Du er her: hk.dk > Temaer > Et spørgsmål om balance > Det mener HK om køn/ledelse



Det mener HK om køn/ledelse

Her kan du læse meget mere om, hvorfor HK går ind for at indføre kønskvoter til bestyrelser.

- Vi vil tale om kønskvoter, der sikrer, at der minimum er 40 procent kvinder i bestyrelser – men også minimum 40 procent mænd. For det er netop mangfoldigheden og de mange fordele ved at have en mere lige kønsfordeling, vi vil sikre, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

Det skal kunne lade sig gøre at være kvinde, chef og have børn på én gang uden at knække halsen. Og HK vil gerne være med til at skabe rammerne for det, skriver Kim Simonsen, formand for HK .

Ligestillingsministeren afskaffer kønskampen og vil aflyse 8. marts som kvindernes internationale kampdag. Nu skal fanen svinges for mændene, mener Lykke Friis. Vi siger: Tag din titel alvorligt, ligestillingsminister, skriver Mette Kindberg, næstformand i HK.

HK støtter S og SF's nye forslag om kvoter for at få flere kvinder ind i bestyrelser, men mener dog, at man skal tale om kvoter for både mænd og kvinder. Kvoter er nemlig ren og skær økonomisk fornuft.

Pinligt at debatten om kvoter i Danmark synker helt ned på et plat Anders And-niveau, hver gang, vi kigger på positive erfaringer fra vores nordiske søsterlande, skriver Mette Kindberg, næstformand i HK.

Der er brug for flere kvinder i ledelse. HK har tre forslag til, hvordan det kan ske og har nu sendt dem til den nye ligestillingsminister i håb om at komme i dialog med hende.

Ligestilling går begge veje. Kampen for ligestilling er en fælles kamp for både mænd og kvinder, da det både giver mere livskvalitet og bedre resultater på jobbet, skriver Mette Kindberg, næstformand i HK.

Jeg får sådan en forbandet lyst til på en lettere patroniserende facon at forklare dig lidt om, hvordan virkeligheden er skruet sammen. Ligestilling kommer ikke af selv. Og jeg håber, vi snart når målet, så min datter ikke skal behøve at kæmpe dén kamp, når hun engang skal ud på arbejdsmarkedet, skriver forbundsformand Kim Simonsen.

HK's formand Kim Simonsen skriver: De kan godt. Men de vil ikke. De har uddannelserne og evnerne. Men de tør ikke. De kunne blive et vigtigt våben i kampen for ligeløn. Men mindre end hver fjerde topchef i Danmark er kvinde. Og vi skriver 2009 på kalenderen…

Oprettet: 25.01.11, kl. 13.48

Redigeret: 31.01.11, kl. 12.40

HK: Kønskvoter er vejen frem

5 gode grunde:

  • Udviklingen går utrolig langsomt, og der er behov for handling. Kvinders andel af bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber er blot steget fra 9 % i 2008 til 10,4 % i 2010. Hvis det fortsætter med den hastighed, vil vi først se en lige fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser i 2066.
  • Adskillige undersøgelser viser, at selskaber oplever økonomisk og innovativ merværdi, når der er en god balance mellem mænd og kvinder.
  • Vi spilder en masse talent og bruger kun halvdelen af potentialet, hvis vi kun har mænd i bestyrelser og ledelser. Det er meget ufornuftigt - især fordi kvinderne har overhalet mænd i forhold til uddannelsesniveau.
  • Erfaringerne fra Norge viser, at selskaber sagtens kan finde 40 procent dygtige og kompetente kvinder til bestyrelsesposterne, når de først bliver opmærksomme på, at det er det, de skal.
  • Når vi får indført kønskvoter til bestyrelser vil det sætte gang i en dominoeffekt. Når man bliver opmærksom på også at lede efter kvindelige talenter til bestyrelser, vil man også begynde at gøre det til ledelsen - og på den måde vil man efterhånden opleve en bedre kønsbalance på alle niveauer.

Ophavsret

Udgivet <25.01.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.