HK's Klagenævn kan påpege fejl i sagsbehandlingen, undervisningen eller kurset og give klageren ret. Nævnet kan selvfølgelig også konstatere, at der ikke er grund til kritik.
Men klagenævnet kan ikke ændre en afgørelse eller kræve en sag genoptaget. Det kan heller ikke bestemme, at der skal udbetales en kompensation, selv om nævnet mener, at der er sket en fejl, som har kostet medlemmet penge.

De HK-afdelinger, der modtager kritik fra Klagenævnet, skal altså selv afgøre, hvilke følger kritikken får. Om den vil ændre i procedurer eller følge en opfordring til at betale kompensationen.

HK's Klagenævn kan også tage generelle og principielle sager op til undersøgelse.

Regler for Klagenævnets arbejde:

§ 1.

Formålet med HK’s Klagenævn er at give medlemmerne adgang til at få prøvet klager over sagsbehandlingen i HK af en uvildig instans, der ikke er lønnet af HK eller valgt til HK’s centrale organer og dermed ikke direkte ansvarlig for HK’s arbejde.

§ 2.

Klagenævnsformanden, der vælges af HK’s hovedbestyrelse efter hver ordinær kongres, skal være en person, der ikke er medlem af HK.

Til at assistere Klagenævnets formand i sit arbejde stiller HK/Danmark den nødvendige sekretariatsbistand til rådighed for Klagenævnets formand.

§ 3.

Klagenævnet består af Klagenævnets formand og 5 medlemmer. Ingen af nævnets medlemmer må have sæde i en forbundssektorbestyrelse eller i hovedbestyrelsen og/eller være lønnet af HK.

Klagenævnet har ingen indflydelse på de enkelte sagers behandling.

Klagenævnet afholder en gang årligt møde med Klagenævnets formand, hvor man med baggrund i en skriftlig årsberetning drøfter nævnets arbejde.

§ 4.

Klagenævnets medlemmer udpeges af HK’s hovedbestyrelse således:

1. Forbundets forretningsudvalg indstiller en kandidat som Klagenævnets formand.

2. Forbundet afdelinger opdeles i 5 regioner, der har ret til at indstille kandidater til Klagenævnet.

3. Hovedbestyrelsen vælger herefter Klagenævnets formand og 5 medlemmer til Klagenævnet blandt de indstillede kandidater, således at hver region repræsenteres i Klagenævnet.

§ 5.

Klagenævnet har til opgave at behandle:

A. Klager over konkrete sager i HK’s organisationsapparat.

B. Klager over kurser og undervisning.

C. Klager over bevidst eller ubevidst etnisk diskrimination.

D. Klagenævnet kan endvidere selv optage generelle forhold til undersøgelse.

§ 6.

Klagenævnet kan optage sager til behandling i henhold til disse regler.

§ 7.

Klagenævnet har ingen forpligtigelse til at behandle klager, der indgives mere end et år efter at en sag er afsluttet.

Klagenævnet kan kun tage en klage op til behandling, hvis den forinden har været forelagt og behandlet i det politiske organ, f.eks. afdelingsbestyrelse eller forbundssektorbestyrelse, der er politisk ansvarlig i den pågældende sag.

Modtager Klagenævnet sager, der ikke har været forelagt det ansvarlige politiske organ, skal Klagenævnet videresende sagen til den indklagede instans og samtidig underrette klageren om arbejdsgangen.

Afgørelser fra HK’s Klagenævn kan ikke ankes i HK systemet, men fratager ikke klageren retten til at rejse sagen ved domstolene.

§ 8.

Klager over politiske afgørelser kan ikke tages op til behandling af Klagenævnet, men skal henvises til HK’s politiske forsamlinger:

· afdelingsbestyrelse, forbundssektorbestyrelse, hovedbestyrelse, generalforsamling eller kongres.

· klager over afgørelser i a-kassesager kan ikke tages op til behandling af Klagenævnet, men henvises til de regler, der er givet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring.

· klager over medlemstilbud kan ikke tages op til behandling af Klagenævnet, men henvises til de regler, der gælder for branchen eller gældende lovgivning.

§ 9.

Klagenævnsformanden tager alene og suverænt stilling til de enkelte klager.

Klagenævnsformanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelser.

§ 10.

En gang årligt udsender Klagenævnet en beretning over de sager som Klagenævnsformanden har behandlet .

Retningslinjerne er revideret og godkendt af HK/Danmarks hovedbestyrelse den 1. marts 2006.