Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > September 2010 > Unge arbejder stadig for meget


Kontakt HK

Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen


Unge arbejder stadig for meget

Sommerens rundtur på de danske arbejdspladser viser, at de unge stadig arbejder for meget. Det bekræfter nye tal fra LO's Jobpatrulje.

Det er frivillige unge, der tager ud på arbejdspladserne og giver gode råd.

Helt nye tal, som LO’s Jobpatrulje har udregnet til HK Nyhedsmagasinet, viser, at der trods en massiv arbejdsindsats stadig er mange unge under 18 år, der ikke har ordentlige arbejdsvilkår.

Inden for området ekspedition og kasse, der beskæftiger over 65 procent af adspurgte 2.491 ungarbejdere, arbejder næsten hver femte mere end de tilladte 12 timer om ugen for skolepligtige. Det er lidt lavere end i 2009, så her er tale om et lille fald.

Med hensyn til arbejdsskader er der også sket et lille fald, hvis man sammenligner årets resultater med sidste år – til gengæld er der en del flere arbejdsskader, der aldrig blev anmeldt til egen læge eller arbejdstilsynet i 2010 i forhold til 2009.

- Det er meget de samme arbejdsskader, vi ser, når vi er ude. Løfteskader med ondt i ryggen er helt klassiske. Vi ser desuden en tydelig sammenhæng mellem ungarbejdere, der løfter mere end de må og rygproblemer, fortæller LO’s centrale jobpatruljekoordinator Morten Skov Christiansen.

Han fortæller, at arbejdsgiverne generelt er positive, når Jobpatruljen kommer forbi. Mange arbejdsgivere er ikke bevidste om, at der er særlige regler for ungarbejdere, og selvom de er, kender de dem ikke altid. Derfor uddeler Jobpatruljen en såkaldt "fritidsjobguide" både til de unge og til deres arbejdsgivere.

Jobpatruljen består af unge frivillige, der bruger en eller flere uger af deres sommerferie på at rejse landet rundt og oplyse andre unge om deres arbejdsvilkår.

Af Drude Thit Nielsen

Kommentér artiklen

Oprettet: 07.09.10, kl. 13.44

Redigeret: 07.09.10, kl. 15.17


Ophavsret

Udgivet <07.09.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.