Beretning 06-07

HK’s Klagenævn har i perioden 2. maj 2006 – 2. maj 2007 i alt behandlet 23 sager, heraf er 1 uafsluttet. Af de 23 sager var 2 påbegyndt i sidste periode.

Tabellerne viser alle sager kronologisk og organisatorisk og indeholder HK afdeling/sektor/A-kasse, klageårsag og resultat.

Resultatet af de 23 sager fordeler sig som følger:

Overblik

Afvist: 2 sager

Ingen kritik: 10 sager

Opfordring til kompensation: 1 sag

Kritik: 4 sager

Uafsluttet: 1 sag

Videresendt: 4 sager

Forlig: 1 sag

Ordforklaring:

Afvist: Skal forstås således, at det er sager, der ligger uden for Klagenævnets kompetence.

Henlagt: Sekretariatet hørte ikke senere fra klageren.

Ingen kritik: Klagenævnsformanden fandt ingen anledning til at kritisere sagsbehandlingen.

Opfordring til kompensation: Klagenævnsformanden opfordrede til økonomisk godtgørelse.

Kritik: Klagenævnsformanden udtrykte kritik af den sagsbehandling, der havde fundet sted.

Uafsluttet: Sager, der er registreret, men stadig mangler en tilbagemelding fra de implicerede parter.

Videresendt: Sager, der ikke først har været forelagt i afdelingen og efterfølgende er løst uden Klagenævnets medvirken.

Forlig: Sager, hvor parterne har afgjort mellemværendet i mindelighed og uden Klagenævnets afgørelse.

Sagernes fordeling på køn:
Tre mænd, 19 kvinder. Èn sag angik en gruppe medlemmer.

Sag nr. 10 – 2006

HK Sjælland - Handel

Klage over fejlagtig vejledning i forbindelse med afskedigelse.

Klager havde modtaget en forkert oplysning fra den faglige afdeling og følte sig dårligt behandlet.

Klagenævnet sendte klagen til udtalelse i afdelingen, som over for medlemmet beklagede det forkerte svar, der var givet i sagen.

Herefter betragtede Klagenævnet sagen som værende afsluttet.

Sag nr. 11 – 2006´

HK Herning – A-kassen

Klage over vejledning ved ønske om overgang til efterløn.

I april 2001 henvender klager sig til sin afdeling, efter at have aftalt med sin arbejdsgiver, at der fremover ville være flere timer om ugen. Afdelingen oplyste klager om, at klager nu skulle være fuldtidsforsikret, hvilket også ville få indflydelse på efterlønnen.

Klager henvender sig igen til afdelingen i 2005 for at få oplyst, hvordan hun skal forholde sig til ansøgning om efterløn. Her bliver det nu oplyst, at klager ikke er berettiget til den efterløn, der tidligere var blevet lovet.

Klagenævnsformanden udtalte i sin afgørelse, at der var stor forståelse for de skuffede forventninger, idet det må være meget kedeligt at få meddelt, at der ikke som først oplyst kunne ydes den efterlønssats, som klager var blevet stillet i udsigt. Klagenævnsformanden udtalte, at det ved en sådan henvendelse til afdelingen måtte kunne forventes, at der oplyses om den nøjagtige økonomiske situation ved overgang til efterløn.

Til trods for at der ikke var lidt et økonomisk tab, men der var tale om skuffede forventninger, udtalte Klagenævnsformanden kritik af sagsbehandlingen og kom med en henstilling til afdelingen om en økonomisk kompensation, svarende til det beløb, afdelingen havde tilbudt som et forlig. Dette under forudsætning af, at klager overgik til efterløn senest med udgangen af 2006.

Herefter blev sagen afsluttet.

Sag nr. 13 – 2006

HK Nordsjælland – A-kassen

Klage over for meget betalt kontingent og efterfølgende modregning i dagpenge.

Efter at have udmeldt sig af den faglige del af HK påstod klager at have betalt for meget i kontingent og stillede krav om tilbagebetaling, da der var fratrukket kontingentrestance i dagpengeudbetalingen.

Klagenævnsformanden udtalte i sin afgørelse, at gældende procedurer i HK var fulgt, og såfremt klager havde betalt sit kontingent forud, således som det er praksis, ville der ikke være blevet modregnet i dagpengeudbetalingen.

Klagenævnsformanden fandt intet grundlag for kritik, og sagen blev afsluttet.

Sag nr. 14 – 2006

HK Storstrøm – A-kassen

Klage over modregning i efterlønnen på grund af hobbyarbejde.

Klagenævnet afviste sagsbehandlingen med henvisning til, at der ikke er kommet en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet.

Sag nr. 15 – 2006

HK Østjylland – Handel

Klage over langsommelig sagsbehandling.

Klager var blevet afskediget fra sin arbejdsplads med henvisning til 120 dages reglen og påstod, at der var gået alt for lang tid, inden endelig afgørelse af sagen, herunder den fratrædelsesgodtgørelse, klager havde krav på.

Klagenævnsformanden udtalte i sin afgørelse, at alle regler i sagen var overholdt, dog havde der været nogle misforståelser i sagsakterne, hvilket havde været årsagen til sagsbehandlingstiden, hvilket afdelingen også havde beklaget.

Klagenævnsformanden udtalte kritik af tidsforløbet af sagen og afsluttede sagen.

Sag nr. 16 – 2006

HK Sydøstjylland (Vejle) – Kommunal

Klage over faglig konsulents sagsbehandling.

Klager påstod at være uberettiget afskediget og dermed have krav på økonomisk erstatning.

Klagenævnsformanden henviste i sin afgørelse til, at klager selv havde underskrevet det forhandlingsprotokollat, der var tiltrådt af alle de implicerede parter, hvoraf det fremgår, at parterne over for hinanden ikke har yderligere juridiske eller økonomiske krav at rejse.

Sagen blev afsluttet uden kritik af den sagsbehandling, klager havde modtaget.

Sag nr. 17 – 2006

HK Odense – A-kassen

Klage over mangelfulde oplysninger ved overgang til efterløn og efterfølgende økonomisk tab af den maksimale skattefrie bonusopsparing.

Klager henviste i sin klage til, at der ikke var ydet den nødvendige oplysning om at få sit efterlønsbevis til tiden, og de konsekvenser det ville få for det maksimale skattefrie bonusbeløb.

Klagenævnsformanden henviste i sin afgørelse til, at Arbejdsdirektoratet ikke havde fundet grundlag for at kritisere A-kassens vejledningsforpligtelse, og at der efter de oplysninger, der stod til rådighed for Klagenævnets behandling af sagen, ikke kunne findes grundlag for en økonomisk erstatning.

Sag nr. 18 – 2006

HK København – A-kassen

Klage over påstået fejlinformation ved overgang til efterløn.

Klager var overgået til efterløn 1. februar 2006, og da hun efter månedens udgang ikke havde modtaget efterlønnen, kontaktede klager afdelingen, der meddelte, at klager ikke var berettiget til fuld efterløn, hvilket var meget overraskende for klager.

Klager påstod, at for ca. 6 år siden havde klagers tillidsrepræsentant kontaktet afdelingen for at forhøre om reglerne for at opnå fuld efterløn. Klager var på det tidspunkt deltidsansat. Det skulle være oplyst, at man kunne opnå fuld efterløn, hvis man gik på fuld tid i 5 år.

Klagenævnsformanden udtalte efter at have undersøgt sagen, at gældende regler for efterlønnens størrelse var overholdt og henviste til, at klager forinden det fyldte 60. år havde modtaget Arbejdsdirektoratets pjece, Fleksibel efterløn, hvor reglerne om ret til fuldtidsefterløn var beskrevet. Klager havde ikke henvendt sig til afdelingen for en personlig vejledning forud for at have opsagt sin stilling.

Dog fandt klagenævnsformanden det kritisabelt, at afdelingen ved en samtale med klager i 2005 ikke havde orienteret om, at klager ikke var berettiget til fuld efterløn. Dog kunne dette ikke tillægges gældende betydning, idet klager på dette tidspunkt havde opsagt sin stilling.

Herefter blev sagen afsluttet.

Sag nr. 19 – 2006

HK København – Service

Klage over sagsbehandling i forbindelse med faglig voldgift.

Sagens hovedelement var, at klager kritiserede, at der efter opmandens mundtlige tilkendegivelse i voldgiftssagen endnu ikke var kommet den skriftlige tilkendegivelse.

Klagenævnsformanden udtalte i sin afgørelse, at det var besynderligt, at der endnu ikke efter et år var kommet nogen skriftlig tilkendegivelse, men at det ikke tilkom klagenævnsformanden at kritisere opmanden.

Klagenævnsformanden konstaterede, at det tydeligt fremgik af sagens akter, at afdelingen og dennes advokat løbende havde rykket for tilkendegivelsen, og at afdelingen fortsat ville holde klager orienteret.

Herefter blev sagen afsluttet.

Sag nr. 20 – 2006

HK København – A-kassen

Klage over vejledning i forbindelse med overgang til efterløn.

Klager påstod, at hun ikke havde modtaget den nødvendige information ved sin overgang til efterløn. Forventningen havde været, at klager var berettiget til fuld efterlønssats, hvorefter det viste sig, at klager kun var berettiget til den lavere sats.

Klagenævnsformanden henviste i sin afgørelse til, at klager for at opnå den optimale efterlønssats senest den 1. juli 1999 skulle være fuldtidsforsikret, hvilket klager ikke opfyldte, og henviste til, at afdelingen/A-kassen via artikler i medlemsbladet havde informeret om, hvor lang tid man skulle være forsikret for at være berettiget til fuldtidsefterløn.

Klagenævnsformanden henviste tillige til, at A-kassen ikke på tidspunktet havde forpligtelse til særskilt at vejlede det enkelte medlem.

Sagen blev herefter afsluttet.

Sag nr. 21 – 2006

HK Østsjælland – A-kassen

Klage over 3 ugers karantæne af dagpenge.

Klagenævnet bekræftede modtagelsen af klagen og oplyste, at klagen var videresendt til HK’s A-kasse.

I retningslinierne for HK’s Klagenævn, § 8, står der: Klager over afgørelser i A-kassesager kan ikke tages op til behandling af Klagenævnet, men henvises til de regler, der er givet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring.

Sag nr. 22 – 2006

HK Sydvestjylland – A-kassen

Klage over dårlig vejledning fra A-kassen.

Klagenævnet bekræftede modtagelsen af sagen og oplyste, at efter en vurdering af sagen er denne videresendt til HK’s A-kasse.

Sag nr. 23 – 2006

HK MidtVest (Herning) – A-kassen

Klage over A-kassen i Herning.

Klager opsagde efter 15 år sin stilling. Hun var kort sygemeldt på grund af en mindre operation. Dette betød, at dagpengeretten ophørte den 17. december 2006.

I august 2005 gik klager efter aftale med AF Herning i gang med en ny uddannelse som meritlærer, en uddannelse, som varer 2 år. Klager havde forinden forsøgt at få et fuldtidsjob inden for sit fag.

A-kassen oplyste, at datoen den 17. december 2006 ville blive rykket frem, alt efter hvor mange arbejdstimer klager havde haft i ledighedsperioden.

Klager startede op på uddannelsen i god tro om sagtens at kunne gøre den færdig, i og med datoen for dagpengeophør ville blive rykket frem. A-kassen oplyste senere, at det gjorde den ikke, når man ikke havde haft 962 timer i alt. Samtidig blev det oplyst, at job med tilskud ikke tæller i regnskabet. Dette burde A-kassen efter klagers opfattelse have gjort opmærksom på lang tid før.

Kort tid efter henvendte klager sig til A-kassen og fortalte, at hun havde fået et job om aftenen og natten og dermed kunne komme op på 962 timer. Her fik klager at vide, at det ikke var 4 år man regnede med, med kun 3 år.

På baggrund af det passerede ønskede klager svar på følgende:

• Hvorfor fortalte ingen på HK Herning, at job med tilskud ikke tæller som almindeligt job?
• Hvorfor blev det ikke oplyst, at arbejdstimer blev lagt oven i datoen for ophør af dagpenge?
• Hvorfor blev det alt for sent oplyst, at 962 timer er over 3 år og ikke 4 år?

Klagenævnsformanden udtalte til sagen:

Påstanden om, at ingen hos HK Herning har fortalt, at job med tilskud ikke tæller som almindeligt arbejde, har givet klager indtryk af, at arbejdstimerne ville blive lagt oven i datoen for ophør af dagpenge og endvidere klagers påstand om, at klager for sent har fået besked om, at 962 timer tælles over 3 år og ikke 4 år.

Det fremgik af Klagenævnsformandens oplysninger, at klager i august 2002 havde fået udleveret standardmateriale, indeholdende Arbejdsdirektoratets pjece, orientering om arbejdsløshedsforsikring samt HK’s egen pjece om emnet.

Det fremgik ligeledes af oplysningerne, at klager efter ca. 9 måneders ledighed den 20. november 2003 var til et vejledningsmøde, og at der ved dette møde blev informeret om følgende:

• Overgang til dagpengeperiode 2.
• Job med løntilskud, som ikke kan bruges til optjening af dagpengeret.
• Uddannelsesmuligheder, eventuelt med jobplan gennem Arbejdsformidlingen.
• Betingelser for genoptjening af ret til nyt dagpengeforløb, enten 1924 ustøttede løntimer eller 962 ustøttede løntimer, hvis alle ugerne i dagpengeforløbet var brugt.
• Disse ustøttede løntimer skal ligge inden for en periode på 3 år.
• Dagpengeforløbets længde samt hvilke situationer der eventuelt kan forlænge dette.

Det var ligeledes oplyst, at klager fik godkendt en uddannelse til lærer med aktiveringsydelse i en periode fra 4. august 2005 til 17. december 2006, hvor klager havde brugt sin dagpengeret.

Perioden fremgik af den godkendte jobplan, samt brev fra afdelingen den 4. august 2005.

Klager påstod, at datoen den 17. december 2006 ville blive rykket frem, alt efter hvor mange arbejdstimer klager havde i ledighedsperioden, og hun derfor i god tro kunne gøre sin uddannelse færdig i og med datoen for dagpengeophør ville blive rykket frem.

Afdelingen afviste, at klager skulle have fået en sådan besked med henvisning til, at alle A-kassens medarbejdere kender lovgivningen, og ved at man ikke ”skubber sin dagpengeophørsdato”. Man optjener ny dagpengeret ved at arbejde 1924 ustøttede løntimer eller 962 ustøttede løntimer, og at disse timer skal ligge inden for en periode på 3 år.

Klagenævnsformanden henviste i sin afgørelse til, at der ikke fandtes grundlag for klagers påstande om en forkert vejledning, hvilket blev tillagt afdelingsmedarbejderens kendskab til A-kasselovgivningen, samt at perioden har været varslet i breve og andet skriftligt udleveret informationsmateriale.

Sagen afsluttet uden kritik.

Sag nr. 24 – 2006

HK Sydøstjylland (Vejle) – A-kassen

Klage over A-kassen i Vejle.

Efter at sekretariatet havde gennemgået klagen blev det meddelt klager, at Klagenævnet ikke har bemyndigelse til at fortolke arbejdsløshedsloven, og at klagen var overgivet til A-kassens hovedledelse, hvorfra klager ville høre nærmere.

Sag nr. 25 – 2006

HK Storstrøm

Klage over HK Storstrøms behandling af ulykkesag.

Klagenævnsformanden udtalte, at det ikke er normalt at behandle klager, der er over et år gamle, men kommenterede, at der rent forsikringsmæssigt ikke er noget at klage over. Sagen er forældet, idet den skulle være anmeldt senest 2 år efter skaden, og med hensyn til afdelingens ansvar er det ikke normalt, at afdelingen skal udfylde og anmelde skader for medlemmer.

Det er normalt at udlevere en anmeldelsesblanket, og medlemmet skal efterfølgende selv anmelde skaden.

Derfor er der ikke begået fejl, og der er intet at kritisere.

Sag nr. 1 – 2007

HK Vestsjælland – Privat

Klage over HK Vestsjællands sagsbehandling og håndtering af manglende AOF Korsør overenskomst 2005, og afdelingens afvisning af klagen.

Klager påstod i sin klage:

• at enkelte personer og HK Vestsjællands forretningsudvalg ikke levede op til HK’s love og vedtægter, herunder medlemsrettigheder og demokrati,
• at den administrative håndtering af AOF overenskomsten var under al kritik,
• at afdelingsformanden havde undladt at forklare dokumenterbare usande oplysninger,
• at personer i afdelingen ikke var sig deres professionsansvar bevidst, og udviste en unødig diffus obstruktiv medlemsservice over for klager som HK-medlem.

Klager havde som medlem ikke tillid til den daglige politiske og administrative ledelse i afdelingen og opfordrede Klagenævnet til, at der blev draget omsorg for, at dette blev rettet op, eftersom det ifølge klager var en dybt pinlig og utroværdig måde, afdelingen havde kommunikeret og håndteret sagen på.

Klagenævnsformanden henledte i sit svar til klager opmærksomheden på, at det tydeligt fremgik af de oplysninger, der var i sagens akter, at klager havde modtaget en skriftlig redegørelse, hvori hele handlingsforløbet vedrørende AOF overenskomsten nøje var beskrevet, og især hvorfor HK Vestsjælland havde besluttet ikke at sende overenskomstkravene.

Klagenævnsformanden henviste til, at det ikke var dennes opgave at kommentere, hvordan politikere og medarbejdere i afdelingen løste deres opgaver og henviste til, at sager af politisk karakter ikke behandles i Klagenævnet, men skal behandles i HK’s bestyrelse, generalforsamling o.s.v., hvilket klager selvfølgelig skulle være bekendt med, eftersom han selv var tidligere formand i afdelingen.

Nævnsformanden bemærkede i sin afslutning, at ud over klagen over sagsbehandlingen vedrørende AOF overenskomsten, som ikke var kritisabel, så det ud til, at klager havde et meget negativt syn på HK-afdelingen samt en del af dens medarbejdere, og bemærkede igen, at dette var emner, der hører hjemme på generalforsamlingen, hvor demokratiet har sin fulde gennemslagskraft.

Sagen blev herefter afsluttet.

Sag nr. 2 – 2007

HK Sjælland – Privat

Klage over manglende overenskomstfornyelse.

Efter at sekretariatet havde modtaget klagen fra afdelingen, meddelte denne, at klager ikke ønskede Klagenævnets vurdering, hvorefter sagen blev tilbagesendt til afdelingen.

Sag nr. 3 – 2007

HK Sjælland – Stat

Afskedigelsessag. Klager ønskede sin sag genoptaget med den påstand at være opsagt på et forkert grundlag, og at sagen ikke havde været behandlet korrekt.

Udover genoptagelse af sagen krævede klager en erstatning på 1,3 mill. kr.

Selvom sagen var over et år gammel og dermed normalt ikke tages op til behandling efter Klagenævnets retningslinier, valgte Klagenævnsformanden at undersøge sagen.

Klagenævnsformanden udtalte, at der efter de oplysninger, der var indhentet fra afdelingen, løbende havde været kontakt til virksomheden og klager med det formål at finde en løsning på problemerne. Dette havde ikke ført til nogen løsning, og det endte med, at der blev indgået et forlig mellem HK Sjælland, virksomheden og klager, hvori præmisserne for klagers afskedigelse var beskrevet. Dette forlig var til fuld og endelig afgørelse.

Klagenævnsformanden henviste til, at når klager med sin underskrift havde tiltrådt forliget, er dette forpligtende, og der kan ikke efterfølgende rejses yderligere krav.

Klagenævnsformanden fandt ingen anledning til kritik af sagsbehandlingen og kunne ikke imødekomme klagers krav om økonomisk erstatning.

Sagen blev hermed afsluttet.

Sag nr. 4 – 2007

HK Sydøstjylland – A-kassen

Klage over beregning af efterlønssats.

Klager havde forud for sin overgang til efterløn henvendt sig til sin afdeling for at få en beregning over sin efterlønssats. Dette resulterede i, at klager fik 3 forskellige beregninger.

Klager havde forventet at modtage den maksimale efterlønssats, men den sidste beregning viste, at klager kun var berettiget til den laveste sats.

Ud over den forkerte beregning havde der også været en meget lang behandlingstid, og da afdelingen havde erkendt, at der var begået fejl, ønskede klager at der blev ydet en økonomisk godtgørelse for skuffede forventninger.

Klagenævnsformanden kritiserede i sin afgørelse, at afdelingen ikke med det samme kunne oplyse den korrekte efterlønssats, men kunne ikke imødekomme klagers ønske om en økonomisk godtgørelse med henvisning til, at klager ikke havde lidt et tab, da klager stadig var i beskæftigelse.

Herefter blev sagen afsluttet.

Sag nr. 5 – 2007

HK Østjylland – Privat

Klage over HK-medarbejder i forbindelse med afskedigelsessag.

Klager var blevet uberettiget afskediget og havde modtaget et fratrædelsesbeløb fra virksomheden på ca. kr. 300.000,00.

Der blev indgået en aftale om, at klager kunne få fratrædelsesgodtgørelsen udskudt til året efter sin fratræden, således at beløbet ikke påførte en ekstra indtægt, men beløbet skulle overføres til klagers pensionsordning.

I januar 2006 påstod klager, at virksomheden ikke havde overholdt aftalen, idet de først havde overført beløbet til pensionsordningen i januar 2005. Dette fik nogle skattemæssige konsekvenser, og havde klager vidst dette, ville klager have valgt en anden ordning.

Det fremgik af afdelingens oplysninger, at klager først et år efter hændelsen havde henvendt sig til afdelingen, hvorefter denne så havde tilskrevet virksomheden.

Virksomheden kunne over for afdelingen bevise, at klager selv havde henvendt sig for at få ændret den oprindelige aftale, hvilket klager efterfølgende bekræftede over for afdelingens medarbejder.

Klagenævnsformanden fandt derfor ingen kritik af den sagsbehandling, der var ydet fra afdelingsmedarbejderen, dette med henvisning til, at klager selv havde ændret på den oprindelige aftale.

Herefter blev sagen afsluttet.

Sag nr. 6 – 2007

HK Midt (Odense) – Privat

Klage over lønindplacering ved ansættelse og afdelingens manglende hjælp.

Klager startede på en lavere lønindplacering end den, hun havde forventet ifølge anciennitet og erhvervserfaring.

Kritikken gik på, at HK-afdelingen havde anbefalet klager at underskrive ansættelsesaftalen, dette på trods af, at lønindplaceringen ikke var afklaret. Først efter 1½ måned blev lønindplaceringen kendt, og HK-afdelingen lovede at se på sagen.

Klager kritiserede den måde, hvorpå afdelingen havde reageret i sagen, og mente, at der var tale om dårlig rådgivning samt langsommelig sagsbehandling.

Klagenævnsformanden udtalte, efter at have indhentet de oplysninger der var tilgængelige i sagen, at klager på nuværende tidspunkt var indplaceret i en løngruppe, der svarede til anciennitet og erhvervserfaring, hvilket må anses som forsvarligt.

Det tyder på, at afdelingen har anbefalet, at klager skulle underskrive ansættelsespapirerne på trods af ikke at kende den eksakte lønindplacering, hvilket må kritiseres. Dog må det bemærkes, at man selv er medansvarlig for ansættelsesforholdet, når der underskrives på en ansættelsesaftale.

Klagenævnsformanden udtalte ligeledes, at det var meget diffust, hvem der havde rådgivet i sagen, men betragtede sagsbehandlingen som noget rod og kritiserede afdelingen for ikke at have haft mere føling med sagen.

Hermed blev sagen afsluttet.

Sag nr. 7 – 2007

HK Sjælland – A-kassen

Sagen er uafsluttet.

Sag nr. 8 – 2007

HK Sjælland – Privat

Personaleklubben på en stor virksomhed klagede over opkrævningen af kontingent.

Klagenævnssekretariatet undersøgte sagen, og der blev herefter indgået aftale mellem personaleklubben og afdelingen til fuld tilfredshed.

Sagen blev herefter henlagt.

Retningslinjer for HK’s Klagenævn

§ 1

Formålet med HK’s Klagenævn er at give medlemmerne adgang til at få prøvet klager over sagsbehandlingen i HK af en uvildig instans, der ikke er lønnet af HK eller valgt til HK’s centrale organer og dermed ikke direkte ansvarlig for HK’s arbejde.

§ 2

Klagenævnsformanden, der vælges af HK’s hovedbestyrelse efter hver ordinær kongres, skal være en person, der ikke er medlem af HK.

Til at assistere Klagenævnets formand i sit arbejde stiller HK Danmark den nødvendige sekretariatsbistand til rådighed for Klagenævnets formand.

§ 3

Klagenævnet består af Klagenævnets formand og 5 medlemmer. Ingen af nævnets medlemmer må have sæde i en forbundssektorbestyrelse eller i hovedbestyrelsen og/eller være lønnet af HK.

Klagenævnet har ingen indflydelse på de enkelte sagers behandling.

Klagenævnet afholder én gang årligt møde med Klagenævnets formand, hvor man med baggrund i en skriftlig årsberetning drøfter nævnets arbejde.

§ 4

Klagenævnets medlemmer udpeges af HK’s hovedbestyrelse således:

1. Forbundets forretningsudvalg indstiller en kandidat som Klagenævnets formand.

2. Forbundets afdelinger opdeles i 5 regioner, der har ret til at indstille kandidater til Klagenævnet.

3. Hovedbestyrelsen vælger herefter Klagenævnets formand og 5 medlemmer til Klagenævnet blandt de indstillede kandidater, således at hver region repræsenteres i Klagenævnet.

§ 5

Klagenævnet har til opgave at behandle:

A. Klager over konkrete sager i HK’s organisationsapparat.

B. Klager over kurser og undervisning.

C. Klager over bevidst eller ubevidst etnisk diskrimination.

D. Klagenævnet kan endvidere selv optage generelle forhold til undersøgelse.

§ 6

Klagenævnet kan optage sager til behandling i henhold til disse regler.

§ 7

Klagenævnet har ingen forpligtelse til at behandle klager, der indgives mere end et år efter, at en sag er afsluttet.

Klagenævnet kan kun tage en klage op til behandling, hvis den forinden har været forelagt og behandlet i det politiske organ, f.eks. afdelingsbestyrelse eller forbundssektorbestyrelse, der er politisk ansvarlig i den pågældende sag.

Modtager Klagenævnet sager, der ikke har været forelagt det ansvarlige politisk organ, skal Klagenævnet videresende sagen til den indklagede instans og samtidig underrette klageren om arbejdsgangen.

Afgørelser fra HK’s Klagenævn kan ikke ankes i HK-systemet, men fratager ikke klageren retten til at rejse sagen ved domstolene.

§ 8

Klager over politiske afgørelser kan ikke tages op til behandling af Klagenævnet, men skal henvises til HK’s politiske forsamlinger:

• afdelingsbestyrelse, forbundssektorbestyrelse, hovedbestyrelse, generalforsamling eller kongres.
• klager over afgørelser i A-kassesager kan ikke tages op til behandling af Klagenævnet, men henvises til de regler, der er givet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring.
• klager over medlemstilbud kan ikke tages op til behandling af Klagenævnet, men henvises til de regler, der gælder for branchen eller gældende lovgivning.

§ 9

Klagenævnsformanden tager alene og suverænt stilling til de enkelte klager.

Klagenævnsformanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelser.

§ 10

Én gang årligt udsender Klagenævnet en beretning over de sager, som Klagenævnsformanden har behandlet.

Retningslinjerne er revideret og godkendt af HK Danmarks hovedbestyrelse den 1. marts 2006.