Nanna Askjær, kontorelev
Navn:
Nanna Askjær
Alder:
24 år
Ansat:
Den 2. februar 2009
Stilling:
Kontorelev med speciale i administration
Uddannelse:
HHX
Erhvervserfaring:
Inden jeg startede her hos HK arbejdede jeg som proces og projektkoordinator i en tele og internet virksomhed.
Fritid:
Jeg bor sammen med min kæreste Kenneth, nyder at være sammen med min familie og mine venner også løber jeg med en kollega et par gange om ugen.
Hvad er en god kollega?
En god kollega for mig er en kollega som jeg har det godt sammen med i min hverdag, en kollega jeg kan grine med, være seriøs med og som jeg kan bruge som sparringspartner i mit arbejde.
Hvad er en god dag for dig?
En god dag for mig er når jeg kan få tiden til at gå, når jeg har en masse spændende opgaver der skal løses og når vi kan lave lidt sjov med hinanden i afdelingen.
Hvad laver du på en helt almindelig arbejdsdag?
Jeg sidder på nuværende tidspunkt i Dansk Laborant – Forening som er en tværgående landsforening. Jeg er med til at lave vores månedlige blad LABORANTEN, jeg opdatere vores hjemmeside med min kollega, så udarbejder jeg foldere og plakater til forskellige arrangementer, svare mails i vores fælles mail boks. Jeg har også været med på Delegeretmøde, det var rigtig spændende, det var et stort møde med knap 200 deltagere som var samlet en weekend i Nyborg, hvor der bl.a. blev valgt ny bestyrelse. Så afholder vi studietræf det er jeg også med til at planlægge, der skal bookes hotel og sendes tilmeldingsblanketter ud til skolerne, også er der hverdag en masse adhoc opgaver der skal løses.
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Nu har jeg ikke været ansat så længe så det er helt klart at alt er nyt. Der er stadig ikke en dag der er ens.
Hvad er de største udfordringer?
Mine største udfordringer har været at jeg pludselig skulle lære alt fra bunden af igen, selvom jeg har erhvervserfaring er det jo noget helt andet i en fagforening, der sker bare så mange ting hele tiden og det kan være svært at følge med når alt er nyt.
Oprettet: 01.07.09, kl. 13.40
Redigeret: 31.08.09, kl. 15.35 af Kirsten Marie Juel Jensen
Ophavsret
Udgivet <01.07.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.






