Du er her: hk.dk > Om HK > Fakta om HK > Politisk indflydelse > Politisk støtte eller ej - Du vælger selv



Politisk støtte eller ej - Du vælger selv

HK støtter ikke politiske partier men samarbejder fagpolitisk

Siden 2005 har HK ikke givet partistøtte. Det vedtog HK-kongressen i 2005. Men det betyder ikke, at HK ophører med at varetage medlemmernes interesser ved at bruge penge på at påvirke den politiske proces.

Det blev besluttet, at HK fortsat vil medvirke til åbenhed om økonomisk støtte til politisk arbejde. Det er HK’s hovedbestyrelse, som i hvert tilfælde afgør, om der skal ydes støtte.

Kongressen vedtog nemlig, at HK

  • kan yde støtte til folketingsgrupper og politikere på grundlag af aftaler om gennemførelse af bestemte politiske opgaver og projekter, der er i HK-medlemmernes interesse
  • kan deltage i valgkampe med egne budskaber og valgkampsstrategi
  • i særlige tilfælde kan yde støtte til udvalgte kandidater

HK har ikke støttet et konkret politisk projekt siden 2007.

Før HK opgav at give partistøtte, blev der udarbejdet en rapport, der nøje analyserer mulighederne for at opnå politisk indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken.

Læs rapporten om hvordan HK arbejder på at få politisk indflydelse

Oprettet: 08.03.07, kl. 13.14

Redigeret: 14.03.11, kl. 12.49 af Claus Vesterager Martinus

Så mange har meldt fra:

Pr. 1. januar 2010 havde 25.823 medlemmer meddelt, at deres kontingent ikke må anvendes til partistøtte.


Ophavsret

Udgivet <08.03.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.