Undgå at spilde tiden på e-mails
Coach Line Sander giver gode råd til, hvordan du undgår at lade din e-mail være den store tidsrøver.
Du sidder ved din skærm og er i gang med noget drønvigtigt. Pludselig kommer der en høj lyd fra din computer. Du har modtaget en e-mail, hvor der står, at alle skal huske at tilmelde sig julefrokosten inden den 15.
Efter sådan en harmløs forstyrrelse går der noget tid, før du igen er fuldt koncentreret om din vigtige arbejdsopgave. Og hvis du lader dig forstyrre af mange af den slags mails i løbet af en dag, har du hurtigt spildt en god sjat af din arbejdstid på at skulle komme i omdrejninger igen.
Din e-mail er en de vigtigste redskaber på arbejdspladsen, men den er også en af dine mest hyppige fjender, når det gælder forstyrrelser. Derfor giver coach Line Sander disse råd til, hvordan du kan håndtere e-mailen, så den bliver et mindre forstyrrende element i arbejdslivet:
- Når du modtager en e-mail, kan der automatisk komme en lyd eller andre signaler, der kan virke forstyrrende. Slå lyden og pop-up signalet i hjørnet fra, så din koncentration ikke bliver brudt.
- Afsæt tidspunkter på dagen, hvor du kan kigge mails igennem og besvare dem. Hvis du afsætter tidspunkter på dagen, lader du ikke konstant strømmen af e-mails styre dig, men kan i stedet koncentrere dig om en ting af gangen.
- Tøm din indbakke for uvigtige e-mails, når du har læst dem. Det gør det hele meget mere overskueligt.
- Vær bevidst om overskrifter, når du sender e-mails. Sørg for, at overskriften kort og præcist fortæller, hvad e-mailen drejer sig om.
Oprettet: 27.10.11, kl. 14.49
Redigeret: 27.10.11, kl. 15.19 af Frederik Cederskjold
Læs også
Vi spilder tre timer om ugen på jobbet
Computernedbrud, slap mødekultur og forsvundet værktøj koster samfundet 100 milliarder kroner om året. I gennemsnit spilder danske lønmodtagere nemlig, hvad der svarer til 3 timer om ugen af deres arbejdstid – siger de selv i en ny A4-undersøgelse. »Alvorligt problem,« siger AE-økonom.
Ophavsret
Udgivet <27.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

Kommentér artiklen
Læs retningslinier for debat