HK's love
HK's love og formål
HK Danmarks formål er:
at tiltrække og organisere privat og offentligt ansatte på alle niveauer, samt personer der arbejder freelance eller i en anden form for tilknytning til en virksomhed. HK’s organisationsområde defineres fortløbende i forhold til uddannelse, overenskomster og udviklingen af arbejdsmarkedet.
at tiltrække og organisere personer, der er i gang med en teoretisk eller praktisk uddannelse inden for HK’s naturlige organisationsområde, eller er i gang med en uddannelse, der vil bringe dem inden for HK’s organisationsområde, enten i midlertidige job eller i deres fremtidige erhvervsvalg.
at søge tilvejebragt bedst mulige økonomiske, sociale og kulturelle samt uddannelses-, beskæftigelses- og miljømæssige vilkår for medlemmerne, at tilstræbe, at alle medlemmer sikres gode og betryggende arbejdsforhold og det størst mulige udbytte af og indflydelse på eget arbejde,
at arbejde for, at teknologien anvendes på en måde, så medlemmernes jobindhold og arbejds-situation forbedres,
at arbejde for reel ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse, løn- og arbejdsvilkår samt at sikre lige indflydelse og lige muligheder i fagbevægelsen og på alle niveauer i samfundet,
at arbejde for integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet og i samfundet,
at arbejde for at mangfoldighed systematisk indarbejdes i samfundet og virksomhederne som en styrke og dermed fjerne direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion, tro, alder, handicap, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse,
at arbejde for indførelse af demokrati, medbestemmelse og samarbejde på alle arbejdspladser og for lønmodtagerindflydelse på ejerforholdet af virksomhederne samt
at arbejde for at styrke det internationale samarbejde.
Læs (download) HK's love på denne side
Oprettet: 26.07.06, kl. 10.23
Redigeret: 18.05.10, kl. 12.39
Ophavsret
Udgivet <26.07.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.