Overbevisende LO-valg til John Dahl
HKs formand blev valgt ind i LOs daglige ledelse med flest stemmer.
HK-formand John Dahl blev onsdag med overbevisende stemmetal genvalgt til Daglig Ledelse i LO. Ikke mindre end 745 af de 784 delegerede, der afgav deres stemme på LO-kongressen, havde John Dahl med på stemmesedlen.
Han blev dermed topscorer ved valget til Daglig Ledelse, som svarer til et forretningsudvalg og består af 10 forbundsformænd samt formand, næstformand og de to valgte faglige sekretærer i LO.
Næstflest stemmer blandt forbundsformændene fik 3F’s Poul Erik Skov Christensen, som blev støttet af 725, mens Thorkild E. Jensen blev tredjevalget med 695 stemmer.
Oprettet: 31.10.07, kl. 14.04
Redigeret: 31.10.07, kl. 14.09 af Kaj Noppenau Sørensen
Ophavsret
Udgivet <31.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.