Her arbejdes - forskelsbehandling forbudt
Uanset hvilken etnisk oprindelse du har, så har du de samme rettigheder som alle andre på arbejdsmarkedet. Det står i loven.
Du skal ikke finde dig i forskelsbehandling
Hvis du oplever, at du bliver behandlet dårligere end dine kolleger, fordi du har en anden etnisk oprindelse end dansk, eller på grund af din hudfarve, race eller religion, så kan der faktisk gøres noget ved det.
Du kan selv gøre opmærksom på det overfor din arbejdsgiver. Hvis det ikke hjælper, kan du kontakte din fagforening, som hjælper dig videre med sagen.
Hjælp dig selv og andre
Det er vigtigt at rejse sagerne. Både for din egen skyld og for andres. Der er kun rejst få sager indtil videre, og det betyder, at det er svært at sige præcist, hvordan loven skal tolkes.
Flere sager vil betyde, at loven bliver mere klar, så sagerne kan afgøres hurtigere.
Og vigtigst af alt: Færre vil opleve at blive forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet.
Pjece
HK har med støtte fra støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgivet en pjece om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Du kan læse pjecen:
Oprettet: 30.03.10, kl. 12.43
Redigeret: 21.05.10, kl. 10.30
Ophavsret
Udgivet <30.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

