På HK/Danmarks kongres i 2001 vedtog man at fortsætte partistøtten, men samtidig skulle et udredningsarbejde afdække betydningen af det politiske arbejde.

Analysen skulle samtidig give et bud på, hvordan HK, som et moderne fagforbund kunne sikre sig den politiske indflydelse, der er nødvendig for at sikre medlemmernes interesser.

Analysen blev udarbejdet af professor Ove K. Pedersen fra Københavns Universitet. Det førte til en rapport på over 300 sider, der minutiøst gennemgår det politiske landskab i Danmark – og som ikke mindst giver sine bud på, hvordan HK/Danmark som et moderne fagforbund kan manøvrere sig trygt igennem minefelterne.

Rapporten slår fast, at HK/Danmark ikke bare er en faglig organisation, men i stigende grad også en politisk organisation. Det er ikke noget, som HK selv har ønsket - men derimod en udvikling, som er sket som en naturlig og helt nødvendig udvikling i takt med forandringerne i det politiske liv.

Professor Ove Kaj Pedersen og hans forskerteam konkluderer desuden, at det i alvorlig grad ville lamme forbundets indsats for bedre løn- og arbejdsvilkår til HK-medlemmerne, hvis kongressen besluttede sig til at skrinlægge enhver form for økonomisk støtte til partierne.
I stedet anbefaler forskerne HK/Danmark at bruge partistøtte - også direkte økonomisk støtte - som et aktivt middel for at opnå forbedringer for medlemmerne. Men det skal spredes ud til flere partier og eventuelt også enkelte politikere, som målrettet vil arbejde for at virkeliggøre HK's politiske ønsker.

Det kræver imidlertid også - mener forskerne - at HK bliver endnu bedre til at finde de sager, der kan skabe fælles fodslag i en medlemskreds, der alt andet lige stemmer på samtlige partier i det politiske landskab.

Rapportens består af ni hovedkapitler på over 300 sider og blev offentliggjort den 22. april 2004.
Ove K. Pedersen har hovedansvaret for arbejdet, sammen med team af forskere bestående af lektor Søren Kaj Andersen, lektor Lars Bille, lektor Dorthe Pedersen, lektor Peter Kjær og phd stipendiat Anne Rasmussen.

HK - en politisk organisation:
(Hele rapporten - 936 KB (958.464 byte))
Professor Ove Kaj Pedersen, Københavns Universitet, april 2004
Indholdsfortegnelse
(20,0 KB (20.480 byte))
Kapitel 1.:
Indledning – Det globale Danmark
(40,0 KB (40.960 byte))
Kapitel 2.:
Forandringer i organisationernes omgivelser
(64,0 KB (65.536 byte))
Gennem de sidste 20 år er der sket betydelige ændringer i det politiske system. Det har betydet, at også de faglige organisationer har måttet udvikle sig til politiske organisationer for at kunne tage vare på medlemmernes interesser. De faglige opgaver er blevet mere politiserede.

I kapitlet gennemgås blandt andet:

• Forandringer i forholdet mellem det faglige og det politiske system

• Mediekanalen – hvilken betydning?

• Forandringer regionalt og lokalt – hvad betyder de?

• Forandringer i virksomhederne – hvilken betydning?

• EU – hvilken betydning?

Kapitel 3.:
Partierne og Partistøtten
(0176 KB (180.224 byte)

I dette kapitel analyseres relationerne mellem de politiske partier og interesseorganisationerne med særlig fokus på den økonomiske støtte, som fagbevægelsen har ydet. Også set i lyset af en øget offentlig økonomisk støtte til de politiske partier.

Kapitlet gennemgår blandt andet:

• Partistøtte – indflydelse på politikere og partier

• Partistøttens former i Danmark

• Udviklingen i relationen parti – interesseorganisation

• De formelle bånd

• Personsammenfald

• Rekrutteringsgrundlag

• Økonomiske relationer

• Politikinddragelse

• Krav til HK

• Udfordringer for HK

Kapitel 4.:
National indflydelse
(100 KB (102.400 byte)

I dette kapitel gennemgås de forskellige kanaler ad hvilke HK kan sikre sig indflydelse på de beslutninger der bliver truffet med konsekvens for medlemmerne. Der fokuseres på såvel formelle som uformelle kanaler. Den vigtigste konklusion er, at de traditionelle kanaler til indflydelse er blevet lukket eller har mistet deres betydning. Det er grunden til, at de faglige organisationer er tvunget til at udvikle sig til politiske organisationer. Det er også en af grundene til at det traditionelle samarbejde mellem fagbevægelse og Socialdemokraterne ikke er nok.

I kapitlet gennemås blandt andet:

• Den historiske udvikling

• Formelle indflydelseskanaler

• Proaktiv deltagelse

• Påvirkning af statens økonomistyring

• Uformelle indflydelseskanaler

• Vidensdannelse

• Fokus på problemområder og monopolviden

• Lobbykanal – krav til uformel deltagelse

• Netværk

• Politisk ledelse

• Konkrete udfordringer

Kapitel 5.:
Mediekanalen
(124 KB (126.976 byte)

Mediekanalen er væsentlig for politisk indflydelse. Men denne kanal har også ændret karakter. Tidligere havde fagbevægelsen egne medier, men i dag er mediekanalen præget af gensidigt uafhængige kanaler.

• I kapitlet gennemgås blandt andet:

• Relationen mellem medier og organisationer

• Erhvervs- og arbejdsmarkedsstoffet: Privatisering og politisering

• HK-stoffets udvikling

• Mediekanalens struktur og processer

• Krav og udfordringer.

Kapitel 6.:
Regional og lokalindflydelse
(108 KB (110.592 byte)
Gennem de senere år er der skabt flere nye kanaler for indflydelse på det regionale og lokale plan. Eksempelvis gennem de regionale arbejdsmarkedsråd. Men den statslige udgiftsstyring dominerer arbejdsmarkedspolitikken.

I kapitlet gennemgås blandt andet:

• Den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

• Inddragelse i arbejdsmarkedspolitiske reformer

• Aktuelle udviklingstendenser

• Generelle krav og udfordringer

Kapitel 7.:
Indflydelse på virksomheder
(92,0 KB (94.208 byte)
De sidste 10 år har vi set en stadig mere udbygget decentralisering af det kollektive aftalesystem – både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Endvidere er grænserne mellem aftalesystemet og lovgivningen blevet sløret.

I kapitlet gennemgås blandt andet:

• Indflydelseskanaler på virksomhedsniveau

• Faglig indflydelse i virksomheden

• Krav og udfordringer

Kapitel 8.:
Den Europæiske Union
(200 KB (204.800 byte)

Uanset om angrebsvinklen er i København eller i Bruxelles betyder EU stadig mere, hvis HK som organisation skal vinde indflydelse. Og der er mange indgange, der kan anvendes til påvirkning. Kapitlet beskæftiger sig blandt andet med muligheden for, at HK øger sin direkte indflydelse gennem EU-systemet.

I kapitlet gennemgås blandt andet:

• Organisationens EU-deltagelse

• Formelle og uformelle indflydelseskanaler

• HK og EU-beslutningerne

Kapitel 9.:
Konklusion
(88,0 KB (90.112 byte)
Kapitel 10.:
Litteraturliste
44,0 KB (45.056 byte)