Sundhed ikke længere en privatsag
Arbejdsgivere vil gerne bestemme, om medar- bejderne spiser sovs eller salat. Sundhed er nemlig ikke længere bare en privatsag. Det viser en rundspørge, HK-bladet har foretaget blandt en række personalechefer.
Sovs er byttet ud med salat i kantinen, du har adgang til motionsrum, rygestopkurser og vægtseminarer, og din arbejdsgiver ser gerne, at du benytter dig af det hele. Sundhedsordninger breder sig nemlig ud i hvert hjørne af de danske arbejdspladser, og grænserne for, hvad man som arbejdsgiver kan blande sig i, flytter sig hele tiden.
Det viser en rundspørge, som HK-bladet har foretaget blandt en række personalechefer rundt i landet. Selv om de fleste sundhedsordninger er frivillige, er der flere arbejdsgivere, der mener, man kan gå langt ind i folks privatsfære for at sikre sundheden på arbejdspladsen. Man kan tillade sig alt fra at give en ekstra bonus til ikke-rygere til at bede folk om at tabe sig.
- Jeg synes i princippet godt, man kan blande sig i meget som arbejdsgiver i forhold til sundhed. Det skal bare foregå, så det er trygt for medarbejderne. Jeg kunne godt forestille mig, at vi i fremtiden stiller større sundhedskrav til medarbejderne. Men der skal informeres grundigt, og det skal implementeres ordentligt, hvis man laver en vidtgående sundhedspolitik, siger Kjeld Outzen, personalechef i Nyborg Kommune.
Kjeld Outzen får opbakning fra flere andre personalechefer, som HK-bladet har talt med – især på offentlige arbejdspladser.
- Jeg mener, man som leder, bør være i stand til at tage den svære samtale med en medarbejder, så man kan få drøftet, hvis vedkommende har et problem med for eksempel rygning, misbrug eller overvægt. Overvægt er måske et grænseland for drøftelse af etik og ledelsens grænser, men det kan også være nødvendigt at tage op på grund af medarbejderens jobfunktion, siger Sven Skovmand Eriksen, personalepolitisk chef i Region Hovedstadens administration.
Hos Jumbo Stillads i Kolding har man valgt at give tre kroner mere i løn i timen til ikke-rygere som en ekstra opfordring til at droppe smøgerne. En ordning, der gav en del medieomtale sidste år og endte til debat i Folketinget, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) gav grønt lys for den.
- Jeg synes ikke, der er noget forkert i at give en ekstra bonus til dem, der fører en sund livsstil. Det er jo godt både for den ansatte og for virksomheden. Vi kan se, at færre af vores medarbejdere ryger nu, og det har skabt bedre trivsel og en sundere arbejdsplads, siger direktør i Jumbo Stillads, Karsten Skov Hansen.
I HK er næstformand Mette Kindberg ikke i tvivl om, hvor grænsen går for, hvad en arbejdsgiver kan blande sig i.
- Grænsen går mellem tilbud og tvang. Jeg har ikke noget imod, at man bekymrer sig om sine medarbejderes ve og vel. Men man må ikke tvinge nogen til at deltage i sundhedsordninger, siger hun.
Oprettet: 23.10.07, kl. 09.55
Redigeret: 24.10.07, kl. 11.12
I USA betaler man ansatte for at tabe sig
- Selv om sundhedsordninger på arbejdspladsen bliver mere og mere udbredt i Danmark, er vi først lige begyndt at diskutere, hvor meget en arbejdsgiver egentlig kan blande sig i sine medarbejderes sundhed. Men i USA har arbejdsgiverne blandet sig i lang tid.
- Vi ser i USA en stigning i antallet af arbejdsgivere, der giver en form for sundhedsbonus til de medarbejdere, der har en sund livsstil. Det kan være, at man betaler sine ansatte for at holde op med at ryge eller for at tabe sig, fortæller Robyn Remke, lektor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, Copenhagen Business School.
- Robyn Remke forklarer, at det især er i større virksomheder og organisationer, der har meget omfattende sundhedsprogrammer for de ansatte, at man får en bonus for at leve sundt. Det skyldes blandt andet, at arbejdsgiverne i USA er forpligtet til at betale sygesikring for alle fuldtidsansatte.
- Det betyder dog også, at virksomhederne har en stor interesse i at have sunde medarbejdere og derfor vrider deres hjerner for at finde ud af, hvordan de kan opmuntre deres ansatte til en sund livsstil. For man håber at en præventiv indsats kan gøre, at man ikke skal betale for lange sygeperioder og hospitalsindlæggelser, fortæller Robyn Remke.
Ophavsret
Udgivet <23.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
Kommentér artiklen
Læs retningslinier for debat