Du er her: hk.dk > Om HK > Klagenævn > Beretning 05-06



Beretning 05-06

HK's Klagenævn har i perioden 2. maj 2005 – 2. maj 2006 i alt behandlet 34 sager, heraf er 2 sager uafsluttede.

Oversigt over sager behandlet af HK's Klagenævn 2005/2006

HK's Klagenævn har i perioden 2. maj 2005 – 2. maj 2006 i alt behandlet 34 sager, heraf er 2 sager uafsluttede. En af sagerne har 3 medlemmer klaget sammen.
Tabellerne viser alle sager kronologisk og organisatorisk. Indeholdende HK afdelinger, forbundssektorer, a-kasse, klageårsag og resultat.
Resultatet af de 34 sager fordeler sig som følgende: Afviste sager 4. Henlagt 1. Ingen kritik 9. Opfordring til kompensation 1. Kritik 5. Uafsluttet 2. Videresendt 8. Forlig 4.
Ordforklaring:
Afvist – Skal forstås, at der er sager der ligger udenfor Klagenævnets kompetence.
Henlagt: Sekretariatet hørte ikke senere fra klageren.
Ingen kritik – Klagenævnsformanden fandt ingen anledning til at kritisere sagsbehandlingen.
Opfordring til kompensation - Klagenævnsformanden opfordrede til økonomisk godtgørelse.
Kritik – Klagenævnsformanden udtrykte kritik af den sagsbehandling, der havde fundet sted.
Uafsluttet – Sager, der er registreret, men stadig mangler en tilbagemelding fra de implicerede parter.
Videresendt – Sager, der ikke først har været forelagt i afdelingen og efterfølgende er løst uden Klagenævnets medvirken.
Forlig – Sager, hvor parterne har afgjort mellemværendet i mindelighed og uden Klagenævnets afgørelse.
Sagernes fordeling på M/K: Mænd 11, Kvinder 25.

Tabel 1: Kronologisk

ÅrSagsnummerHK AfdelingForbundssektorKlageårsagResultat

2005 7 HK København Handel HK HANDEL Bortvisning Ingen kritik

2005 8 HK København A-kassen Forkert vejledning Delvis kritik

2005 10 HK København Kommunal Vejledning ifm. afskedigelse Henlagt

2005 11 HK København A-kasse Manglende feriepenge Videresendt

2005 12 HK Storstrøm Annullering af elevkontrakt Ingen kritik

2005 13 HK Haderslev Vejledning ifm. efterløn Kritik

2005 14 Forsikringssekretariatet HK Lønforsikring Ingen kritik

2005 15 A-kassen Sygedagpenge Videresendt

2005 16 HK København Medie & Usaglig afskedigelse Ingen kritik

2005 17 HK København Medarbejderklage vedr. tillæg Ingen kritik

2005 18 HK København Kommunal Afslag om psykologhjælp Afvist

2005 19 A-kassen Vejl. ifm. efterløn Ingen kritik

2005 20 HK København A-kasse Dagpenge Videresendt

2005 21 HK Århus HK/Privat Afskedigelse Delvis kritik

2005 22 HK Sjælland Vejl. ifm.fleksjob Videresendt

2005 23 HK København Medie & Dårlig vejledning Ingen kritik

2005 24 HK København Afdelingens vedtægter Afvist

2005 25 HK Svendborg A-kassen Dårlig vejledning/rådgivning Forlig

2005 26 HK Esbjerg Tillidsrepræsentant Videresendt

2005 27 Sjælland A-kasse Dårlig vejledning Forlig

2005 28 HK København Kontingentindbetaling Delvis kompensation

2005 29 HK Århus Juridisk afdeling Juridisk bistand Ingen kritik

2006 1 HK Esbjerg HK/Privat Dårlig sagsbehandling Forlig

ÅrSagsnummerHK AfdelingForbundssektorKlageårsagResultat

2006 2 HK Holstebro Dårlig sagsbehandling Videresendt

2006 3 HK Nordsjælland Dårlig sagsbehandling Kritik

2006 4 HK HANDEL Dårlig sagsbehandling Afvist

2006 5 HK Holstebro Forkert vejledning Delvis kritik

2006 6 HK Vestsjælland Efterløn Forlig

2006 7 A-kassen Sagsbehandlingstid Videresendt

2006 8 A-kassen Videresendt

2006 9 HK Nordsjælland Manglende svar Ingen kritik

2006 10 HK Sjælland Sagen er ikke afsluttet

2006 11 HK Herning Sagen er ikke afsluttet

2006 12 HK Sønderjylland Seniorkontingent Afvist

Tabel 2: Fordeling efter organisatorisk område

HK AfdelingForbundssektorÅrSagsnummerKlageårsagResultat

A-kassen 2005 15 Sygedagpenge Videresendt

A-kassen 2005 19 Vejl. ifm. efterløn Ingen kritik

A-kassen 2006 7 Sagsbehandlingstid Videresendt

A-kassen 2006 8 Videresendt

Forsikringssekretariatet 2005 14 HK Lønforsikring Ingen kritik

HK HANDEL 2006 4 Dårlig sagsbehandling Afvist

HK Esbjerg 2005 26 Tillidsrepræsentant Videresendt

HK Esbjerg HK/Privat 2006 1 Dårlig sagsbehandling Forlig

HK Haderslev 2005 13 Vejledning ifm. efterløn Kritik

HK Herning 2006 11 Sagen er ikke afsluttet

HK Holstebro 2006 2 Dårlig sagsbehandling Videresendt

HK Holstebro 2006 5 Forkert vejledning Delvis kritik

HK København 2005 17 Medarbejderklage vedr. tillæg Ingen kritik

HK København 2005 24 Afdelingens vedtægter Afvist

HK København 2005 28 Kontingentindbetaling Delvis kompensation

HK København A-kasse 2005 11 Manglende feriepenge Videresendt

HK København A-kasse 2005 20 Dagpenge Videresendt

HK København A-kassen 2005 8 Forkert vejledning Delvis kritik

HK København Handel HK HANDEL 2005 7 Bortvisning Ingen kritik

HK København Kommunal 2005 10 Vejledning ifm. afskedigelse Henlagt

HK København Kommunal 2005 18 Afslag om psykologhjælp Afvist

HK København Medie & 2005 16 Usaglig afskedigelse Ingen kritik

HK København Medie & 2005 23 Dårlig vejledning Ingen kritik

HK AfdelingForbundssektorÅrSagsnummerKlageårsagResultat

HK Nordsjælland 2006 3 Dårlig sagsbehandling Kritik

HK Nordsjælland 2006 9 Manglende svar Ingen kritik

HK Sjælland 2005 22 Vejl. ifm.fleksjob Videresendt

HK Sjælland 2006 10 Sagen er ikke afsluttet

HK Storstrøm 2005 12 Annullering af elevkontrakt Ingen kritik

HK Svendborg A-kassen 2005 25 Dårlig vejledning/rådgivning Forlig

HK Sønderjylland 2006 12 Seniorkontingent Afvist

HK Vestsjælland 2006 6 Efterløn Forlig

HK Århus HK/Privat 2005 21 Afskedigelse Delvis kritik

HK Århus Juridisk afdeling 2005 29 Juridisk bistand Ingen kritik

Sjælland A-kasse 2005 27 Dårlig vejledning Forlig

Sagsnr. 7-2005
HK København - HANDEL
Et medlem klagede over den vejledning hun havde modtaget fra regionstillidsrepræsentanten i forbindelse med bortvisningen fra sin arbejdsplads.
På mødet forud for bortvisningen rådede tillidsrepræsentanten klager til at underskrive en erklæring, hvilket hun gjorde.
Efterfølgende blev hun bortvist.
Klager henvendte sig til sin afdeling, hvor hun fik medhold i, at hun ikke kunne bortvises og afdelingen sørgede for at hun fik sit løntilgodehavende for opsigelsesperioden.
Klagenævnsformanden udtalte til sagen, at det fremgår af sagen, at klager underskrev en erklæring, som klager senere fortrød. Klager var af den opfattelse, at tillidsrepræsentanten skulle have været opmærksom på, at erklæringen senere kunne skade sagen.
Når tillidsrepræsentanten er til stede er det for at støtte den ansatte og sikre at, at den erklæring der underskrives, er i overensstemmelse med det der er kommet frem under mødet. Derfor kan det ikke bebrejdes i den konkrete sag, hvor klager skrev under på, hvad der var passeret.
Det skal dog bemærkes, at generelt bør en erklæring af den art dog kun underskrives, såfremt den ikke efterfølgende skal anvendes som grundlag for en så indgribende sanktion som en bortvisning, idet der efterfølgende kan opstå fortolkningstvivl i forhold til de anvendte ord og vendinger.
Sagen blev herefter afsluttet.

Sagsnr. 8-2005
HK København – A-kassen
Klage over vejledning i HK Københavns a – kasse.
Klager henvender sig den 30. marts 2004 for at forhøre sig om sin situation ved ledighed, når der samtidig er selvstændig beskæftigelse.
Klager får vejledning om reglerne og udleveret brochure. Her går det efter klagers opfattelse galt, idet klager får den opfattelse, at det skærpede arbejdskrav, som medlemmer med selvstændigt bierhverv bliver underlagt ved ledighed, først træder i kraft, når man begynder at arbejde i virksomheden som ledig. Har man en sådan form for virksomhed ved ledighedens begyndelse, træder de skærpede regler i kraft straks ved ledighed. Om der er arbejde eller ej, tager reglerne ikke højde for. Disse regler fremgår også af pjecen, som blev udleveret.
Den 1. maj 2004 bliver klager ledig og afleverer de erklæringer, der skal bruges.
Den 16. juni 2004 sendes et brev til klager om dagpengeret, samt rettigheder og pligter. Her begår a kassen en fejl, idet man glemmer at sende et tillægsbrev om det skærpede arbejdskrav. Dette opdages i a kassen den 17. september 2004, da klager er inde for at få vejledning om supplerende dagpenge.
A kassen sender brevet og så går det op for klager, at klagers dagpengeret på det skærpede arbejdskrav kun er til den 13. november 2005. Ud fra oplysningerne på dagpengekortene har der først været aktivitet som selvstændig i september måned 2004.
Det er så her, at klager mener, at klager har krav på erstatning, da klager har forbrugt 5 måneder af sin dagpengeret uden at have aktiviteter i sin virksomhed.
Den 30. september 2004 sender a kassen et brev med forklaring om sagen til klager. Dette brev påstår klager ikke at have modtaget. Der er i HK's system indscannet pågældende brev og dette kan ikke rettes af nogen.
Klager reagerer den 28. oktober 2004 på ikke at have modtaget brevet, derfor sendes et kopi med følgeseddel. På baggrund af dette beskylder klager a kassen for at tilbagedatere deres breve.
Klagenævnsformanden udtalte efter at have gennemgået sagen, at det ikke kunne dokumenteres, at der var foretaget forkert vejledning og henholdt sig til, at der var udleveret pjecen "Værd at vide om selvstændig virksomhed", hvoraf reglerne fremgår. Dog må der udtales kritik af, at afdelingen ikke ved godkendelsen den 15. juni 2004, men først ved brev af 17. september 2004 oplyser om begrænsningen i dagpengeretten.
Dette forhold har ingen afgørende betydning, idet klager har haft den fornødne tid til at indrette sig efter reglerne, idet dagpengeretten tidligst udløb den 13. november 2005.
Ud fra ovenstående kunne der ikke være tale om erstatning, der er mere tale om skuffede forventninger og der kunne ikke være ændret på situationen. Den eneste måde problemet kunne været løst på var at lukke virksomheden.

Sagsnr. 10-2005
HK/Kommunal København
En person henvendte sig til Klagenævnet, fordi hun var særdeles harm over den behandling, som hendes broder havde fået i forbindelse med sin afskedigelse fra en kommunal arbejdsplads.
Klagenævnssekretariatet kvitterede for henvendelsen og svarede:
Klager over sagsbehandling i HK skal stilles af klager selv. Såfremt Klagenævnet skal behandle sagen, skal din bror selv henvende sig til Klagenævnet – vedlagt sendes en folder med information om, hvorledes sagsgangen er i et klageforløb.
Klagenævnet hørte ikke mere til sagen.

Sagsnr. 11-2005
HK København – A-kassen
Klage over manglende udbetaling af feriepenge.
Medlemmet havde to gange været i sin a-kasse med påstand om at have fået for lidt udbetalt i dagpenge – og mente derfor at have feriepenge til gode.
Klagenævnet henviste til klager, at der ikke kunne tages stilling til sagen, men at denne er videresendt til a-kassen i København og derfor skal der ske henvendelse til a-kassen og ikke til Klagenævnet.

Sagsnr. 12-2005
HK Storstrøm
Klage over sagsbehandling i elevsag.
Medlemmet klagede over at have modtaget en dårlig sagsbehandling/rådgivning i forbindelse med annullering af sin elevkontrakt, men var samtidig opmærksom på, at der ikke kunne ændres på annulleringen. Derimod ønskede klageren en økonomisk kompensation for brudte løfter om fri telefon.
Klager havde tidligere været kontorelev. Efter 7 måneder i virksomheden følte klager sig under konstant pres og chikane fra kontorchefen, hvorfor klager kontaktede sin uddannelsesvejleder fra Handelsskolen. Uddannelsesvejlederen foreslog, at hun og en konsulent fra HK kunne mægle mellem virksomheden og klager.
Dette afslog klager, da klager mente, at det kun ville forværre situationen, hvis klager så fortsatte i virksomheden.
Klager påstod at være blevet lovet fri telefon og henviste til, at andre i virksomheden havde en sådan ordning.
Klagenævnsformanden udtalte i sin afgørelse, at det var meget svært at forholde sig til sagen, hvor det er påstand mod påstand. Men hvad angår det mere konkrete – annullering af elevkontrakt – kan det ikke kritiseres, at afdelingen indgik et forlig med arbejdsgiveren. At klager ikke ønskede at være til stede ved forhandlingerne, er klagers egen beslutning.
Hvad angik ønsket om en økonomisk kompensation for forventet fri telefon, kunne dette ikke imødekommes, eftersom der ikke var bevis for, at klager var lovet dette.
Klagenævnsformanden afsluttede sagen og fandt ingen anledning til kritik, og bemærkede, at afdelingen havde handlet, som det må forventes ved sager af denne art.

Sagsnr. 13-2005
HK Haderslev
Klager havde arbejdet i samme virksomhed i 15 år, men fratrådte stillingen, da virksomheden blev privatiseret.
På et tidspunkt fik klageren tilladelse fra HK til samtidig med at modtage dagpenge som ledig at være selvstændig med bibeskæftigelse i 78 uger. Endvidere får klager ansættelse som timelærer, og dette lønarbejde – dog med begrænsede timer – havde klager ved siden af at have beskæftigelse som selvstændig.
Retten til bibeskæftigelse ophører efter de 78 uger. I de 78 uger havde klager haft 73,5 timer som selvstændig.
Klageren mente, at såfremt klager var blevet vejledt rigtigt af HK, kunne klager være gået på efterløn og havde haft 200 timer ved siden af – og indenfor disse timer også være selvstændig med bibeskæftigelse, blot HK havde godkendt dette.
Klager påstod, at klager intet fik at vide og konsekvensen var, at alt hvad klager havde tjent blev modregnet i timer.
Klagenævnsformanden henviste i sin afgørelse til a- kasses hovedledelses udtalelse vedr. gældende regler, hvor der var blevet oplyst, at det som hovedregel ikke er muligt at kombinere lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed indenfor 200 timers reglen.
A-kassens ledelse henviser til bekendtgørelse om arbejde og indtægter m. v. i efterlønsperioden Der henvises til § 3 og 5 og vejledningen af disse.
Der er i § 5 mulighed for dispensation. Det var a-kassens opfattelse, at det er udelukket, at klageren kunne have fået dispensation jfr. vejledning til § 5. Samtidig beklagede a-kassen, at vejledningen i afdelingen tilsyneladende havde givet klager en forkert forståelse af gældende regler, hvilket må kritiseres.
Hermed blev sagen afsluttet

Sagsnr. 14-2005
Forsikringssekretariatet
Klager var blevet ringet op af en telefonsælger fra HK, som ville sælge en lønforsikring. Klager gjorde sælgeren opmærksom på, at klager var ansat to steder og derfor fik to lønsedler, men det så sælger ikke son noget problem, så forsikringen ville komme til udbetaling, hvis klager mistede et af sine jobs.
Klager havde fortalt telefonsælgeren, at klager fik udbetalt to beløb, så han indbetalte præmie svarende til det totale beløb.
Senere talte klaget med HK og det blev meddelt, at der ikke kunne udbetales noget, hvis klager mistede den ene af sine halvtidsstillinger, og at den sælger han havde talt med var fra et call center og ikke en HK-ansat.
Klager følte sig vildledt og udbad sig en forklaring og eventuelt en tilbagebetaling af for meget betalt præmie.
Sagen blev forelagt HK's Forsikringssekretariat, hvorefter sagen blev løst til klagers tilfredshed.

Sagsnr. 15-2005
A-kassen
Klage over sygedagpenge – Dimittendsats.
Sagen er videresendt til a-kassen.

Sagsnr. 16-2005
HK København - Medie & Kommunikation
Klage over usaglig afskedigelse samt krav om erstatning.
Klagenævnsformanden udtalte, at det i sagen fremgår, at klager i august 2004 modtog en opsigelse til fratræden ved udgangen af december 2004. Baggrunden var nedlæggelse af klagers stilling.
Da klager ikke mente begrundelsen var reel, bad klager afdelingen om at forhandle sagen. Dette fandt sted den 14. september og klager deltog selv i forhandlingen og underskrev protokollatet.
Udgangspunktet er derfor, at klager ved tiltrædelsen af forliget har afskåret sig for efterfølgende at gøre indsigelse gældende, med mindre at afdelingen konkret har rådgivet så dårligt og forkert, at der trods underskriften kan påvises et erstatningsansvar.
Uanset hvilken begrundelse en arbejdsgiver formeldt påberåber sig ved en afskedigelse, vil han reelt kunne udbygge denne senere med yderligere begrundelse – herunder fravær.
Det fremgår af sagen, at den 8. oktober 2004 ville betingelserne for opsigelse med forkortet varsel efter 120-dages reglen være opfyldt. Dette udgør som udgangspunkt en saglig begrundet opsigelse, ligesom længerevarende sygdom i sig selv udgør en saglig opsigelsesgrund.
Det er Klageformandens vurdering, at den rådgivning, afdelingen har ydet, ligger indenfor det skøn, der i sagen er nødvendigt at foretage og resultatet, som klager har skrevet under på, må anses for rimeligt.
Med baggrund i dette fandt Klagenævnsformanden ikke anledning til at fremkomme med kritik og sagen blev afsluttet.

Sagsnr. 17-2005
HK København
Medarbejderklage vedrørende tillæg.
En medarbejder, der havde fået orlov, påstod, at hun var berettiget til et løntillæg fra den pulje, der var til fordeling, men dette var ikke tilfældet.
Klagenævnsformanden udtalte efter at have gennemgået bilagene i sagen herunder overenskomsten, at det indledningsvis skal bemærkes, at sagen har været behandlet såvel af ledelsen som af klagers faglige klub. Klubben havde pga. tvivl endvidere ladet sagen vurdere hos klubbens eksterne advokat. Alle instanser har fastslået, at klagers sag har været behandlet korrekt.
Af overenskomsten fremgår det ud fra hvilke kriterier, der kan tildeles funktions- og kvalifikationstillæg. Da der er færre tillæg end berettigede medarbejdere, er det herefter overenskomstens parter, der må nå til enighed om, hvem der skal tilgodeses.
I den sammenhæng blev det vurderet, at klager ikke kunne opnå tillæg.
Det, at klager på tidspunktet for tildeling af tillæg havde søgt orlov, giver i denne sammenhæng hverken bedre eller dårligere retstilling end øvrige medarbejdere, da der ikke er tale om en særlig beskyttet orlov som eksempelvis barselsorlov.
Ledelsen og klubben har som overenskomstparter derfor retten til at tildele tillæg til de medarbejdere de samlet set vurderede opfyldte flest af kriterierne.
Klagenævnsformanden fandt derefter ikke anledning til at udtale kritik i sagen, hvorefter den blev afsluttet.

Sagsnr. 18-2005
HK København Kommunal.
Klage over afgørelse truffet i 2001 og 2003 i forbindelse med klagers afskedigelse.
Klagenævnssekretariatet bekræftede modtagelsen af klagen og oplyste. at Klagenævnet desværre ikke kan behandle sagen, da der ifølge Klagenævnets retningslinjer ikke behandles sager, der er indgivet mere end et år efter, at en sag er afsluttet.

Sagsnr. 19-2005
A kassen
Klage over mangelfuld oplysning ved overgang til efterløn og efterfølgende økonomisk tab af skattefri bonusopsparing.
Klager henviste til, at klager ikke havde modtaget den oplysning, at det var nødvendigt at indsende de relevante papirer på det tidspunkt, hvor klager modtog sit efterlønsbevis, hvilket havde den konsekvens, at der ved overgang til pension som 65-årig ikke blev udbetalt det maximale beløb af skattefri bonusopsparing.
Klagenævnsformanden henviste i sin afgørelse af sagen til, at såvel Arbejdsdirektoratet som Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke havde fundet grundlag for at kritisere a- kassens vejledningsforpligtigelse og efter de oplysninger, der stod til rådighed for Klagenævnets behandling af sagen, ikke kunne finde grundlag for en erstatning.

Sagsnr. 20-2005
HK København – A-kassen
Klage over afgørelse vedr. dagpenge. Sagen er videresendt til a-kassen.

Sagsnr. 21-2005
HK Århus Privat
Tre medlemmer på samme arbejdsplads klagede over sagsbehandlingen i forbindelse med deres opsigelse.
Klagenævnsformanden bemærkede indledningsvis, at det ikke var muligt at kommentere de i klagen nævnte personers faglige kompetencer og deres måde at agere på. Klagenævnsformanden betragtede dette som værende et organisatorisk og politisk spørgsmål, som bør behandles derefter. Derfor ville Klagenævnsformanden kun udtale sig vedrørende den sammenfattende konklusion i klagen.
I forbindelse med opsigelserne havde fællestillidsmanden på vegne af de berørte medlemmer forhandlet med virksomhedens ledelse om vilkårene for opsigelserne og som det var oplyst, giver gældende overenskomst på virksomheden fællestillidsmanden ret til at føre forhandlingerne på medlemmernes vegne og afdelingen viderefører først forhandlingerne i det tilfælde, hvor der ikke kan opnås lokal enighed.
Det fremgår af de oplysninger, der er indhentet, at fællestillidsmanden løbende har orienteret såvel afdelingen som sektorbestyrelsen om situationen på virksomheden, også om den konkrete sag, hvori klager indgår.
Klagenævnsformandens konklusion på klagen er, at der er forhandlet på forsvarlig vis, idet fællestillidsmanden har kompetencen til at forhandle, og afdelingen/ sektoren har løbende været orienteret om sagen.
Derfor fandt Klagenævnsformanden med henvisning til de oplysninger, der forelå, intet grundlag for at imødekomme kravet om en økonomisk godtgørelse.
Det skal dog bemærkes, at det kan virke besynderligt, at den lokale afdeling/sektorbestyrelse ikke havde forsøgt et organisationsmøde, hvilket Klagenævnsformanden fandt kritisabelt. Desuden fandtes det også kritisabelt, at HK/Privat og HK Århus ikke havde koordineret sagen, forinden der blev truffet beslutning om at indbringe sagen for afskedigelsesnævnet.

Sagsnr. 22-2005
HK Sjælland
Klage over vejledning ved fleksjob.
Klagen blev videresendt til afdelingen og sagen blev afklaret ved dennes hjælp til klagers tilfredshed.

Sagsnr. 23-2005
HK København - Medie & Kommunikation
Klage over afskedigelsessag.
Klager fremførte i sin sag, at der var utilfredshed med sagsbehandlingen og savnede en mere grundig undersøgelse af to tildelte advarslers indhold.
En skriftlig saglig redegørelse af og begrundelse for sagens fagretslige vurdering.
En genoptagelse af sagen baseret på baggrund af de stillede krav om ligeløn.
En endelig undersøgelse og vurdering af sagen under det aspekt, der har været basis for det påstået psykiske arbejdsmiljø og mobning, som klager havde oplevet i de sidste år af sin ansættelse.
Endelig efterlyste klager HK's repræsentation og bistand ved forhandlingerne med virksomheden.
Til disse punkter svarede klagenævnsformanden efter at have undersøgt sagen i afdelingen:
Afdelingen har i deres sagsbehandling noteret sig hele handlingsforløbet og ud fra disse notater fremgår det, at de har været aktive med at yde den hjælp og vejledning, der må forventes i en sag af denne karakter og såfremt klager ønskede det kunne afdelingens notater fremsendes.
Klagenævnsformanden fandt med henvisning til de oplysninger, der var indhentet, intet grundlag for at fremkomme med kritik af sagsbehandlingen, og sagen blev afsluttet.

Sagsnr. 24-2005
HK København
Klage over afdelingens vedtægter.
Klagenævnet afviste at behandle sagen med henvisning til "Retningslinjer for HK's Klagenævn", hvori det fremgår, at sager af politisk karakter skal behandles i de politiske organer.

Sagsnr. 25-2005
HK Svendborg – A-kassen
Klage over forkert rådgivning i forbindelse med dagpengesats efter endt uddannelse.
Afdelingen tog efter anbefaling fra Klagenævnet kontakt til medlemmet, hvorefter der blev indgået et forlig til alle parters tilfredshed.

Sagsnr. 26-2005
HK Esbjerg
Klage over tillidsrepræsentant.
Efter at have modtaget klagen oplyste Klagenævnssekretariatet, at nævnet ikke kunne behandle sagen. Dette med henvisning til, at denne ikke havde været behandlet i afdelingen. Derfor er denne videresendt til afdelingen.
Efterfølgende blev problemet løst uden Klagenævnsformandens medvirken.

Sagsnr. 27-2005
HK Sjælland – A-kassen
Klage over a-kasse vejledning i forbindelse med dagpengesatser.
Efter, at klagen havde været til udtalelse i afdelingen, blev der indgået et forlig, hvori klager modtog en godtgørelse pr. kulance til fuld og endelig afgørelse.

Sagsnr. 28-2005
HK København
Klage over kontingentindbetaling til a-kassen.
Baggrunden for klagen er manglende vejledning om, at medlemmet ikke skulle fortsætte med at betale til a-kassen, når klager reelt ikke opfylder betingelserne for at oppebære dagpenge. Undervejs i sagsforløbet er der ingen i hverken HK eller HK's a-kasse, der spørger ind til, hvad årsagen er til, at medlemmet modtager førtidspension, får tilskud fra PFA til sin løn og går ned i tid.
Klagenævnsformanden fandt i sin afgørelse, at medlemmet i sit brev til HK i 1996 og frameldingen til efterløn i september 1999 burde have fået HK København til at undersøge medlemmets forhold nærmere. Klagenævnsformanden henstillede derfor, at der ydes en delvis kompensation for, at medlemmet havde indbetalt kontingent til a-kassen uden at være berettiget til ydelser herfra. Klagenævnsformanden havde ved indstillingen vurderet, at klager også af egen drift burde have søgt vejledning i a-kassen i 1996, og derfor selv bør bære en del af tabet. Hermed blev sagen afsluttet.

Sagsnr. 29-2005
HK Århus og Juridisk afdeling
Klage over manglende juridisk bistand fra HK's instanser.
Klager havde indsendt en meget omfattende klage, hvor Klagenævnsformanden gjorde opmærksom på, at der kun kunne tages stilling til påstanden om manglende juridisk bistand fra HK's instanser.
Juridisk afdeling modtog sagen til vurdering. Sagen blev herefter vurderet og drøftet internt, før det blev besluttet, at sagen blev sendt til ekstern vurdering hos HK's advokat.
Klageren var herefter til møde med HK's advokat, hvor sagen blev drøftet. Efter dette møde fremsendte HK's advokat en skriftlig vurdering, hvoraf det fremgår, at klageren på tidspunktet sin opsigelse ikke havde været berettiget til at ophæve sin ansættelse på grund af arbejdsgiverens væsentlige misligholdelse og der derfor ikke var mulighed for at forfølge sagen yderligere overfor arbejdsgiveren. Denne vurdering blev klageren bekendt med via brev, således at klageren var orienteret om den juridiske vurdering. Denne vurdering var på linje med den vurdering, der var foretaget af den lokale afdeling og Juridisk afdeling. Juridisk afdeling fremsender vurdering til sektoren, hvorefter du modtager svar fra sektoren.
Klagenævnsformanden har gennemgået forbundets regler for retshjælp, hvor det fremgår af forbundets love, at forbundet yder medlemmer gratis juridisk bistand i uoverensstemmelser vedrørende arbejdsforhold, når uoverensstemmelserne er opstået efter tre måneders medlemskab. Den gratis juridiske bistand forudsætter af gode grunde, at man har en sag, der vil kunne videreføres enten fag- eller civilretsligt.
Det betyder i praksis, at det er den faglige medarbejder i afdelingen og i sidste ende Juridisk afdeling som skal vurdere, om pågældende medlem faktisk har en sag, der egner sig til videreførelse.
Hvis et medlem eksempelvis er uenigt med sin arbejdsgiver på et område, hvor det kan konstateres, at arbejdsgiveren er i sin fulde ret til at foretage bestemte dispositioner, så har medlemmet ikke via sit medlemskab af HK "en ret" til at få juridisk bistand til at videreføre denne sag ved domstolene. Det er – som det nødvendigvis må være – forbundet som i sidste ende beslutter, om en given sag egner sig til videreførelse.
I klagerens sag har det medført, at Juridisk afdeling bl.a. på baggrund af vurderinger fra forbundets advokat ikke har fundet, at sagen kunne videreføres med et for klageren gunstigt resultat.
Afslutningsvis udtalte Klagenævnsformanden, at alle de berørte instanser i HK – afdeling, sektor og Juridisk afdeling – har behandlet sagen på en grundig og professionel måde. Derfor imødekommes kravet om en økonomisk ikke og Klagenævnsformanden fandt intet grundlag for at rejse kritik over sagsbehandlingen.

Sagsnr. 01-2006
HK Esbjerg og HK/Privat
Klage over dårlig sagsbehandling i forbindelse med fratrædelse.
Klageren var omfattet af en overenskomst med et særligt protokollat vedr. fratrædelsesgodtgørelse, som klageren mente, var dårligt formuleret. Afdelingen har alene baseret sin udlægning af tryghedsaftalen på baggrund af den skrevne ordlyd og i den forbindelse har det været afdelingens klare opfattelse at ordlyden alene kunne forstås på den måde, at såfremt en ansat selv sagde sit job op, ville vedkommende, såfremt anciennitet efter aftalen var opnået, modtage en fratrædelsesgodtgørelse. Årsagen hertil er formuleringen – fratræder – og ikke opsiges eller afskediges.
Da klageren opsagde sit job for at gå på efterløn, tog afdelingen aftalen op i forbindelse med fornyelse af overenskomsten for at være sikker på, at arbejdsgiveren havde samme opfattelse af fortolkningen. Arbejdsgiveren gav udtryk for, at aftalen i sin konsekvens havde nogle aspekter, som de ikke var indstillet på kunne være gældende.
Arbejdsgiveren nægtede efter råd fra deres advokat at betale fratrædelsesgodtgørelse, hvorfor afdelingen anlagde en fagretslig sag mod virksomheden. Virksomheden blev frifundet i den anlagte sag.
Afdelingen ville indgå et forlig for mangelfuld sagsbehandling og havde kontaktet SKAT for oplysninger om skattepligt. SKAT kunne oplyse, at en erstatning til klageren ikke ville være skattefri.
Klageren indgik herefter et forlig og fik udbetalt den fratrædelsesgodtgørelse, som han efter sin opfattelse mente, at han skulle have haft udbetalt af arbejdsgiveren.
Da Klagenævnet fik kendskab til, at klageren havde indgået et forlig med afdelingen, anses sagen som afsluttet i Klagenævnets regi.

Sagsnr. 02-2006
HK Holstebro
Sagen er videresendt til afdelingen.

Sagsnr. 03-2006
HK Nordsjælland
Klage over dårlig sagsbehandling.
Klageren mener ikke at have fået sine tilgodehavender ved sin fratrædelse og afdelingen gør opmærksom på den manglende skriftlige dokumentation. Arbejdsgiveren tilbageviser alle påstande og der kan ikke opnås enighed om et mundtligt aftalt tilgodehavende. Ved forligsmødet deltog klageren ikke, men afdelingen mener, at sagen ikke ville være endt anderledes, såfremt klageren havde været til stede ved mødet.
Afdelingen har anført, at det ikke var muligt at videreføre kravene, da disse ikke var skriftligt dokumenteret. Klagenævnsformanden udtalte: Ved enhver sag er det op til afdelingen at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at videreføre sagen og dermed tage stilling til, om der kan føres bevis for kravet. I mange sager indebærer det, at et krav, der ikke kan dokumenteres skriftligt, må frafaldes, hvis det i øvrigt er påstand mod påstand. Hvis kravet kan dokumenteres på anden måde – eventuelt ved vidneførsel - kan det dog gennemføres alligevel. I denne sag er der ikke fornøden skriftlig dokumentation for kravene, og afdelingen skal derfor vurdere, om kravene på anden måde kan dokumenteres.
Klageren har til sagen indhentet en tidligere kollegas skriftlige tilkendegivelse af, at klageren var pålagt at arbejde over. Dette udsagn kan muligvis ikke sikre, at alle rejste krav kan gennemføres fuldt ud, men der er ved udsagnet skabt en sådan berettiget tvivl om kravenes eksistens, at afdelingen burde have videreført de rejste krav, og såfremt der ikke kunne opnås forligsmæssig løsning, og have sørget for at føre sagen på en måde, hvor vidnerne kunne komme til orde.
Afdelingen har ved at afslutte sagen på det foreliggende grundlag ikke varetaget klagerens interesser på en sådan måde, som klageren har en berettiget forventning om.
Klagenævnsformanden udtalte kritik af afdelingens sagsbehandling.

Sagsnr. 04-2006
HK HANDEL
Sagen blev afvist, da klageren ikke er medlem af forbundet.

Sagsnr. 05-2006
HK Holstebro
Klage over forkert vejledning i forbindelse med usaglig afskedigelse.
Klageren påstod, at afdelingen har givet forkert vejledning, hvorved klageren har mistet feriepenge ved at sige ja til et vikariat i fritstillingsperioden.
Det fremgår af de oplysninger, klagenævnsformanden har til rådighed, at der fra afdelingens side er blevet taget skridt til en retslig vurdering af sagen. Men det er blevet frarådet at prøve sagen ved domstolene med den begrundelse, at der ikke var stor mulighed for at vinde en sådan sag, når der er tale om, at klageren i fritstillingsperioden er blevet ansat i en virksomhed, der er klar konkurrent til den virksomhed, klageren forlod. Der er altså ud fra et juridisk synspunkt ikke gode muligheder for en sag.
Med hensyn til den vejledning klageren har modtaget i afdelingen, er det klagenævnsformandens vurdering, at den burde have været mere præcis, således at klageren ikke ville have været i tvivl om det videre forløb.
Klagenævnsformanden opfordrede derfor til, at afdelingen ydede en kompensation for tilgodehavende feriepenge samt et beløb pr. kulance for mangelfuld rådgivning.
Hermed blev sagen afsluttet.

Sagsnr. 06-2006
HK Vestsjælland
Klage over forkert rådgivning i forbindelse med efterløn.
Afdelingen indgik et forlig med klageren.

Sagsnr. 07-2006
A-kassen
Klage over lang sagsbehandlingstid i a-kassen.
Sagen er videresendt til a-kassen.

Sagsnr. 08-2006
A-kassen
Sagen blev afvist, da klageren ikke er medlem af forbundet. Sagen er herefter videresendt til a-kassen.

Sagsnr. 09-2006
HK Nordsjælland
Klage over manglende svar fra afdelingen.
Klageren havde ikke fået svar på sin klage til afdelingen vedr. manglende modtagelse af afdelingens medlemsblad. Afdelingen beklagede, at den automatik, der burde sikre, at medlemmet fik det korrekte blad svigtede.
Afdelingen gjorde ligeledes opmærksom på, at det drejede sig om en menneskelig fejl, at klageren ikke havde modtaget et svar fra afdelingen og at den pågældende medarbejder har modtaget en skriftlig advarsel.
Herefter blev sagen afsluttet.

Sagsnr. 10-2006
HK Sjælland
Sagen er uafsluttet.

Sagsnr.11-2006
HK Herning
Sagen er uafsluttet.

Sagsnr. 12-2006
HK Sønderjylland
Klage over beslutning om betaling af seniorkontingent.
Klagenævnet afvist sagen under henvisning til "Retningslinjer for HK's Klagenævn", der bl.a. siger, at der ikke kan behandles sager af politisk karakter.

Oprettet: 12.10.06, kl. 11.29

Redigeret: 12.10.06, kl. 11.33


Ophavsret

Udgivet <12.10.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.