Beretning 09-10

Indledning

HK’s Klagenævn har i perioden 1. maj 2009 – 1. maj 2010 i alt behandlet 48 sager, heraf er 15 uafsluttede. Af de 48 sager var 12 påbegyndt i sidste periode.

Tabellerne viser alle sager kronologisk og organisatorisk og indeholder HK afdeling/sektor/A-kasse, klageårsag og resultat.

Resultatet fordeler sig som følger:

Ingen kritik: 8 sager

Kritik: 3 sag

Delvis kritik: 4 sager

Kritik, opfordring til kompensation: 0 sager

Forlig: 0 sager

Forlig/økonomisk kompensation: 0 sager

Afvist: 9 sager

Henlagt: 9 sager

Uafsluttet: 15 sager

Sagernes fordeling på M/K: 13 mænd og 35 kvinder. 0 sager angik flere medlemmer.

Sag nr. 01-2009

Klage over HK/Hovedstaden, HK/Privat og HKs Juridiske Kompetencecenter

Der blev klaget over, at HK ikke ville videreføre en sag mod klagers tidligere arbejdsgiver gennem 30 år.

Klager blev opsagt efter 120 dages-reglen, selvom hun selv mente, at hun kun havde været syg i 116 dage. Klager havde, som det var sket før, fået sin søster til at sygemelde sig, men der var uenighed om, fra hvilken dato, hun var sygemeldt. Klager anførte som støtte for sin påstand, at arbejdsgiver heller ikke havde krævet refusion af kommunen fra før den dato, hun selv mente at være sygemeldt fra.

Da klagers søster tidligere havde sygemeldt hende overfor arbejdsgiver, uden at klager havde protesteret over dette, vurderede Klagenævnet, at en domstol med stor sandsynlighed vil finde, at arbejdsgiver med den skriftlige sygemelding havde dokumenteret sygdom i 120 dage indenfor de sidste 12 måneder, og at sagen ikke vil kunne gennemføres ved domstolene med et for klager positivt resultat til følge.

Det faktum, at arbejdsgiver ikke havde ansøgt om sygedagpengerefusion vedrørende de første sygedage, forekom ifølge Klagenævnet ikke logisk, men det kunne efter Klagenævnets vurdering ikke føre til et andet resultat.

Klagenævnet var enigt med klager i, at HK alligevel kunne have valgt at videreføre sagen ved domstolene, men da HK imidlertid af økonomiske årsager ikke kunne videreføre alle sager, hvis man ikke vurderede, at sagerne kunne vindes, var det Klagenævnets vurdering, at klagers sag lå indenfor den faglige organisations skøn af, hvorvidt sagen skulle videreføres eller ej.

Klagenævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere HK for, at sagen ikke blev videreført ved domstolene.

Sag nr. 02-2009

Klage over HKA

Der blev klaget over, at HKA havde skrevet til klager, at hun var optaget som nyuddannet.

Da klager senere fremsendte anmodning om dagpenge, meddelte HKA, at ansøgningen om optagelse i A-kassen var modtaget for sent, hvorfor klager ikke kunne optages som nyudlært.

Da klager ikke var medlem af HK/Danmark, men kun af HKA, var HK´s Klagenævn ikke kompetent til at behandle klagen.

Klagen blev derfor afvist og oversendt til videre behandling i HKA.

Sag nr. 04-2009

Klage over HK/Sjælland (tidligere HK/Nykøbing F).

Der blev klaget over sagsbehandlingen i HK/Sjælland i forbindelse med en forhandling om lønstigning samt klagers efterfølgende sygdom og opsigelse fra sit arbejde.

Klager blev ved lønforhandlingen via fællestillidsrepræsentanten tildelt et engangstillæg, men ikke som ønsket en fast trinstigning. Klager mente, at hun mundtligt var blevet lovet en yderligere kompensation for lønstigningen samt noget overarbejde. Af referatet kunne det ses, at HK havde forsøgt at forhandle sig til en fritstilling i opsigelsesperioden samt en ekstra måneds løn som kompensation for den manglende trinstigning.

Det fremgik endvidere af sagens bilag, at HK ved flere lejligheder havde forsøgt at skaffe klager den ønskede trinstigning og i øvrigt indstille hende til tillæg fra Ny Løn. Arbejdsgiver ville ikke acceptere anden kompensation end det givne engangstillæg.

Klagenævnet vurderede, at HK havde ydet en god og saglig behandling af klagers ønsker, og at det ikke kunne bebrejdes HK, at arbejdsgiver ikke ville give klager en yderligere lønstigning.

Klagenævnet lagde herved vægt på, at det lå i sagens natur, at man ikke som organisation – når der ikke bestod et decideret krav - kunne forhandle sig til eller fremtvinge et bedre resultat for medlemmet, end det, som arbejdsgiveren var villig til at acceptere.

Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik af HK/Sjælland i anledning af klagen.

Sag nr. 05-2009

Klage over HK/Trafik og Jernbane

Der blev klaget over, at HK/Trafik og Jernbane ikke havde ydet en tilstrækkelig hjælp i forbindelse med en ændring af klagers stillingsindhold i 2004 og en ændring af klagers stillingsindhold og arbejdstid i 2007. Der blev endvidere klaget over, at HK/Trafik og Jernbane ikke havde overholdt sit løfte om at skaffe klager en fratrædelsesaftale med Kystdirektoratet.

Klagenævnet vurderede, at man i forbindelse med ændringen af klagers stilling i 2004 kunne have overvejet at anfægte klagers nye stillingsbeskrivelse, men det er Klagenævnets vurdering, at der ikke, hvis sagen var blevet rejst i 2004, var nogen sikkerhed for, at man kunne have vundet en sag vedrørende ”passende stilling”.

Klagenævnet lagde også vægt på, at klager i 2004 selv havde accepteret stillingsændringen. Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik af denne del.

Med hensyn til ændringen i 2007 vurderede Klagenævnet, at det lå i sagens natur, at et medlem ikke af sin faglige organisation kunne kræve enhver sag rejst, og at den endelige afgørelse heraf, måtte ligge indenfor organisationens skønsmæssige vurdering.

Klagenævnets vurderede imidlertid, at klager i forbindelse med stillingsændringen i 2007 med en vis rimelighed kunne have forventet, at HK/Trafik og Jernbane ville have rejst en sag om stillingens indhold overfor Kystdirektoratet, og Klagenævnet udtalte derfor sin kritik af dette punkt.

Med hensyn til klagen over, at HK ikke kunne forhandle sig til en fratrædelsesaftale for klager, så vurderede Klagenævnet, at det ikke var muligt at skaffe en fratrædelsesaftale for et medlem, hvis arbejdsgiver ikke ønskede at indgå i en sådan.

Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik af dette punkt.

Sag nr. 6 – 2009

Klage over HK/Kommunal.

Der blev klaget over, at HK/Kommunal ikke bakkede klager tilstrækkeligt op i forbindelse med en sag om pensionsoverenskomst mod tidligere arbejdsgiver.

Klager havde i 2002 kontaktet HK/Kommunal om sagen, og indledningsvis vurderede man, at det ville være muligt at føre klagers sag på trods af forældelseslovgivningen, da han havde været i undskyldelig uvidenhed om sit krav.

Efterfølgende blev der indhentet alle relevante oplysninger fra klagers tidligere arbejdsgiver, og på baggrund af sagens derefter foreliggende dokumenter, vurderede HK/Kommunal, at der ikke var noget grundlag for at videreføre sagen. Der blev afholdt et møde med klager, hvor dette blev forklaret.

Klager henvendte sig igen efter tre år til HK/Kommunal om sagen, og for at være på den sikre side oversendte HK sagen til sin eksterne advokatforbindelse, hvor også advokaten vurderede, at det ikke ville være muligt at vinde sagen.

Klagenævnets vurderede, at sagen af HK/Kommunal var blevet behandlet grundigt og sagligt, og at klager af HK havde modtaget den professionelle hjælp og opbakning, som man med rimelighed kunne forvente.

Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik i anledning af klagen.

Sag nr. 8 – 2009

Klage over HK/Hovedstaden og HK/Ungdom

Der blev klaget over, at klager i forbindelse med påbegyndelsen af sin uddannelse indenfor HK området havde modtaget dårlig rådgivning af HK/Ungdom, da han havde ladet sig overflytte fra 3F til HK.

Klager havde oplyst, at han var blevet kontaktet af HK/Ungdom, som havde rådet ham til at melde sig ud af A-kassen for at spare penge, selvom han inden påbegyndelsen af uddannelsen var berettiget til den høje dagpengesats. Den navngivne HK medarbejder havde angiveligt sagt til klager, at han bare skulle melde Dem ind igen en måned før ophør af uddannelsen, og at han så ville være berettiget til fulde dagpenge igen. Da klager som færdiguddannet blev arbejdsløs fandt han ud af, at han nu kun var berettiget til satsen for nyuddannede.

HKA oplyste til sagen, at de oplysninger der fandtes i HKA om klagers udmeldelse af A-kassen i 2005 nærmere gav indtryk af, at klager selv var meget opsat på at blive meldt ud af A-kassen, samt at det var noteret, at han var utilfreds med, at han ikke tidligere var meldt ud af A-kassen. Det fremgik endvidere, at klager kontaktede 3F med henblik på at annullere overflytningen til HKA, således at han i stedet kunne blive meldt ud af 3Fs A-kasse.

HK/Ungdom havde til klagen bemærket, at der ikke nu og heller ikke i 2005 var ansatte i HK/Ungdom med det pågældende navn, og at man derfor ikke havde mulighed for at sige, hvordan den af klager angivne vejledning skulle have foregået. HK/Ungdom oplyste endvidere, at det aldrig har været praksis i forbundets ungdomsafdeling, at man kontaktede medlemmer i forbindelse med overflytninger m.m., og at denne kontakt ligger i afdelingsregi.

HK/Ungdom, Hovedstaden havde heller ikke i arkivet oplysninger om, at klager skulle have været kontaktet derfra.

Det var derfor ikke muligt for Klagenævnet at få bekræftet eller i øvrigt sandsynliggjort, at klager i 2005 var blevet fejlagtigt rådgivet af HK. Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik i anledning af klagen.

Sag nr. 9 – 2009

Klage over HKA

Der blev klaget over HKAs sagsbehandling i forbindelse med klagers overgang til ledighed.

Klagenævnssekretariatet indhentede bemærkninger til klagen i HKA og udbad sig herefter yderligere oplysninger fra klager.

Klager vendte ikke tilbage med svar til trods for flere rykkere fra sekretariatet, og klagen blev derfor lukket uden afgørelse af Klagenævnet.

Sag nr. 10

Klage over HKA

Der blev klaget over HKAs rådgivning og sagsbehandling i forbindelse med klagers overgang til efterløn.

HKA havde udregnet for klager, hvilken dato han kunne gå på efterløn og stadigvæk have ret til de 5 efterlønspuljer af ca. 10.000 kr., og klager gik på efterløn i overensstemmelse med den modtagne rådgivning.

På grund af noget usikkerhed om antallet af optjente og afholdte feriedage inden overgangen til efterløn blev det vurderet, at klager kun havde ret til 4 efterlønspuljer.

Under sagens behandling i Klagenævnet blev der indhentet nye oplysninger, som medførte, at HKA ændrede sin afgørelse.

På baggrund heraf blev klagen frafaldet.

Sag nr. 11 – 2009

Klage over HKA

Der blev klaget over HKAs sagsbehandling i forbindelse med klagers overgang til ledighed og senere udbetaling af aktiveringsydelse..

Klagenævnssekretariatet indhentede HKAs bemærkninger til klagen og anmodede herefter klager om yderligere oplysninger til sagen.

Klager vendte ikke tilbage med svar til trods for flere rykkere fra sekretariatet, og klagen blev derfor lukket uden afgørelse af Klagenævnet.

Sag nr. 12 – 2009

Klage over HK/Kontingentafdelingen

Der blev klaget over, at klager, uden at blive oplyst herom af HK, blev overflyttet som betalende medlem, efter i 5 år at have haft gratis medlemskab som studerende.

Klager havde i perioden flere gange været i kontakt med HK, uden at hun havde fået oplyst, at medlemskabet uden videre fortsatte efter gratisperioden.

Klagen blev af Klagenævnssekretariatet oversendt til kontingentafdelingen, som tilbagebetalte det for meget opkrævede kontingent.

På baggrund heraf blev klagen frafaldet.

Sag nr. 13 - 2009

Klage over HK/Stat, Hovedstaden.

Der blev klaget over, at HK/Stat, Hovedstaden havde behandlet klagers sag mangelfuldt i anledning af hendes opsigelse fra Udenrigsministeriet efter mange års ansættelse. Klager mente, at HK skulle have betragtet sagen som en uberettiget fyring, da man ikke kunne få klager overflyttet til et andet kontor.

Det fremgik af sagen, at HK ved flere lejligheder havde forsøgt at forhandle sig frem til, at klager ikke skulle opsiges fra sin stilling, men at man i stedet kunne nøjes med at flytte hende til en anden afdeling.

HK/Stat Hovedstaden havde oplyst, at klager og en faglig konsulent fra HK efter et møde med Udenrigsministeriet afholdt et andet møde, hvor klager selv besluttede, at hun hellere selv ville sige op, da hun ikke ville have en opsigelse fra Udenrigsministeriet stående i sine papirer. Klager anmodede konsulenten om at forhandle med Udenrigsministeriet om en annullering af opsigelsen, mod at hun selv sagde op med samme rettigheder, som hvis hun var blevet opsagt. Dette blev ifølge HK/Stat Hovedstaden efterkommet, og klager fik derfor lov til selv at sige op med 6 måneders varsel, og hun blev i denne periode fritstillet.

Med hensyn til vejledningen i sagen oplyste HK/Stat, Hovedstaden, at klager sammen med de to faglige konsulenter og tillidsrepræsentanten gennemgik forløbet i en afskedigelsessag, så afdelingen vurderede, at klager var vejledt efter god sagsbehandlingsskik.

Da HK på klagers opfordring fik forhandlet sig til, at klager kunne konvertere opsigelsen fra Udenrigsministeriet til, at hun selv sagde op, lå det i sagens natur, at hun ikke efterfølgende via HK kunne få ført en sag om usaglig opsigelse mod Udenrigsministeriet.

Klagenævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere HKs behandling af sagen.

Sag nr. 14 – 2009

Klage over HK/Stat, Hovedstaden.

Der blev klaget over, at HK/Stat, Hovedstaden havde ydet fejlagtig rådgivning i forbindelse med klagers fratræden med den følge, at klager var nødsaget til at bruge en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 2 måneders løn som forsørgelsesgrundlag. Klager oplyste, at den faglige sekretær havde oplyst, at hun ikke kunne melde sig ledig, før de to måneder, som fratrædelsesgodtgørelsen dækkede, var gået, idet A-kassen så ville modregne beløbet, før man kunne modtage dagpenge.

HK/Stat, Hovedstaden oplyste, at man både under selve forhandlingen og efterfølgende gennemgik den indgåede aftale med klager, som i øvrigt tidligere havde været tillidsrepræsentant og derfor også blev brugt som sparringspartner under forhandlingerne. HKs faglige konsulent oplyste, at hun huskede forløbet særdeles godt.

HK/Stat, Hovedstaden oplyser, at man blandt andet også forklarede klager, at godtgørelsen ville blive beskattet anderledes end almindelig løn, samt at hun ved eventuel ledighed kunne oppebære understøttelse, uden at godtgørelsen ville blive modregnet i understøttelsen, idet der var tale om en ”erstatning” og ikke ”lønkroner”.

Sådan som sagen forelå oplyst, kunne Klagenævnet ikke anse det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klager af HK var blevet vejledt om at vente de to måneder, før hun meldte sig ledig, og Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik af den foretagne rådgivning.

Sag nr. 15 – 2009

Klage over HKA Hovedstaden.

Der blev klaget over, at klager ikke kunne få udbetalt sin skattefri præmie, selvom hun af HKA/Hovedstaden var blevet oplyst om, at hun var berettiget til denne præmie. Klager oplyste, at hun af en medarbejder i A-kassen i København havde fået oplyst, at hun ville få udbetalt 10.967 kr., da hun var berettiget hertil for perioden 8. december 2005 - 9. marts 2006.

Klager modtog efterfølgende afslag på udbetaling af den skattefri præmie med den begrundelse, at hun ikke havde optjent nok timer. Klager talte i den forbindelse telefonisk med en medarbejder i HKA/Østjylland, som også oplyste, at hun havde optjent tilstrækkeligt med timer for at få udbetalt den skattefri præmie.

Efter en klage til direktoratet, hvor klager ikke fik medhold, fandt man ud af, at der var sket en fejl i beregningen på grund af skudåret, og at dette udgjorde forskellen i timetallet. Klager gjorde herefter HKA opmærksom på dette.

På baggrund af klagers fornyede henvendelse revurderede HKA sagen, og man meddelte hende, at man ikke mente, at hun aktivt havde handlet som følge af den fejlagtige vejledning, og at hun derfor ikke havde lidt et økonomisk tab på grund af den fejlagtige vejledning. HKA kunne derfor ikke udbetale erstatning.

HKs Klagenævn fandt det meget uheldigt, at klager af to medarbejdere i HKA - første gang i begyndelsen af februar 2006 og efterfølgende i 2009 - var blevet oplyst om, at hun i perioden fra den 8. december 2005 – 9. marts 2006 var berettiget til en skattefri portion svarende til 10.967 kr., selvom hun reelt ikke var berettiget til denne skattefri præmie.

Klagenævnet udtalte derfor sin kritik af denne fejlinformation.

Da klager imidlertid først i februar 2006, hvilket vil sige 3 måneder efter sin afsked fra sit job, blev oplyst om den skattefri præmie, sås hun ikke at have ageret som følge af den fejlagtige oplysning i relation til sin arbejdsmæssige situation.

Det var Klagenævnets klare vurdering, at klager med oplysningerne fra HKA kunne have en berettiget forventning om, at hun ville modtage den skattefri præmie.

I henhold til Dansk rets almindelige erstatningsregler kræves det imidlertid, at man kan godtgøre et decideret økonomisk tab som følge af den ansvarspådragende handling (vejledningen), før man er berettiget til en økonomisk erstatning, og det var Klagenævnets vurdering, at klager ikke opfyldte denne betingelse.

Klagenævnet opfordrede derfor ikke HKA til at udbetale klager en økonomisk erstatning i anledning af den misvisende vejledning.

Sag nr. 16 - 2009

Klage over HKA

Der blev klaget over, at klager fra HKA havde modtaget et krav om tilbagebetaling af et beløb, som hun muligvis uberettiget havde modtaget 1½ år tidligere.

Da sagen ikke havde været behandlet i det relevante politiske organ, før der blev klaget til Klagenævnet, kunne Klagenævnet ikke behandle sagen, og den blev derfor oversendt til videre behandling i HKA.

HKA traf efterfølgende afgørelse om, at tilbagebetalingskravet var uberettiget, og kravet blev derfor frafaldet overfor klager.

Sag nr. 17 – 2009

Klage over HK/Privat og HK/Sydjylland.

Der blev klaget over den vejledning, der blev ydet af HK i forbindelse med klagers ansættelse som voksenelev og revalidend. Klager havde henvendt sig for at få hjælp i HK, da hun ikke syntes, at hun lærte nok i elevtiden, og HK/Sydjylland havde i den forbindelse oplyst hende om, at hun heller ikke fik nok i løn. Det var HKs opfattelse, at klager i den konkrete situation som voksenelev og revalidend skulle aflønnes med en højere løn efter den for området gældende overenskomst.

Klager havde tilkendegivet overfor HK, at hun ikke ville have indledt sagen mod sin tidligere arbejdsgiver, hvis HK ikke var sikker på, at hun havde retten på sin side. HK/Sydjylland bekræftede klagers opfattelse af sagsforløbet og oplyste, at man herfra havde fremsendt sagen til HK/Privat til videreførelse.

Sagen blev herefter vurderet i HK/Privat og LO, hvor man nåede frem til, at der i overenskomsten alene var tale om en anbefaling af den højere løn, men ikke en bestemmelse, der kunne støttes ret på. HK/Privat oplyste til Klagenævnet, at det havde været sektorens holdning, at overenskomsten skulle fortolkes som først oplyst, men at det ikke havde været afprøvet, og at man heller ikke fra sektorens ledelse havde givet tilsagn om, at sagen skulle prøves, da alle anbefalinger sagde, at den ikke kunne vindes. Sektoren havde efterfølgende indskærpet overfor sine ansatte, at man for fremtiden mere klart skulle tilkendegive overfor medlemmerne, når der blev rådgivet under de omstændigheder.

Klagenævnet udtalte herefter sin kritik af den rådgivning, klager var blevet ydet, da man fra HKs side havde stillet hende i udsigt, at hun havde ret til en højere løn.

Da der kun fra klagers side havde været en berettiget forventning om en højere løn, men ikke et decideret økonomisk tab, da hun faktisk ikke var berettiget til den højere løn, opfordrede Klagenævnet ikke HK til at udbetale klager en økonomisk erstatning.

Sag nr. 18 – 2009

Klage over HKA

Der blev klaget over, at klager fra HKA havde modtaget afslag på sin ansøgning om at gå på efterløn.

Da der var tale om en klage over en afgørelse i A-kassen, kunne Klagenævnet i henhold til § 8 i retningslinjerne for Klagenævnet ikke tage sagen til behandling, da en sådan afgørelse skal behandles i henhold til de regler, der er givet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring.

Klagen blev derfor oversendt til videre behandling i HKA.

Sag nr. 19 – 2009

Klage over HK/Hovedstaden

Der blev klaget over, at medlemmet ikke i forbindelse med sit jobskifte til privat dagplejemor for sine egne børn blev oplyst om, at hun ikke længere kunne være organiseret i HK. Medlemmet havde allerede på det tidspunkt henvendt sig i HK for at høre, om hun som dagplejemor fortsat kunne stå som medlem i HK.

Medlemmet havde via sit medlemskab i HK tegnet en lønforsikring i ALKA, og da hun 1½ år efter skiftet til dagplejemor blev kontaktet af HK og oplyst om, at hun ikke længere kunne være medlem af HK, var hun også nødt til at opsige lønforsikringen i HK.

Da hun i forbindelse med ophøret af sin private dagplejestilling blev arbejdsløs i 3 måneder, havde hun ikke været medlem af FOA i tilstrækkelig lang tid til, at hun kunne have nået at optjene en tilstrækkelig lang anciennitet i henhold til reglerne i FOAs lønforsikring. Medlemmet kunne derfor ikke være berettiget til udbetaling fra en sådan lønforsikring.

Klagenævnssekretariatet rettede henvendelse til HK/Forsikring, som besluttede at udbetale det manglende beløb kulancemæssigt.

Sag nr. 20 – 2009

Klage over HKA

Der blev klaget over, at klager ikke efter at have afsluttet et barselsvikariat havde modtaget nogle dagpenge eller i øvrigt kunne få besked om, hvorvidt hun overhovedet var berettiget til dagpenge.

Da der ikke forinden klagen til HKs Klagenævn havde været klaget direkte til HKA, blev klagen i overensstemmelse med retningslinjerne for Klagenævnet oversendt til videre behandling i HKA.

Sag nr. 21 – 2009

Klage over HKA

Der blev klaget over, at lang sagsbehandlingstid og manglende svar fra HKA i forbindelse med klagers indsendelse af ledighedserklæring og yderligere oplysninger.

Da der ikke forinden klagen til HKs Klagenævn havde været klaget direkte til HKA, blev klagen i overensstemmelse med retningslinjerne for Klagenævnet oversendt til videre behandling i HKA.

Sag nr. 22 - 2009

Klage over HK/Sjælland

Der blev klaget over den vejledning og støtte, som klager modtog i HK/Sjælland i forbindelse med sit ønske om videreuddannelse som fritstillet HK medlem. Klager havde i forbindelse med sin opsigelse været til møde med en medarbejder fra HK/Sjælland, da hun havde et ønske om videreuddannelse til en specifik diplomuddannelse på Medie- og Journalisthøjskolen i København.

Klager havde på mødet spurgt til, om hun kunne modtage dagpenge under uddannelsen, om hun nogen steder kunne søge om hjælp til betaling af uddannelsen. HK/Sjælland havde ikke på mødet eller efterfølgende kunne anvise nogen form for økonomisk hjælp til klager i forbindelse med den ønskede uddannelse.

Klagenævnet indhentede under sagens behandling oplysninger fra HKA om muligheden for at modtage økonomisk støtte til selvvalgt undervisning (tidligere SVU). Efter en nærmere undersøgelse viste det sig, at klager ville have berettiget til at modtage denne støtte til en del af den ønskede uddannelse.

Klagenævnet udtalte herefter kritik af HK/Sjælland, da det ikke i sagens oplysninger kunne ses, at klager havde fået rådgivning om denne mulighed for økonomisk støtte til uddannelsen.

På baggrund af denne kritik opfordrede Klagenævnet HK/Sjælland til, i det omfang klager havde lidt et økonomisk tab på grund af den manglende SVU ansøgning, at betale klager en kompensation for at stille hende økonomisk, som om hun havde modtaget den korrekte og tilstrækkelige rådgivning og derved rettidigt havde ansøgt om og modtaget SVU støtten.

Klager havde også gjort gældende, at da HK i denne sag ikke havde leveret den ydelse/rådgivning, som hun havde ret til og betalt for, så forventede klager at få sine kontingentpenge tilbage for hendes medlemsperiode i HK.

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at opfordre HK til at yde klager yderligere økonomisk kompensation i anledning af sagen.

Sag nr. 23 - 2009

Klage over HK/Forsikring - ALKA

Der blev klaget over, at ALKA havde truffet en afgørelse på et forkert grundlag i en sag dækket af ulykkesforsikringen tegnet gennem HK.

Klagen blev oversendt til HK/Forsikring, da HKs Klagenævn ikke var den kompetente klagemyndighed i sagen.

Sag nr. 24 – 2009

Klage over HK/Østjylland

Der blev klaget over, at afdelingen havde rådgivet klager forkert, da hun havde ringet til afdelingen for at få bekræftet, at hendes HK forsikring var fuldt ud dækkende som rejseforsikring. HK medarbejderen skulle ifølge klager have bekræftet overfor hende, at forsikringen dækkede alt, hvad der kunne gå galt under en ferie.

Klager tog derefter på ferie, hvor hun uheldigvis blev syg og måtte tilses af en læge. Hun fik også udskrevet noget medicin. Klager anmeldte ved hjemkomsten sine udgifter til ALKA, som afviste kravet med henvisning til forsikringens generelle bestemmelser.

HK/Østjylland kunne ikke genkende klagers udlægning af rådgivningen og oplyste, at man også i forbindelse med den telefoniske henvendelse havde tilsendt klager forsikringspjecen, hvoraf betingelserne fremgik. Afdelingen mente derfor, at man havde givet en korrekt og tilstrækkelig rådgivning.

Klagenævnet fandt det ikke godtgjort, at klager var blevet rådgivet, således som hun havde oplyst, og at medarbejderen i afdelingen skulle have sagt, at forsikringen dækkede alt fuldt ud. Klagenævnet lagde også vægt på, at afdelingen havde tilsendt klager den relevante pjece om forsikringen.

Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik af HK/Østjylland.

Sag nr. 25 - 2009

Uafsluttet

Sag nr. 26 - 2009

Klage over HK/Midt.

Der blev klaget over, at HK/Midt havde rådgivet medlemmet forkert i forbindelse med hans færdiggørelse af den 3–årige HHX. Medlemmet mente, at skulle have været rådgivet om, at det var bedst at melde sig ind i A-kassen.

Klager overvejede, om han selv skulle kontakte afdelingen og tage sagen op med dem.

Klager blev oplyst om, at Klagenævnet i henhold til retningslinjerne ikke kunne behandle sagen, da han ikke havde klaget i afdelingen endnu, og man enedes om, at klager skulle kontakte afdelingen og tale med dem der.

Sag nr. 27 - 2009

Klage over HK/Sydjylland og HKA

Der blev klaget over, at klager af en medarbejder i HKs A-kasse havde modtaget fejlagtig rådgivning, da hun blev arbejdsløs og derfor spurgte HK, om hun kunne modtage SVU til en HG-uddannelse. HK havde svaret, at det i henhold til oplysningerne fra en konsulent på Niels Brock samt oplysningerne på Niels Brocks hjemmeside var muligt at modtage SVU til uddannelsen. Dette viste sig senere at være forkert, da man ikke kunne modtage SVU til den pågældende uddannelse.

Der blev endvidere klaget over, at klager af HK´s A-kasse modtog 3 forskellige svar, da hun havde spurgt, om hun i sin opsigelsesperiode måtte tage et 30-timers deltids vikariat i en børnehave.

På baggrund heraf udtalte Klagenævnet sin kritik af den af HK ydede rådgivning, da den ikke levede op til den standard, som man burde kunne forvente af en professionel organisation som HK.

Da klager alene havde haft en forventning om en økonomisk ydelse, men faktisk aldrig formelt havde haft retten til ydelsen, var der imidlertid ikke tale om et økonomisk tab. Klagenævnet opfordrede derfor ikke HK til at give klager en kompensation i anledning af rådgivningen.

Sag nr. 28 – 2009

Klage over HK/Grafisk Kommunikation.

Der blev klaget over, at HK havde aflyst et kursus, som klager ville tilmeldes, samt at HK ikke vendte tilbage med en forklaring på dette, selvom han var blevet lovet dette.

Da der ikke forinden klagen til HKs Klagenævn havde været klaget direkte til HK/Grafisk Kommunikation, blev klagen i overensstemmelse med retningslinjerne for Klagenævnet oversendt til videre behandling der, hvorefter klager modtog et svar direkte fra HK/Grafisk Kommunikation.

Sag nr. 29 – 2009

Klage over HKA

Der blev til HKs Klagenævn klaget over, at klager ikke havde fået afregnet 3 dages efterløn, samt at HKA ikke ville betale klagers udgift til advokathjælp i anledning af en tidligere klagesag. I forbindelse med en tidligere anke til direktoratet, havde direktoratet ændret sin praksis og giver klager medhold i en del af sin anke. Klager fik dog ikke medhold i den del, som vedrørte de 3 dages efterløn, der nu var klaget over.

Klager havde oplyst, at det havde været nødvendigt at hyre en advokat til at hjælpe med sagen, da HK ikke vil tro på det af klager fremførte. Klager havde haft udgifter på i alt 2.000 kr. til advokaten.

HKA ændrede under sagens behandling i Klagenævnet kulancemæssigt sin tidligere afgørelse og udbetalte de 3 dages efterløn, men HKA ville fortsat ikke betale klagers advokatudgifter.

Klagenævnet udtalte, at ethvert medlem af en A-kasse eller en fagforening naturligvis var berettiget til for egen regning at søge hjælp hos en advokat for at klage over afgørelser truffet af A-kassen eller fagforeningen, men at det klare udgangspunkt blot måtte være det, at der ikke for A-kassen eller fagforeningen bestod nogen pligt til at betale medlemmet udgiften til advokaten.

Klagenævnet bemærkede, at det administrative klagesystem, hvorefter A-kassens afgørelser kan påklages til Arbejdsdirektoratet, jo bl.a. eksisterede, så også ikke-juridisk kyndige borgere selv skulle have muligheden for at få prøvet sin klage over A-kassens afgørelser hos en kompetent klagemyndighed, uden at det skulle være nødvendigt at have udgifter til advokat eller retssag.

Klagenævnet lagde vægt på, at klager ikke - før han søgte hjælp hos en advokat – havde udnyttet de administrative klagemuligheder, som han af HKA i forbindelse med afgørelsen var blevet vejledt om eksisterede. Klagenævnet lagde endvidere vægt på, at advokaten ikke havde kunne anføre andre og mere tungtvejende argumenter, end klager selv i forvejen havde gjort gældende, og Klagenævnet fandt det derfor ikke sandsynliggjort, at anken til Arbejdsdirektoratet havde fået et andet og ringere udfald, hvis advokaten ikke havde medvirket.

I den konkrete sag fandt Klagenævnet det derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at det var nødvendigt for klager at søge hjælp hos en advokat for at få medhold i klagen til Arbejdsdirektoratet. Klagenævnet udtalte derfor ikke kritik af, at HKA ikke ville betale de 2.000 kr. til advokatudgiften.

Sag nr. 30 - 2009

Klage over HKA

Der blev til klaget over, at klager ikke havde modtaget et brev fra HKA i sin E-boks om ophør af supplerende dagpenge. Klager mente derfor, at HK var erstatningsansvarlige for de manglende dagpenge, indtil klager modtog et adviserende brev med en 10-ugers frist.

Arbejdsdirektoratet havde tidligere truffet afgørelse i sagen, hvor man klargjorde, at ophøret af dagpengeretten var gældende uafhængigt af, om klager havde modtaget brevet fra HKA. Direktoratet fandt det godtgjort, at HKA havde sendt brevet.

HKA havde oplyst, at brevet elektronisk var sendt til klager, og at man ikke havde oplysninger om andre skrivelser fra samme dato, som ikke skulle være kommet frem til modtageren. Oplysningerne om slutdatoen for dagpengene var også givet i et andet brev til klager sendt 3 måneder tidligere. Der var ikke andre omstændigheder i sagen, der sandsynliggjorde, at brevet ikke var kommet frem til klager.

Klager havde flere gange anmodet HKA om at fremsende en kopi af skrivelsen, uden at dette var sket.

Klagenævnet fandt på baggrund af ovenstående det tilstrækkeligt godtgjort, at brevet var blevet sendt til klager og udtalte derfor ikke kritik af dette punkt. Af den grund, og da der i øvrigt ikke var et økonomisk tab, uanset om brevet var kommet frem til klager eller ej, opfordrede klager heller ikke HKA til at betale klager en erstatning i anledning af sagen.

Klagenævnet udtalte til gengæld sin kritik af, at HKA på trods af gentagne anmodninger ikke havde sendt en kopi af brevet til klager, og Klagenævnet opfordrede derfor HKA til at fremsende en kopi af brevet til klager.

Sag nr. 31 – 2009

Klage over HKA.

Der blev klaget over, at medlemmet i forbindelse med sin opsigelse fik karantæne i A-kassen.

Klager trak efter en henvendelse fra Klagenævnssekretariatet sin klage tilbage og rettede den rette klageinstans.

Sag nr. 32 – 2009

Uafsluttet

Sag nr. 1 - 2010

Uafsluttet

Sag nr. 2 – 2010

Klage over HK/Midt og Samdata

Der blev klaget over, at medlemmet i forbindelse med sin overførsel til Samdata fik mange forskellige oplysninger fra HK om, hvad hun skulle betale i kontingent, og at det efter et møde med HK pludselig endte med, at hun skyldte HK kontingentpenge, selvom det af Samdatas hjemmeside havde fremgået, at man kun skulle betale 95 kr. om måneden i kontingent.

Sagen blev sendt til bemærkninger hos Samdata, Kontingentafdelingen og HK/Midt.

HK/Midt fandt, at klager var blevet vildledt, og de refunderede kulancemæssigt det omstridte beløb til klager.

Sag nr. 3 – 2010

Klage over HK/Service, Hovedstaden

Der blev til klaget over den sagsbehandling, HK/Service, Hovedstaden ydede i forbindelse med klagers sag mod sin tidligere arbejdsgiver, samt at HK/Service, Hovedstaden ikke havde taget stilling til seks spørgsmål, som klager havde stillet i sin egen redegørelse for sagsforløbet. Der blev herudover klaget over, at afdelingen ikke sørgede for, at den særlige godtgørelse, som klager fik udbetalt i forbindelse med fratrædelsen, blev udbetalt for tort, da dette ville have medført skattefritagelse for klager

Der blev tillige klaget over, at godtgørelsen ikke først blev udbetalt få dage senere i januar måned 2009, da dette ikke ville have medført en skattegæld for 2008. Klager fratrådte sin stilling ved udgangen af december 2008.

Endelig blev der klaget over, at HK ikke havde ønsket at deltage i et møde med klagers advokat, hvor denne skulle forklare sagen for klager, samt at klager ikke fra HK havde modtaget den fornødne hjælp i forbindelse med sin arbejdsskadesag. Klager ville også gerne have, at HK/Service Hovedstaden betalte hendes udgift til advokat på 7.000 kr. samt herudover ydede hende en økonomisk kompensation for sagsforløbet.

På baggrund af oplysningerne om sagsforløbet fandt Klagenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af det resultat, som HK/Service Hovedstaden havde forhandlet sig til for klager. Det var Klagenævnets vurdering, at man ikke ved at videreføre sagen retligt ville have opnået et bedre resultat end det ved forhandlingen opnåede.

Klagenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at den særlige godtgørelse ikke blev udbetalt som en tortgodtgørelse, idet det klart fremgik protokollat mellem HK og klagers tidligere arbejdsgiver, at arbejdsgiveren ikke ville anerkende, at opsigelsen var usaglig eller urimelig. Klagenævnet bemærkede i øvrigt, at det i sidste ende var skattemyndighederne, som bestemte, om en godtgørelse i den konkrete situation var skattefri.

Klagenævnet bemærkede endvidere, at HK/Service, Hovedstaden ikke kunne bestemme, at feriegodtgørelsen først skulle betales i det efterfølgende år, hvis arbejdsgiver ville udbetale feriegodtgørelsen med den sidste lønudbetaling. Det var i praksis ikke usædvanligt, at arbejdsgiver valgte at udbetale alle skyldige ydelser med sidste lønudbetaling. Det var i øvrigt heller ikke i slutningen af 2008 muligt for HK/Service, Hovedstaden at vide, om klagers indtjening i 2009 ville blive større end den i 2008, og om det derfor ville være en fordel at få feriegodtgørelsen udbetalt i 2008 eller 2009. Klagenævnet udtalte derfor heller ikke kritik af dette.

Klagenævnet udtalte til gengæld sin kritik af, at klager ikke af HK/Privat Hovedstaden under hele sagen løbende blev orienteret om forhandlingsforløbet og de telefonmøder, der blev afholdt, samt at afdelingen tilsyneladende heller ikke tilstrækkeligt klart havde gjort klager opmærksom på, at man i afdelingen vurderede sagen som vanskelig, og at man måske ikke kunne skaffe nogen større erstatning til klager i anledning af sagen.

Klagenævnet og HK anerkendte naturligvis klagers ret til at søge råd i sagen hos sin egen advokat, men det var Klagenævnets vurdering, at det ikke var nødvendigt for hverken sagens behandling eller udfald. Klagenævnet fandt heller ikke, at HK/Service, Hovedstaden havde en forpligtelse til at deltage i det møde, hvor klagers advokat gennemgik sagen for hende.

Klagenævnet udtalte derfor ikke sin kritik af HK/Service, Hovedstaden i dette punkt, ligesom Klagenævnet heller ikke fandt grundlag for at opfordre HK til at dække klagers udgifter til advokaten.

Klagenævnet fandt heller ikke i øvrigt i de punkter, hvor Klagenævnet udtalte sin kritik af HK/Service, Hovedstadens behandling af sagen, grundlag for at opfordre HK til at udbetale klager en kompensation i anledning af sagen.

Afsluttede gjorde Klagenævnet opmærksom på, at HK/Service, Hovedstaden via Klagenævnet havde afgivet sine bemærkninger til de seks punkter, hvor klager ønskede svar fra afdelingen, samt at HK/Service, Hovedstaden havde opfordret klager til at rette henvendelse i afdelingen, såfremt hun fortsat ønskede hjælp til arbejdsskadesagen.

Sag nr. 4 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 5 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 6 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 7 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 8 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 9 – 2010

Klage over HKA

Der blev klaget over, at klager efter en periode som ansat med løntilskud ikke modtog de maksimale A-kasse dagpenge.

Efter en henvendelse fra Klagenævnssekretariatet præciseredes klagen til, at klager gerne ville have oplyst, om perioden som ansat med løntilskud havde medført, at hun fik mindre i dagpenge, end hun ellers ville have fået.

Klagenævnssekretariatet aftalte med klager, at forespørgslen blev oversendt til HKA til besvarelse, og at sagen i Klagenævnt blev lukket.

Sag nr. 10 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 11 – 2010

Klage over HKA

Der blev klaget over, at klager efter sit skift til en anden A-kasse fik for langsomt og forkert svar på nogle forespørgsler til HKA.

Klager havde været medlem af HKA, men ikke af HK/Danmark.

Klagen blev afvist med henvisning til § 1 i retningslinjerne for HKs Klagenævn, idet formålet med Klagenævnet er, at HKs medlemmer har ret til at få deres klage over sagsbehandling eller lignende.

Sag nr. 12 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 13 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 14 – 2010

Klage over HK/Sydjylland

Der blev klaget over, at HK/Sydjylland ikke havde givet medlemmet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med hendes henvendelse til afdelingen, da hun blev bortvist af den ”arbejdsgiver”, som hun var udlånt til af sin juridiske arbejdsgiver.

HK/Sydjylland har påbegyndt en faglig sag mod arbejdsgiver i anledning af bortvisningen.

I forbindelse med at Klagenævnssekretariatet sendte klagen til bemærkninger hos HK/Sydjylland, revurderede afdelingen sin tidligere afgørelse og ændrede den således, at medlemmet ville få erstattet et eventuelt tab, hvis dette bestod efter afslutningen af den faglige sag mod arbejdsgiver.

Klagesagen blev herefter frafaldet.

Sag nr. 15 – 2010

Uafsluttet

Sag nr. 16 – 2010

Uafsluttet