Barsel til fædre: Kun øremærkning hjælper

Mødrene tager revl og krat af barsels- og forældreorloven, hvis de kan komme til det. Fædrene kan simpelt hen ikke klare sig i diskussionen ved køkkenbordet om, hvordan de nybagte forældre skal dele orloven.

Men det kan sagtens blive meget bedre. Hvis loven laves om, og vi øremærker noget af barselsorloven til fædrene. Det eneste, der for alvor vil få flere fædre til at holde barselsorlov, er at reservere en del af orloven kun til dem, mener kønsforsker og sociolog Benta Marianne Olsen fra Socialforskningsinstituttet.

Et kig over Øresund viser, hvordan det virker. I Sverige holder fædrene 15 procent af samtlige orlovsdage. I Danmark holder fædrene kun sølle seks procent af orloven. Resten tager mødrene sig kærligt af. Årsag: i Sverige er én måned af barselsorloven øremærket til fædrene.

På Island er det endnu vildere
- På Island har man igennem de senere år gradvist øremærket flere og flere orlovsdage til fædrene - senest i 2003, hvor fædrene fik ret til tre måneders orlov. Og det har fuldstændigt ændret orlovsmønstret deroppe. Hver gang man udvidede orlovsperioden, tog mændene det, de kunne. Men den del af orloven, som forældrene kunne dele, løb mødrene med. Succesen med at reservere orlov til fædrene var så stor på Island, at Reykjaviks brandvæsen havde besvær med at fungere, fortæller Bente Marianne Olsen, der oplyser, at islændingene nu overvejer at udvide fædrenes ret til barselsorlov til et halvt år.

Stivnede kønsroller
Så længe en del af orloven ikke er øremærket fædrene, spærrer en blanding af økonomiske hensyn og stivnede kønsrollemønstre for, at fædrene kan få mere tid med deres nyfødte unger. Der er fortsat flest penge i, at far bliver på jobbet, mens mor styrer barnevognen.

- Selv om de fleste mænd er med i alle forberedelserne til fødslen, taler mange familier ikke om orloven. Det er en slags rygmarvsrefleks, at orlov er noget mor tager, siger Bente Marianne Olsen.

Af Niels Møller Madsen