gode nok.

- Tallene viser, at vi bevæger os i den rigtige retning, og at kvinder er gode ledere. Lad os snakke sammen om 5-10 år, så tror jeg virkelig, der er sket noget. Vi er jo i gang med en kulturrevolution, og det tager lang tid.

- Jeg synes, Dansk Industri er et godt eksempel. Her var der næsten igen kvinder i ledelsen for fem år siden, men nu er der næsten en overrepræsentation, fordi man har lavet en målrettet indsats. Man skal opdrage virksomheder til at spotte talenter, nurse dem og sende dem på kurser. Men kvinderne skal også selv ville det.

- Jeg har arbejdet en del med virksomhedernes sociale ansvar. Jeg tror, det er gennem tæt samarbejde med virksomhederne og en holdningsændring i samfundet, at vi får flere kvinder i lederstillinger.

- Det kan sagtens lade sig gøre at få flere kvinder i ledende stillinger og i bestyrelser, men det kræver altså at kvinderne selv har viljen til at tage disse stillinger, og at virksomhederne selvfølgelig også giver muligheden for det. Det handler om, at kvinder selv skal ville det. De skal selv have drivet.

- Kvinder er underrepræsenteret på topposterne i dansk erhvervsliv. Det gælder både på lederposterne og i bestyrelserne. Et massivt flertal på fire ud af fem HK-medlemmer (både kvinder og mænd) er tilhængere af, at arbejdsgiverne gør noget særligt for at sikre flere kvindelige ledere.

- I Norge er man gået radikalt til værks. Siden 2006 har erhvervslivets bestyrelser skullet bestå af minimum 40 procent kvinder. Hvis ikke dette overholdes, vil der fra 2008 være sanktioner imod de bestyrelser, som ikke opfylder de lovmæssige krav. I Spanien er virksomhederne ligeledes blevet underlagt et krav om, at 40 procent består af kvinder i løbet af otte år. Lignende initiativer kan være aktuelle i Danmark.

- Jeg mener, vi skal arbejde for at undgå at vi får et stort kvindeproletariat. Der er nemlig en risiko at vi får en økonomisk og social kløft til en særlig gruppe kvinder. Det er enlige forsørgere, der er lavtuddannede. Og mange kvinder med anden etnisk baggrund er også i risikozonen.

- Kvinderne har lige muligheder. De har adgang til uddannelse og SU og så videre, men nogle af dem har måske ikke muligheden for at bruge mulighederne, fordi de ikke har de personlige forudsætninger for det og fordi de måske ikke er rustet til at begå sig og mangler netværk.

- Vi kan blandt andet hjælpe dem ved at give dem nogle mentorer og hjælpe dem med at etablere netværk. Mentorordninger på arbejdspladserne har succes mange steder. Det bør man satse på i arbejdet med at fastholde flere etniske kvinder på arbejdspladserne. Nogle steder har man også succes med at arrangere venskabsfamilier til indvandrere. At komme ud i en dansk familie og lære om omgangstone og værdier kan også være en god idé.

- Ligeløn er den vigtigste ligestillingssag. Ligeløn handler grundlæggende om retfærdighed, ligeværd og livskvalitet for mænd og kvinder.

- Lønnen er afgørende for udfoldelsesmuligheder og valgmuligheder; det gælder både i løbet af arbejdslivet og i pensionisttilværelsen.