Sådan fungerer fleksjobordningen anno 2010

Fleksjobordningen blev indført i 1998 og er møntet på mennesker under 65 år med nedsat arbejdsevne - som alligevel har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i et vist omfang

Sådan får man fleksjob: Det er jobcentret i den enkeltes hjemkommune, der skal give tilbud om fleksjob til personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke modtager førtidspension. Fleksjob kan kun oprettes, når det er dokumenteret, at man ikke kan opnå ansættelse på almindelige betingelser. Forsøg på beskæftigelse gennem omplacering til andet arbejde, revalidering og andre ting skal være afprøvet, inden man kan få tilkendt et fleksjob. Man kan dog få tilkendt fleksjob, både når man er i arbejde, eller hvis man er arbejdsløs - og det kan ske i både den private og offentlige sektor.

Sådan fungerer det: Arbejdsgiveren modtager et tilskud til den ansattes løn. Tilskuddet kan udgøre 1/2 eller 2/3 dele af lønnen afhængigt af medarbejderens arbejdsevne. Arbejdsgiveren betaler normal løn for den arbejdsindsats, han modtager. Resten af lønnen bliver betalt af det offentlige. Der er et loft på 445.000 kroner. Det betyder, at tilskuddet maksimalt vil være på 222.495 kroner, hvis arbejdsevnen er nedsat med halvdelen.

Sådan er fleksjobbere beskyttet: Ansatte i fleksjob er som hovedregel omfattet af gældende lovgivning og overenskomster, som regulerer arbejdsmarkedet.

Følgende kriterier skal opfyldes for, at en person kan godkendes til et fleksjob:

• Personen skal være under folkepensionsalderen.
• Personen må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder ansættelse i et aftalebaseret skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. I mange overenskomster er der sociale kapitler, der gør det muligt at aftale sig frem til arbejdsbetingelser og en løn, der fraviger overenskomstens almindelige krav.
• Personen skal have en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningen i arbejdsevnen skal ses i forhold til ethvert erhverv. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver, så der kan opnås en indtægt, der gør personen helt eller delvist selvforsørgende.
• Muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger (fx omplacering på arbejdspladsen), der kan fastholde/bringe personen tilbage til beskæftigelse på normale vilkår, skal være afprøvet. Der findes dog tilfælde, hvor det vil være åbenlyst formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob.
• Kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra en samlet beskrivelse og vurdering af personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner personen kan varetage. Denne metode kaldes arbejdsevnemetoden. Som et redskab i denne metode indgår ressourceprofilen. Der kan læses mere om arbejdsevnemetoden på adressen www.minarbejdsevne.dk

(Kilde: www.lafs.dk)