Du er her: hk.dk > Om HK > Organisation > Klub og forening



Tværgående klubber og foreninger

Landsklubber, Landsforeninger, TR-kollegier og områdeklubber.

Med mere end 4000 tillidsfolk og lige så mange sikkerhedsrepræsentanter, har HK en stærk tradition for klubdannelse.
Mange medlemmer er med i HK-Klubben på deres lokale arbejdsplads. Den lokale klub er fundamentet i det faglige arbejde. På flere arbejdspladser er HK-klubben også med i fællesklubben, der er en sammenslutning af de forskellige klubber.
Lokalt kan man også være medlem af en brancheklub, når man er ansat i en virksomhed, der ikke er stor nok til at danne en HK-klub. F.eks. medlem af en brancheklub for klinikassistenter.

På landsplan er der flere former for klubdannelser:

  • Landsklub: HK har omkring 150 landsdækkende landsklubber for medarbejdere, beskæftiget hos samme arbejdsgiver.
  • Landsforening: Landsomfattende sammenslutning af medlemmer inden for samme branche, men beskæftiget hos forskellige arbejdsgivere.
  • Tværgående landsforening: Landsomfattende sammenslutninger af medlemmer inden for samme arbejdsområde, men beskæftiget hos forskellige arbejdsgivere og tilhørende to eller flere forbundssektorer eller overenskomsområder.
  • Tillidsrepræsentantkollegium: Landsomfattende samarbejde mellem tillidsrepræsentanter inden for et område eller en branche.

Oprettelse skal følge visse regler:

Medlemmerne kan oprette landsdækkende klubber og foreninger i henhold til forbundets love:

  • Hvor forholdene gør det ønskeligt, kan forbundssektorbestyrelsen tillade klubber og/eller medlemmer at slutte sig sammen i en områdeklub, et tillidsrepræsentantkollegium eller i landsdækkende klubber og foreninger.
  • Vedtægter samt fastsættelse af eventuelt kontingent skal godkendes af forbundssektorbestyrelsen, dog skal tværgående landsdækkende klubber og foreninger godkendes af hovedbestyrelsen.
  • Omkostningerne ved de landsdækkende klubbers og foreningers faglige arbejde og delegeretmøder og bestyrelsesmøder dækkes af forbundet.
  • Repræsentation til landsdækkende klubbers og foreningers delegeretmøder fastsætter de enkelte sammenslutninger.
  • Når en klub eller en landsdækkende klub eller forening er lovligt oprettet, er de medlemmer, der naturligt hører ind under dens område, forpligtet til at være medlemmer og til at betale kontingent til klubben eller foreningen.

Oprettet: 31.07.06, kl. 14.36

Redigeret: 05.10.07, kl. 09.33


Ophavsret

Udgivet <31.07.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.