Du er her: hk.dk > Temaer > Et spørgsmål om balance > Fakta om køn/ledelse > Det betyder kvinder for bundlinjen



Det betyder kvinder for bundlinjen

Det er simpelthen en økonomisk fordel, hvis man får flere kvinder i ledelse og bestyrelser. En bedre kønsbalance kan nemlig mærkes på bundlinjen. Det viser en række undersøgelser - læs mere herunder.

Kvinder = BNP stiger med 6,5 procent

Hvis kvinder opnår samme adfærd som mænd vedrø-rende beskæftigelsesgrad, træk på indkomstoverførsler (undtaget børnefamilie-ydelse), arbejdstid og lønniveau samt træk på offentlige serviceydelser, kan deropnås et beskæftigelsesbidrag på 165.000 personer og en styrkelse af de offentligefinanser på 6½ pct. af BNP.

Kilde: Svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Politisk-Økonomisk Udvalg, oktober 2010, baseret på beregninger lavet af DREAM-gruppen under Finansministeriet


Kvinder = større vækst

  • Virksomheder med flere kvinder i direktionen og bestyrelsen har et gennemsnitligt afkast af egenkapitalen på 11,4 procent mod 10,3 procent i hele gruppen af virksomheder.
  • I de virksomheder hvor kvinder befinder sig på toplederniveau, er overskuddet vokset med 11 procent mod 5,8 procent i gruppen som helhed.
  • Europa kunne vinde 13 procents vækst i BNP alene ved at mindske uligheden mellem kønnene

Kilde: Undersøgelse lavet af Talent Tuningved Benja Stig Fagerland


Kvinder = større nettoomsætning

  • Det overordnede billede for alle brancher er, at virksomheder med kvinder i topledelsen klarer sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder i topledelsen.
  • Virksomheder med kvindelige topchefer klarer sig i gennemsnit syv pct. bedre, målt på nettoomsætningen, end virksomheder uden kvinder i ledelsen.
  • En dansk virksomhed med en kvinde som administrerende direktør har i gennemsnit en bruttoavance på 38 %, hvorimod en virksomhed ledet af en mand ligger på 34 %. En virksomhed med kvinder i topledelsen derimod ligger generelt 7 % -point over bruttoavancen hos en konkurrent uden kvindeligt islæt. Også resultatet efter skat i forhold til egenkapitalen forbedres af kvindelige ledere.

Kilde: Undersøgelse fra Socialministeriet ved Nina Smith, 2005


Kvinder = organisatorisk dygtighed

  • Selskaber med tre eller flere kvinder i deres bestyrelser og topledelse scorer højere i ”organisatorisk dygtighed” og økonomisk performance end selskaber, der slet ingen kvinder her.
  • Selskaber med en højere andel af kvinder i deres bestyrelser og topledelse er de selskaber med bedst opnåede resultater.

Kilde: Undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey & Company, 2007 + 2010


Kvinder = større selskabsværdi

  • Positiv relation mellem kønsdiversitet og selskabsværdi i spanske selskaber.

Kilde: Undersøgelse af Kevin Campbell og Antonio Minguez, 2007

Oprettet: 27.01.11, kl. 12.47

Redigeret: 03.02.11, kl. 09.56 af Kirsten Marie Juel Jensen


Ophavsret

Udgivet <27.01.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.