Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Oktober 2012 > Fleksjobforslag åbner for løndumpning



Fleksjobforslag åbner for løndumpning

Regeringen lægger op til at sætte fagforeningen udenfor indflydelse, når det gælder løn- og arbejdsvilkår for fleksjobbere på ikke overenskomstdækkede områder. Om’er, mener HK.

Fremtidige fleksjobbere risikerer at skulle forhandle løn- og arbejdsvilkår alene overfor deres arbejdsgiver. I dag sidder fagforeningen med, når fleksjob bliver oprettet, og når løn- og arbejdsvilkår for fleksjobberen skal aftales.

Men i regeringens udkast til lov om ny fleksjob, bliver løn- og ansættelsesforhold for fleksjobbere på ikke-overenskomstdækkede områder fremover et anliggende mellem fleksjobberen og arbejdsgiveren. Fagforeningen får så efterfølgende aftalen til efterretning.

I HK forstår man ikke, hvorfor et velfungerende sæt regler i den nuværende ordning skal laves om.

- Det er helt uacceptabelt og en om’er. Fagforeningen kender overenskomsterne og skal derfor være med, når vilkårene for fleksjobbet aftales. Forslaget fjerne beskyttelse af fleksjobberne i forhold til andre beskæftigede med tilskud. Her sidder fagforeningerne nemlig altid med ved bordet, siger HK’s næstformand Mette Kindberg.

- Fleksjobberen er altså den svage part her. Og alt andet lige vil det blive svært at forhandle ordentlige løn- og arbejdsvilkår igennem med en stærk arbejdsgiver. Jeg frygter, at fremtidige fleksjobbere kommer til at arbejde under langt ringere forhold end i dag, hvis regeringen ikke betænker sig, og lader de nuværende regler gælde fremover, siger hun.

Af Niels Møller Madsen

Kommentér artiklen

Hvad sker der for dem , det er som at lade ræven vogte gæs , sikker på det vil ende galt med løndumping , det er sgu en ommer kære regering

I HK artiklen står der, at HK sidder med, når andre i jobtilskudsstillinger forhandler køn, men som jeg læser forslaget, så fjerner man netop løntilskudet til arbejdsgiveren, hvilket altså medfører...

Jeg sidder her og undrer mig. Fagforening og fleksjobber...... Jeg blev syg i 2001 og efterfølgende blev jeg visiteret til et fleksjob. Dengang fik jeg et brev fra fagforeningen (godtnok ikke HK) o...

Har svaret dig på min Facebook, og håber det kan hjælpe dig videre. M.V.H. Grethe Kobstup Schmidt.

Tak for det Grethe. Men hvor finder jeg det ??????

Fleksjobordningen som vi kender den ophører med at eksistere den 1. januar 2013. I stedet for erstatning for mistet arbejdsevne i den nuværende ordning, indføres en social forsørgelsesordning som i...

jeg er ledig fleksjobber en af dem fra i år med en ubetydelig arbejdsevne, jeg vil ikke være med mere i det her danmark, jeg vil ikke mere ligge ryg til det her system, men hvor skal jeg gå hen når...

Pyha det bliver svært at være fleksjobber i Danmark. Min arbejdsgiver som er en kommune har direkte meldt ud til os der er ansat i et fleksjob at de jo ligeså godt efter den nye reform kan ansæt...

Hvem siger at en fleksjobber ikke kan sætte sig ind i, hvad lønnen for det enkelte job bør være. Man SKAL jo ikke tage et job, hvis man ikke mener man får de løn og arbejdsforhold, som man mener ma...

Jeg har en mand som er ansat i flexjob, som han er rigtig glad for. Men regeringens pointe er blandt andet at folk skal have incitament til at arbejde mere, men hvordan skal du kunne arbejde mere,...

Kære alle sammen i debatten. Der er store forandringer på vej med den nye reform, både for fleksjobbere og arbejdspladser. Derfor er jeg i gang med at skrive en artikel om de konsekvenser, reform...

Oprettet: 15.10.12, kl. 16.10

Redigeret: 15.10.12, kl. 16.12 af Niels Møller Madsen


Ophavsret

Udgivet <15.10.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.