For megen ligegyldig snak om nedgørelse...

Jeg undrer mig over hvorfor visse mennesker, i hvad der minder om en sky af forsmåelse og bitterhed, insisterer på at gøre basale sider af menneskets natur til problemstillinger. At mænds opmærksomhed tiltrækkes af synet af en smuk - og i særdeleshed en halvbar, smuk kvinde, er hverken unaturligt eller negativt, ganske som det hverken er unaturligt eller negativt at kvinder tiltrækkes af synet af en flot mand i en lignende afbilledelse. Der er selvfølgelig altid undtagelser til en regel, men den gennemsnitlige reaktion er nok at beskrive som "Mmm... mine øjne bliver lige kælet lidt for." Derefter er vore tanker forsvundet fra det i gen, men det eneste, reklameindustrien spiller på er blot at vi i farten har fået et positivt, visuelt indtryk og så forhåbentlig også husker virksomhedens logo eller produktets navn. At nogle - såsom JBS's reklamefolk - ovenikøbet formår at sætte en lille historie eller sammenhæng ind i reklamen gør dem da højst mere kunstneriske og overvejede end mange af deres konkurrenter, som blot smider billeder af nøgne mennesker ved stranden ind i værktøjsreklamer eller lignende, hvor sammenhængen med produktet i dén grad kan diskuteres. Faktum er at de fotomodeller, som stiller sig til rådighed for disse reklamer, som oftest er relativt smukke mennesker, som har valgt at leve af den visuelle skønhed, naturen har været så god at skænke dem. Det er et bevidst valg, der står for personens egen regning. Når dette er sagt, så er det svært at finde nedgørelsen ved dét at personen i såvel påklædt som mere eller mindre afklædt stand gøres synlig for offentligheden. Det er næppe skadeligt for den enkelte models professionelle omdømme eller personlige indtægt, ligesom det ville være utænkeligt at en person, som har valgt at leve af sit udseende, skulle føle sig skidt tilpas med at blive set. Jeg kan ikke undlade at overveje om ikke ressourcerne, der sættes ind i helt andre menneskers kamp for at slippe for at blive konfronteret med synet af disse smukke mennesker, kunne bruges langt mere formålstjenligt. Er der ikke meget, meget vigtigere sager at tage fat på i sine medlemmers interesse? Sågar for almenhedens og enkelte individers skyld? Jeg nævner i flæng: Bedre kontrol af arbejdspladser i forhold til sikring af den lille mands rettigheder, bekæmpelse af mulighederne for kriminel udnyttelse af kvinder - og mænd - i sexindustrien (her mener jeg ufrivillig prostitution), sikring af efteruddannelsesret og bedre pensionsforhold for såvel højtuddannede og som folk uden uddannelse. Jeg føler, som medlem, at der er flere af disse områder og mange andre lignende, man i langt højere grad ville tjene fagforbundets formål for medlemmerne ved at kæmpe meget hårdere for. Herregud; hvis vi selv vælger et erhverv på baggrund af nogle kvaliteter, vi hver især er os bevidste om at vi har, er det da vores egen sag hvad vi vælger at indlade os på. Så længe vi har valget. Det er da snarere dér hvor vi af en arbejdsgiver i forskellige sammenhænge bliver presset ud i gøremål og handlinger, vi ikke føler er moralsk forsvarlige eller på anden vis uacceptable at lade os udsæte for og ikke bevidst har accepteret på forhånd, vi har brug for hjælp. Der er masser af ledere, som spiller på det åbenlyse faktum at de fleste ansatte er dybt afhængige af at modtage den næste månedsløn og ikke kan overskue konsekvenserne af eventuelt at miste det job, de har tilpasset livet efter, såfremt de ikke behager chefen, eller for den sags skyld at risikere at måtte undvære en gunstig løn, som hele familiens levevis er anpasset efter i fald man ikke lægger de forventede overarbejdstimer hver eneste uge. Der er stadig voldsomt brug for hjælp herude, hvor der sker uretfærdigheder, de arbejdstagende IKKE selv har valgt at skulle udsættes for. Jeg beder Jer derfor: Fokusér på de reelle, håndgribelige uretfærdigheder og overtrædelser af de arbejdendes rettigheder og brug færre økonomiske ressourcer og spaltecentimeter på at bekæmpe aktive, personlige valg foretaget af folk i deres arbejdsmæssige karriere, såsom fotomodeller, som vælger at lade sig afbillede i den ene eller den anden konstellation af egen fri vilje. De færreste af os tillægger det en negativ betydning, ligesom de færreste af os kunne drømme om at se ned på personen på billedet. Snarere tværtom. Som afslutning på min kommentar vil jeg for en god ordens skyld nævne at jeg kender og har kendt adskillige professionelle fotomodeller gennem mit liv og ingen af dem har vist tegn på at være kede af deres job, påskønnelsen af deres ydre, den megen eksponering eller for den sags skyld genkendelsen, da dette er med til at sikre en lang række goder både privat og professionelt. Jeg kan naturligvis kun tale af personlig erfaring med en række mennesker, som har valgt en karriere i modelbranchen, men derudfra vil jeg ikke mene at der er tale om en gruppe, der udpræget skriger på fagforbundets hjælp. Derfor kan det undre mig at mennesker, som ikke er modeller, har så - nærmest vanvittigt - travlt med at fordømme deres arbejde og fortælle verden hvor nedgørende det er for kvinden, såfremt hun lader sig afbillede i eksempelvis et par herreboksershorts i forbindelse med en reklame herfor. Jeg forføres i nogen grad til at tro, at det snarere er kritikerne, der på den ene eller den anden vis lider, end det er modellen, som har ladet sig udstille i en reklame, som et led i sin karriere. Tænk over dettte overskuelige forhold: Nogle af de personligheder, danskerne har set mest op til og blandt de mest kendte og fejrede mennesker i Danmark gennem mange år har været mennesker som: Helena Christensen, Viggo Mortensen, Katja K. Alle mennesker, som har udstillet sig for andres blikke i mere eller mindre udtalt grad, og nydt enorm anerkendelse for det på hver deres felt. Her kan også nævnes en stor skare af de danske skuespillere, vi kender fra de klassiske, danske film, som alle har lavet pornografiske film og teaterforestillinger i forbindelse med at Danmark vandt international berømmelse på sit unikke og revolutionerende frisind for mange år siden. Resten af den vestlige verden er siden fulgt i Danmarks fodspor i meget lang udstrækning og har taget vores frisind til sig, ligesom nogle har taget vores model for sygepleje og ældrepleje til sig. Hvorfor skal vi nu til at tage et enormt skridt tilbage i udviklingen - også på området for frisind og ret til at være menneskelige, så længe det er noget så harmløst som seksuelle undertoner, der er tale om? Nej, det giver ikke megen mening, vel?