Der var masser af makeup, puddelrock og asymmetriske skulderpuder tilbage i 80’erne. Der var knald på farverne og fokus på fest. Og så var der en enorm arbejdsløshed, ikke mindst blandt de unge.

I dag er ledigheden blandt de unge stort set oppe på samme niveau som dengang i 80’erne. Næsten hvert tiende medlem af HK’s a-kasse under 30 år går ledig, og tallene har ligget stabilt i små to år. Derfor frygter blandt andre professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, at historien er ved at gentage sig.

- Den blomstrende ungdomsgeneration visner simpelthen, når de bliver ved med at løbe hovedet mod en mur. De søger og søger uden at finde arbejde. Og når der så kommer job igen, risikerer de at blive fravalgt af arbejdsgiverne, fordi der er kommet en ny generation arbejdsmarkedsparate unge, der virker mere attraktive. Det er en yderst ulykkelig situation, siger han.

Økonomisk nedtur skyld i miseren
For bare tre år siden lå ledigheden for folk under 30 år på næsten samme niveau som for andre aldersgrupper, og så går det næsten unaturligt godt, forklarer Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere medlem af regeringens arbejdsmarkedskommission.

- Normalt plejer ledigheden for de unge at være højere end for de andre aldersgrupper. De kommer jo ud med en uddannelse og skal lige finde deres plads på arbejdsmarkedet, før de så følger en eller anden karrieresti videre.

Derfor kommer det ikke bag på ham, at finanskrisen har skubbet tallene godt og grundigt over i den anden grøft.

- Høj ungdomsledighed er et typisk konjunkturfænomen. Når vi går fra en højkonjunktur til lavkonjunktur, så har det historisk set altid været de unge, det gik hårdest ud over. Og så handler det om at reducere omfanget af dem, der bliver langtidsledige, siger Michael Svarer.

Langtidsledig er du, hvis du har stået uden job i 9,6 måneder eller mere, og ifølge økonomiprofessoren er det netop denne gruppe, der springer mest i øjnene, når han ser på statistikkerne i dag.

- Det, som vi kan være bange for, er, at de unge, der kommer ud og bliver langtidsledige, risikerer at hænge bagud, få dårligere jobs og lavere lønninger igennem hele deres karriere. Samtidig peger analyser på, at jo længere tid man går ledig, jo mere tilbøjelig er man til at give op og helt undgå at være til rådighed for arbejdsmarkedet, fortæller han.

Rustne kvalifikationer i fremtiden
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har det seneste halve år udgivet flere analyser, der understreger, hvor stort et problem ungdomsarbejdsløsheden er for vores samfund. En af dem viser, at de yngre ansatte har den største risiko for at miste deres job, og at HK’s a-kassemedlemmer ligger næsthøjest i statistikken over, hvor længe man går ledig. I 2010 kunne de ledige HK’ere forvente hele 33,8 uger uden job i gennemsnit.

Det går hårdt ud over de unges kvalifikationer, mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, der derfor vil have politikerne til at se nærmere på beskæftigelsessystemet.

- Det nuværende system er designet til en højkonjunktur og ikke til nu, hvor vi har lavkonjunktur. Det går mere ud på at skræmme folk og spare end reelt at opkvalificere dem, siger han.

Og de rustne kvalifikationer kommer til at gå ud over os alle inden for kort tid, advarer Flemming Ibsen, der siden januar har brokket sig over Løkke-regeringens manglende handling og fokus på 2020-reformer.

- Vi ved jo, at vi kommer til at mangle arbejdskraft om ganske få år, og at det er de små årgange fra 80’erne, vi skal leve af til den tid. Hvis vi så taber dem på vejen, kommer vi simpelthen til at mangle et led i den økonomiske fødekæde, siger han.

Vækst den eneste gangbare løsning
Den tidligere regering har i tre omgange investeret i såkaldte ungepakker. Senest med en bred politisk aftale om såkaldte opkvalificeringsjob og mere markedsføring af akademikere. Men ingen af de tre arbejdsmarkedseksperter mener, at de små 800 millioner kroner, pakkerne har kostet, kommer til at give noget stort udbytte i forhold til ledigheden.

- Det er svært at målrette penge direkte mod ungdomsarbejdsløshed, men vi kan investere i at få sat gang i væksten generelt, så der kommer flere arbejdspladser. Her har vurderingen fra både regeringen og de økonomiske vismænd lydt, at det var for farligt at booste økonomien, fordi lønniveauet er ret højt i Danmark, og fordi der er behov for ikke at øge gælden, forklarer Michael Svarer.

Løkke-regeringens vurdering har dog været direkte forkert, mener Lars Andersen, der hellere ville bruge erfaringerne fra 90’ernes økonomiske politik til at modvirke ungdomsledigheden.

- For det første satte vi dengang et massivt fokus på beskæftigelse ved at investere i at skabe job. Det næste var, at de unge skulle have mere uddannelse. Vi gjorde simpelthen mere for at opkvalificere folk, siger han. Og Flemming Ibsen er enig.

- Vi bliver nødt til at få løst problemet med ungdomsarbejdsløshed meget hurtigt, og der kan hverken lønmodtagere, arbejdsgivere eller a-kasser, som det ser ud nu, gøre det store. Det offentlige bliver nødt til at sætte gang i økonomien ved at investere, fastslår han.

Af Morten Munkholm